Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det store forlig på transportområdet blev forhandlet på plads i denne uge. Men det skal først igennem medlemmernes dom, før det kan blive til virkelighed. Fagbladet 3F har talt med en ja-siger og en nej-siger.

Der er blevet forhandlet en hel del på plads i det nye transportforlig, som Klaus Ole Nielsen ikke havde turdet håbe på. Så det bliver et ja fra ham.
Privat

Bragende flot eller bare noget bras?

Meningerne er mange om de lønstigninger, som transportens topforhandlere nåede i hus med tidligere på ugen, hvor der blev indgået det såkaldte gennembrudsforlig på normallønsområdet. 

Så snart de andre overenskomstaftaler er på plads, skal 3F-medlemmerne ud og stemme om de nye løn- og arbejdsvilkår.

LÆS OGSÅ: Det har transporten forhandlet hjem

Men allerede nu er chauffører og lagerarbejdere landet over ved at tage stilling til de nye overenskomster. 

Klaus Ole Nielsen vil gå efter at få sine kollegaer til at sige ja til den nye overenskomst. Han er til daglig kranfører og tillidsrepræsentant for 37 kollegaer på kranvirksomheden BMS i Aarhus.

Positivt overrasket

Den nye overenskomst har “en fornuftig lønstigning”, mener han.

- At tale om 11-12 procent er altså meget i en tid med krig og så videre. Man kan altid diskutere, om man skulle have haft mere, men vi skal også passe på, at vi ikke graver vores egen grav, siger Klaus Ole Nielsen.

De kollegaer, han har talt med, er positivt overraskede over resultatet, siger han.

- De havde regnet med 7-8 kroner, men nu er der altså kommet 11,75 kroner.

Der er også forhandlet en hel del på plads, som Klaus Ole Nielsen ikke havde turdet håbe på. En af de ting handler om uddannelse.

- Det er genialt – men også på høje tid – at man nu forpligter sig på at hæve uddannelsesniveauet, og især, at arbejdsgiverne også bliver forpligtet på det. Og så er jeg glad for, at lærlingene bliver hævet i løn og får mulighed for at forhandle. Faktisk er jeg meget glad for, at man går målrettet efter de unge i den her overenskomstfornyelse, lyder det fra Klaus Ole Nielsen.

Skæg og snot for sig

At store bededag, som Folketinget i februar afskaffede fra 2024, er holdt helt uden for forhandlingerne, ser han ikke som noget problem.

- Det var fejt og respektløst af vores regering at afskaffe den. Men jeg håber, at lønmodtagerne kan holde skæg og snot for sig, når de skal ud og stemme om overenskomsterne. Og så huske på, at de to procent, der går til særlig opsparing, kan veksles til en fridag, siger Klaus Ole Nielsen.

Særlig opsparing er nogenlunde det samme som en fritvalgskonto, hvor man altså kan vælge mellem løn, pension eller frihed.

LÆS OGSÅ: Så har transporten kørt nyt forlig hjem

Søren Bengtsson, chauffør, er også omfattet af den transportoverenskomst, der blev kørt på plads i denne uge.

Han hælder dog omvendt mod et nej, når der skal stemmes om nogle uger.

For det første synes han ikke, at der er kommet nok hjem i lønposen.

- De taler om 11 procents stigning, men det er jo over to år. Hvorfor er man ikke åben om det? Jeg synes, man skjuler sandheden. Det er penge på bordet her og nu, som folk hungrer efter. Inflationen har været tårnhøj, siger Søren Bengtsson.

Man skulle have diskuteret tillæg

Og så synes han heller ikke, at overenskomsten taler nok til de unge.

- Det er rigtig fint, at lærlingene får mere i løn. Men det der med fritvalgskonto og mere i pension – det taler altså ikke til de unge. De vil gerne have højere løn nu, siger Søren Bengtsson.

Endelig er han skuffet over, at overenskomstforliget ikke tager højde for den store bededag, som bliver sløjfet fra 2024.

- Jeg er med på, at man ikke kunne diskutere selve afskaffelsen ved overenskomstbordet. Men det tillæg, mange af os går glip af, fordi det bliver til en normal arbejdsdag, skulle man have diskuteret. Det har de slet ikke gjort. Jeg mister måske 700 kroner – andre endnu mere. Dét skal jo også trækkes fra lønstigningen, siger Søren Bengtsson.

Det var torsdag, at formand for 3F Transport Jan Villadsen og Dansk Industris direktør, Kim Graugaard, præsenterede de nye løn- og arbejdsvilkår for knap 50.000 ansatte på transportområdet. 

Det næste store område, der mangler at få nye overenskomster, er byggeriet, hvor der stadig forhandles på livet løs. 

Når alle forhandlinger er afsluttet, skal forligene til urafstemning hos medlemmerne. Det gælder 3F’erne, men også HK’ere, Metallere og andre, der har fået nye overenskomster i år.