Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Filippinske chauffører fra Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg er vrede og skuffede over, at transportfirmaet er blevet frifundet for at have udnyttet dem økonomisk.

Jeg synes, dommen er uretfærdig og håber, at sagen bliver anket og kommer til at køre i Landsretten, siger den tidligere Beier-chauffør Peter Senovilla.

Skuffelsen og vreden er stor hos to filippinske chauffører fra Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg, efter at både firma og direktør onsdag blev frifundet for grov åger ved at have udnyttet dem og en række andre asiatiske chauffører groft økonomisk, som tiltalen lød på i retten i Sønderborg.

Den tidligere Beier-chauffør Dhon Achilles Magat Flores vendte tilbage til Filippinerne i oktober 2019.

Han håbede til det sidste på retfærdighed og forventede at vinde sagen og få den løn, han mener, han er blevet snydt for med en timeløn på ned til 15 kroner i timen som lastbilchauffør på EU’s veje. 

- Alle vi chauffører fra Kurt Beier håbede på retfærdighed. Men efter dommen ved jeg, at retfærdighed i Danmark kun er for dem, der har penge og magt. Frifindelsen er ekstremt uretfærdig, siger Dhon Achilles Magat Flores, der spændt har ventet på retssagens udfald hjemme på Filippinerne.

Alle chauffører dybt skuffede 

Dommen over Kurt Beier Transport og fire personer fra ledelsen af den store jyske transportvirksomhed lød onsdag formiddag på frifindelse for åger i Retten i Sønderborg.

Kurt Beier Transport og firmaets direktør, Karsten Beier, blev derimod idømt bøde på henholdsvis 100.000 kroner og 25.000 kroner for at huse filippinske chauffører i en slumlejr i Padborg nær grænsen til Tyskland.

- Vi chauffører har snakket sammen i dag, og vi er alle dybt skuffede. Vi havde regnet med at vinde og få erstatning, og vi forstår ikke dommen, som vi finder ekstremt unfair, siger Dhon Achilles Magat Flores.

Mangelfuld vidneafhøring

Han mener ikke, at sagen er kørt på en anstændig og ordentlig måde i retten, hvor der kun blev afhørt tre Beier-chauffører.

- Retten har ikke set de beviser, som vi har, og jeg var heller ikke indkaldt som vidne. Det er en klar fejl, at jeg ikke er blevet afhørt. Vi var endda klar til online-afhøring fra Manila, men det skete heller ikke. Retten og dommeren har fået et misvisende billede af vores dårlige situation, mener han.

Skuffelsen er svær at bære for ham efter snart tre års ventetid.

- Jeg er fallit og har intet job. Jeg håber, dommen bliver appelleret, men er samtidig i tvivl om, hvorvidt det vil gøre en forskel. Jeg føler ikke, at retten i Danmark er retfærdig, siger han.

Endnu en lang næse til chauffør 

Den filippinske Kurt Beier-lastbilchauffør Peter Senovilla er også skuffet og vred. Hans historie hos Kurt Beier Transport er, at han fik en fyreseddel i juli 2018, efter at han bad om lønforhøjelse sammen med en række andre filippinske chauffører.

- Min familie blev meget ked af det, da jeg blev fyret. Jeg var eneforsørger. Nogle af mine børn græd. Jeg fik ikke en flybillet hjem. Det var umenneskeligt, har chaufføren tidligere forklaret til Fagbladet 3F. 

Med frifindelsen af Kurt Beier Transport A/S onsdag har han fået endnu en lang næse. 

- Jeg har arbejdet for Kurt Beier Transport og ved, hvad det hele handler om. Jeg synes, dommen er uretfærdig og håber, at sagen bliver anket og kommer til at køre i Landsretten, siger Peter Senovilla.  

Anklager: Har gjort, hvad vi kunne 

Sagens anklager, Mads Bjerg Olesen, svarer til Dhon Achilles Magat Flores’ anklager om, at retssagen ikke er kørt på en ordentlig måde, at anklagemyndigheden har bedt om afhøring af alle 30 chauffører.

- Det er så rettens opgave at indkalde dem. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været udfordringer med at få indkaldt vidner, der befinder sig i tredjeverdenslande. Men vi har gjort, hvad vi kunne, og der ligger ikke ond vilje bag, siger Mads Bjerg Olesen.

Han oplyser, at muligheden for online-afhøring også har været afprøvet.

- Der har været dialog mellem retten og de filippinske myndigheder i forhold til muligheden for online-afhøring. Men det lykkedes ikke for retten at få det i stand. Blandt andet på grund af corona-restriktioner på Filippinerne, siger han.

Hele Padborg-sagen startede, da Fagbladet 3F i oktober 2018 afslørede, at der på skift boede op til 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører i Kurt Beier Transport A/S’ lejr ved Padborg nær grænsen til Tyskland.

Om sagen er slut nu, er foreløbigt op til Mads Bjerg Olesen og statsadvokaten, der vil tage stilling til, om de vil anke den til landsretten.