Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

SF kalder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om regeringens plan om at afskaffe seniorjob. Med udsigt til stigende ledighed vil flere seniorer få brug for ordningen.

Afskaffelse af ordningen kan få betydning for de over 250.000 danskere, der betaler til efterløn.
arkiv

Det er en katastrofe, at regeringen vil afskaffe seniorjobordningen, som er en vigtig redningsplanke for arbejdsløse seniorer.

Det mener SF, der nu rejser sagen i Folketinget, hvor den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kommer til at stå skoleret i et samråd.

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, understreger, at når først seniorer bliver arbejdsløse, er det svært at komme i job igen.

- Seniorjobordningen har været redningsplanken ud af et langt arbejdsliv på en ordentlig måde for mange mennesker gennem årene. Vi kalder beskæftigelsesministeren i samråd om seniorjobordningen allerede i dag, siger Karsten Hønge.

Seniorjobordningen er en del af efterlønsordningen, og er en garanti for at få tilbudt et andet job på overenskomstvilkår, hvis man mister sit job tæt på efterlønsalderen.

Soleklar forringelse af efterlønsordning 

Afskaffelse af ordningen kan få betydning for de over 250.000 danskere, der betaler til efterløn.

Karsten Hønge kalder det en indirekte og soleklar forringelse af efterlønsordningen at fjerne seniorjobordningen.

- En del mennesker har jo betalt til efterlønnen netop for at få garanti for et andet job. Det her får dramatiske konsekvenser for ledige seniorer. Jeg kender personligt flere, hvor seniorjobordningen har gjort den store forskel i deres liv, siger han.

Større behov for seniorjob i nedgangstider 

Seniorjobordningen blev indført i 2006, og 4.500 personer var i seniorjob, da der var flest. I dag er der cirka 600 personer i seniorjob, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Cirka 100 af seniorjobberne er medlem af 3F, oplyser økonom Jesper Grunnet-Lauridsen, 3F formandssekretariat.

- Det lavere antal hænger sammen med, at vi har haft en langvarig højkonjunktur. En af betingelserne for at få et seniorjob er, at man bruger sin dagpengeret op. Det er der selvfølgelig færre, der har behov for, når ledigheden er lav, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Men det billede kan snart ændre sig.

Ledigheden vil stige

Ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august 2022 er der udsigt til stigende ledighed. Lavere vækst og flere krigsflygtninge fra Ukraine ventes at være med til at øge ledigheden fra 78.000 personer i 2022 til 93.000 personer i 2023, viser redegørelsen.

- Hvis ledigheden stiger, bliver det sværere for seniorer at finde et job. Seniorjobordningen et godt sikkerhedsnet, og man kan godt argumentere for at flere seniorer vil få brug for ordningen med udsigt til stigende ledighed, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, der fortsætter:

- I det lys er det et skridt i den forkerte retning at afskaffe ordningen. Men modsat kan en forbedret tidlig pension være med til at afhjælpe en del af problematikken, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Sparer 220 millioner kroner årligt

Det fremgår af et svar i Folketinget fra marts 2022, at en afskaffelse af seniorjobordningen fra 1. januar 2023 vil medføre en besparelse på 210 millioner kroner i 2023, stigende til 420 millioner kroner i 2025. Varigt vil forslaget betyde en besparelse på 220 millioner kroner årligt. Det fremgår af svaret, at skønnet er med en betydelig usikkerhed.

Også Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, peger på, at arbejdsløse seniorer har svært ved at komme i arbejde.

- Hen over de sidste 15 år er arbejdspladserne blevet meget bedre til at fastholde seniorer, men ansættelsesraten har stort set været uforandret. Det betyder, at hvis ordningen om seniorjob fjernes, så bliver det sværere for arbejdsløse seniorer at komme i arbejde, siger han.

I SVM-regeringens grundlag er efterlønsordningen ikke nævnt direkte, men der står på side 14 i regeringsgrundlaget, at regeringen “vil fremadrettet afskaffe seniorjobordningen”.

Fagbladet 3F har bedt beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) om en kommentar til planerne, men har endnu ikke fået svar.