Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er blevet markant dyrere for danskerne at have penge stående i banken. Her kan du få et overblik over, hvor mange penge du kan have stående hos en række store banker, før du skal begynde at betale negative renter.

Ved at sætte grænsen for den negative rente ned presser bankerne deres kunder til at tænke i alternativer i stedet for at have pengene stående kontant i banken.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Hvis du er i gang med at spare penge sammen til et hus, eller du har penge stående i banken som supplement til din pensionsopsparing, kan det være en god idé at undersøge, om din opsparing lige så stille er ved at forsvinde.

De danske banker har nemlig skruet ned for, hvor meget man som privatkunde kan have stående på sine bankkonti, før man skal begyndte at betale negative renter af sine egne penge.

Som kunde i Danske Bank har du eksempelvis tidligere kunnet have 1,5 millioner kroner stående gratis i banken, men fra 1. januar 2021 skal kunder med over 250.000 kroner på kontoen betale en negativ rente på -0,6 procent af deres opsparing om året. 

Det kan lyde af lidt, men med en opsparing på 500.000 vil banken kræve negative renter af halvdelen af det beløb. Konsekvensen vil derfor være, at du skal betale omkring 1.000 kroner om året, efter at fradrag er blevet regnet med.

Undgå at blive ramt af de negative renter

Heldigvis er der måder, hvorpå man kan undgå at blive ramt af bankernes negative renter, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk. 

LÆS OGSÅ: Du betaler for at have penge i banken: Sådan undgår du det

Han peger blandt andet på, at man kan sætte mere til side til pension, igangsætte renoveringsprojekter, investere nogle af pengene eller give beløb videre til børn og børnebørn. Det er dog vigtigt, at man holder sig de mulige omkostninger for øje.

- De negative renter kan presse kunder til at tage beslutninger, som de egentlig ikke har lyst til. Det kan være at investere en pulje penge, selvom det virker for risikabelt, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han understreger, at man kun skal vælge at investere, hvis man ikke skal bruge pengene om et par år. Det er nemlig vigtigt at tænke langsigtet, når man investerer, for det er ikke til at vide, om investeringen er blevet mindre værd, når man står og skal bruge pengene. 

Fagbladet 3F har også tidligere skrevet, at man kunne vælge at oprette en konto hos en internetbank som Santander Consumer Bank eller Norwegian Bank. I modsætning til de fysiske banker kører de to internetbanker nemlig ikke aktuelt med negative renter. Men fordi indførslen af negative renter hos de store banker har fået mange kunder til netop at søge billigere muligheder hos internetbankerne, har Santander Consumer Bank eksempelvis været nødsaget til at lave stop for nye kunder.

Regler varierer fra bank til bank

Selvom de fleste af landets banker har sænket grænsen for, hvornår man skal betale negative renter af sin opsparing, er det forskelligt fra bank til bank, hvor grænsen går. Og hvilke konti der er omfattet af de negative renter. Og om man har sine konti placeret hos forskellige banker, eksempelvis sin NemKonto hos Danske Bank, men sin pensionsopsparing hos Arbejdernes Landsbank. 

- Det er efterhånden blevet noget af et puslespil at være kunde i en bank, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.  

Nedenfor kan du få et overblik over, hvor mange penge du kan have stående hos en række store banker, før du skal betale at betale en negativ rente. Listen forudsætter, at du har din NemKonto hos banken.

Det er dog vigtigt at nævne, at oversigten langtfra indeholder alle oplysninger om din bank. Så hvis du som kunde er i tvivl, om din opsparing ligger lige på kanten, kan det være en god idé at sætte sig grundigere ind i reglerne ved enten at klikke ind på din banks hjemmeside eller få din bankrådgiver i røret. 

Det skal du betale i negative renter i de 10 største banker i Danmark

  • Danske Bank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 250.000 kroner på dine samlede konti i banken.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing og pensionskonti, tælles ikke med.

  • Jyske Bank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 100.000 kroner på din NemKonto.

    • På dine andre konti betaler du negative renter af alt indlån. 

  • Sydbank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 100.000 kroner på din såkaldte “Friholdelseskonto”. 

    • For de øvrige konti, herunder pensionskonti, er der en årlig negativ rente på -0,6 procent på alt. Dog er konti til børn samt børneopsparing og børnebørnskonti ikke omfattet.

  • Nykredit Bank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 250.000 kroner på dine samlede konti i banken.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing, tælles ikke med.

  • Spar Nord Bank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 100.000 kroner i frie midler. 

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing til Stjernekunder og studiekonto, tælles ikke med.

  • Arbejdernes Landsbank: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 250.000 kroner på dine samlede konti i banken.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing og øvrige konti til børn under 18 år, tælles ikke med.

  • Rindkjøbing Landbobank: 0,60 procent i negative renter på beløb over 25.000 kroner på din NemKonto. Og op til 100.000 kroner på en såkaldt FRIkonto.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing, Børnebørnskonto og Boligkonto, er ikke omfattet.

  • Saxo Bank: 0,60 procent i negative renter på beløb over 500.000 på dine samlede konti i banken.

  • Sparekassen Kronjylland: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 250.000 kroner på dine samlede konti i banken.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing, uddannelsesopsparing og boligsparekontrakt, er ikke omfattet.

  • Nordea: 0,60 procent i negativ rente på beløb over 250.000 kroner på dine samlede konti i banken. 

    • Du kan have op til 100.000 kroner stående på din pensionskonto uden at betale negativ rente.

    • Nogle konti, eksempelvis børneopsparing og boligskiftkonto, ikke omfattet.

Opgørelsen er baseret på kunder, der har en NemKonto i banken og derfor er primær kunde. Har man ikke sin NemKonto hos den pågældende bank, så vil renten i mange tilfælde være lavere, ligesom at grænsen for, hvornår man får negative renter, kan være anderledes.