Gå til hovedindhold

Efter tre måneder stort set uden fly i luften, får SAS nu ni milliarder i statsstøtte. Det burde være nok til at sikre selskabets overlevelse. Men de aktuelle massefyringer bliver der ikke ændret på.

Hangar i Københavns Lufthavn med parkerede SAS-fly. Statsstøtte sikrer flyselskabets overlevelse.
Joachim Rode

Lønkompensation. Massefyringer. Statsstøtte. Hjælpepakke.

Der sker en hel del i og omkring SAS i disse tider. Hvad er op og ned?

Først et overblik over forløbet indtil nu:

Kort tid efter, at stort set alle flyrejser ud af Danmark blev indstillet i midten af marts, blev der indgået en aftale om, at danske virksomheder kunne modtage lønkompensation, hvis de lovede ikke at fyre deres ansatte. Det tog SAS imod, og det har betydet, at selskabets mange bagageportører, piloter og stewardesser har kunne gå hjemme med løn siden da.

I sidste uge meddelte SAS, at de ikke længere vil tage imod lønkompensationen, og at de tidligere varslede massefyringer nu vil blive sat i værk. Selve fyresedlerne bliver udstedt i slutningen af juni.

I dag har et enigt Folketing vedtaget statsstøtte til SAS, hvor det er lagt op til at poste 3,5 milliarder danske kroner ind i selskabet fra dansk side. I alt ni milliarder danske kroner kommer pakken til at indeholde med penge også fra blandt andre den svenske stat og obligationsejere.

Samtidig har et bredt flertal i Folketinget aftalt en kommende hjælpepakke til luftfartsbranchen.

Og hvordan skal det så alt sammen forstås?

Betyder statsstøtten, at SAS så alligevel ikke skal fyre 1.700 i Danmark?

Nej. I første omgang handler det simpelthen om at sikre, at SAS ikke går konkurs. Omvendt kan man sige, at fyringerne er forudsætningen for, at statsstøtten kan blive godkendt af EU-Kommissionen. SAS skal nemlig vise, at de selv tager initiativer for at klare sig gennem krisen:

- SAS skal forpligte sig til at være effektive, siger Ole Kirchert Christensen, redaktør af check-in.dk.

Men hvad skal pengene så bruges til?

Den nye støtte handler om at hjælpe SAS med at klare sig igennem til 2022, hvor man forventer, at flytrafikken er nogenlunde tilbage på samme niveau som tidligere.

Men så er forventningen også, at beløbet her er stort nok til at sikre selskabets overlevelse.

Vil regeringen via sin ejerandel på 14 procent stille krav om, at der skal bevares en bestemt mængde arbejdspladser?

Nej – og ja.

Nej, fordi: I den nye aftale gør politikerne et stort nummer ud af, at der er armslængde til bestyrelsen i SAS, altså at SAS’ ledelse skal have lov til at drive virksomheden uden indblanding fra den danske regering.

- Der er bred enighed om, at det er vigtigt, at SAS har frie hænder til at drive virksomhed på kommercielle vilkår, siger Ole Kirchert Christensen.

Men også ja: Politikerne bakker op bag SAS’ nuværende strategi, som blandt andet inkluderer at bevare Københavns Lufthavn som “hub”, det vil sige som en central lufthavn med mange direkte og hyppigt befløjne ruter til vigtige byer. Og det vil automatisk generere en masse job.

Hvorfor er det så vigtigt at redde SAS, at politikerne vil poste milliarder i selskabet. Virksomheder skal normalt kunne klare sig på markedsvilkår?

SAS er en helt særlig virksomhed. Som “kritisk infrastruktur” øverst i fødekæden: En velfungerende lufthavn er forudsætningen for, at erhvervsliv og turisme kan blomstre.

- Hele årsagen til at investere i SAS handler om at sikre en luftbro ind og ud af Danmark. Det redder arbejdspladser og øger velstanden for høj og lav, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Han peger også på, at ingen andre kan sikre et så fintmasket rutenet fra København: 

- Det er svært at forestille sig andre end SAS tage de samme ruter. Hvis Lufthansa købte SAS ville mange ruter starte i Frankfurt eller München, siger Jacob Pedersen.

Hvad så med hjælpepakken, hvad indeholder den?

Politikerne skal først nu til at forhandle om en hjælpepakke til luftfarten i Danmark. Men den kommer sandsynligvis til at støtte flyselskaberne ved hjælp af mindre lufthavnsafgifter, opstartspenge, underskudsgaranti eller andet.

Den har været længe undervejs, men burde snart være på trapperne:

- Forventningen er, at luftfartspakken kommer på plads inden for de næste par uger, vurderer Ole Kirchert Christensen.

Hvordan med Ryanair og de andre discountselskaber, som ikke får støtte?

SAS er langt fra alene. Over hele Europa ser man regeringer give statsstøtte til de såkaldte netværksselskaber som Lufthansa, Air France-KLM og Alitalia. Med nogenlunde de samme argumenter, som den danske regering kommer med.

Det irske lavprisselskab Ryanair er godt sure over, at de ikke får hjælp ligesom netværksselskaberne.

Og post-corona kan det godt ændre styrkeforholdet efter en periode, hvor discountselskaberne bare drønede derudaf:

- Netværksselskaberne kommer styrket ud. De har fået en gylden mulighed for at stå styrket i konkurrence med discountselskaberne fremover, siger Ole Kirchert Christensen.