Fra nytår og frem til 1. juli kunne de danskere, der betaler til efterlønsordningen, melde sig ud for altid, og få deres efterlønsbidrag udbetalt uden at betale skat af pengene.

Men selv om der var mange, der gjorde det, er der fortsat over en kvart million mennesker med i efterlønsordningen.

Hertil kommer, at der er omkring 47.000, der får efterløn i dag.

Altså samlet omkring 300.000, der enten får efterløn eller regner med efterlønnen.

Dermed er efterlønnen stadig den største tilbagetrækningsordning fra arbejdsmarkedet, der er.

Til sammenligning får godt 9.000 Arne-pension, og knap 44.000 har fået ret til at få tidlig pension på et tidspunkt, hvis de ønsker det.

 Arne-pension eller efterløn

Det var indførelsen af Arne-pension, som fik regeringen til at åbne for muligheden for at melde sig ud af efterlønnen og få efterlønspengene udbetalt skattefrit. For tredje gang i øvrigt.

- Selv om vi har en del medlemmer, som valgte at få deres efterlønsbidrag udbetalt, så valgte det store flertal at blive i ordningen. Det tyder jo på, at efterlønnen stadig er vigtig for rigtig mange af vores medlemmer, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.

Ifølge nye tal blev der i perioden fra 1. september 2021 år til 1. september 2022 godt 45.000 færre, der betaler efterlønsbidrag, i alt.

Det skyldes dog ikke kun, at man kunne få udbetalt sine efterlønspenge uden at betale skat. For også i årene før faldt antallet af efterløns-betalere år efter år.

Eva Obdrup mener, at der er flere forklaringer.

- Det skyldes også, at ikke mange unge melder sig ind i ordningen, som man gjorde tidligere. Og så har der i øvrigt i år været en afgang direkte fra efterløn til Arne-pension. For dem der var gået på efterløn, har haft mulighed for at skifte til Arne-pension, hvis det bedre kunne betale sig, siger hun.

Mange holder fast

I forhold til tidligere tider er efterlønnen i dag en mere mager udgave af sig selv. I 2006 var der for eksempel 1,26 million danskere, der betalte til ordningen, og der var tæt på 200.000, som fik efterløn samme år.

Siden da er ordningen blevet strammet og dermed betydeligt mindre attraktiv. Særligt to ting. For det første er efterlønsperioden på vej ned fra fem til tre år. Og for det andet er der i dag en hård modregning for arbejdsmarkedspension, så mange får en betydeligt lavere sats. Den højeste sats svarer til højeste dagpengesats.

Samtidig kan efterlønsordningen stå til at blive udhulet endnu mere, fordi den nye SVM-regering har foreslået at afskaffe seniorjobordningen.

I 3FA er der fortsat over 31.000 medlemmer, som holder fast i efterlønsordningen, og altså stadig betaler efterlønsbidrag. Og knap 8.000 3F-medlemmer er på efterløn.

Til sammenligning er der godt 9.000 i alt, der nu får Arne-pension. Heraf godt 2.000 fra 3F. I september viste tal fra Beskæftigelsesministeriet, at godt 44.000 har fået ret til at få Arne-pension.

- Den store udfordring er, at mange af vores medlemmer – og andre med fysisk eller psykisk belastende job – ikke kan holde til deres arbejde, indtil de kan få folkepension. Derfor er der brug for ordninger som efterløn og tidlig pension, der samler de mennesker op, siger Eva Obdrup fra 3F’s a-kasse.