Efterlønnen skal væk, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Sådan lyder budskabet fra De Radikale, som ønsker at fjerne efterlønnen for at få råd til skattelettelser og holde flere på arbejdsmarkedet længere.

Det har fået flere partier til at tordne mod De Radikales forslag, der bliver betegnet som alt fra tonedøvt til stålblå politik.

- De Radikale ønsker at lægge mandater til at realisere blå bloks hedeste drøm om at give skattelettelser til de rigeste på bekostning af de fattigste familier og pensionister og folk, der har haft et hårdt arbejdsliv, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Vil have skattelettelser: Radikale vil afvikle efterlønnen

Hun mener, at det nye forslag kommer til skabe mere utryghed for helt almindelige mennesker.

- Man vil fjerne en efterlønsordning, som giver tryghed for mange – og de penge skal gå til topskattelettelser. Det er på ingen måde rød politik. Det er pilskævt, siger Mai Villadsen.

Kommentator: Barske blå reformer kan ramme efterlønnen

Forslaget fra De Radikale møder ikke kun modstand fra Enhedslisten. Hverken Venstre, SF eller DF har noget politisk ønske at fjerne efterlønnen.

Og hos Socialdemokratiet siger finansordfører Benny Engelbrecht til Berlingske, at tanken om at afskaffe efterlønnen “ligger meget langt væk fra socialdemokratisk tankegods”.

Alligevel vil Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget, ikke afvise, at De Radikales forslag rent faktisk kan få held med at udhule efterlønnen denne gang.

- I årevis har det været en klar tabersag at foreslå, at efterlønnen skal fjernes. Det har været en stendød sild i dansk politik. Men det er det bare ikke på samme måde mere, siger han til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: A-kasser: Radilakes forslag om efterløn skaber utryghed

Årsagen til, at den døde sild pludselig begynder at sprælle igen, er de nye vinde, der blæser i dansk politik. 

Flere nye partier har gjort deres indtog på scenen – og samtidig har flere meningsmålinger på det seneste peget på, at statsminister Mette Frederiksens solide støtte blandt befolkningen er ved at smuldre.

Især står Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, til at brage ind i Folketinget ved næste valg på bekostning af Dansk Folkeparti, der taber stemmer med rekordfart. Og det kan skabe dønninger, der kan ramme efterlønnen, vurderer Erik Holstein.

- Hvis nogle af de nye meningsmålinger kommer til at holde stik, kan man forestille sig, at der kommer et blåt flertal, også uden DF. Og gør der det, kan der komme en meget mere barsk liberalistisk og højreorienteret politik, end vi har set herhjemme længe, siger han.

Kan blive ofret på forhandlingsbordet

Modsat ledelsen i Dansk Folkeparti har Inger Støjberg i sin tid som minister for Venstre flere gange været fortaler for, at efterlønsordningen skulle sløjfes.

- Det er ikke sikkert, at Støjberg vil være samme bolværk mod meget økonomisk stram politik, som Dansk Folkeparti har været, selvom hun overtager nogle af de samme stemmer, siger Erik Holstein.

Og selvom Venstre lige nu står på, at de vil beholde efterlønnen, så kan partiet blive tvunget til at løsne på sit standpunkt, hvis de skal få en blå politisk kabale til at gå op efter valget og gøre alle parter glade nok til at pege på Jakob Ellemann-Jensen (V) som ny statsminister – heriblandt De Radikale.

LÆS OGSÅ: Efterløn eller Arne-Pension – hvad betaler sig bedst?

Erik Holstein vurderer dog, at efterlønnen ikke står til at forsvinde helt. Det ville være for drastisk et skridt at tage for Venstre, især efter de for nylig fredede Arne-pensionen.

- Men man kan udhule ordningen endnu mere, end den er nu. Det kan være i øgede modregninger i forhold til pensionen eller på anden vis. 

Stadig et sikkerhedsnet for de mest udsatte

At efterlønnen bliver udhulet er ikke nyt. Poul Nyrup Rasmussens (S) regering gjorde det i 1995, og siden har regering efter regering fundet måder at gøre ordningen mindre attraktiv på. 

Alligevel udfylder den et vigtigt hul i det danske sikkerhedsnet, vurderer Erik Holstein.

- Efterlønsordningen vil stadig være en vigtig ordning efter valget, især for de danskere, der ikke har så stærke pensionsordninger at falde tilbage på. Og for dem, hvor alternativet er at ryge ud af arbejdsmarkedet, siger han.

LÆS OGSÅ: Mistede ret til efterløn: Ansøgning kom én dag for sent

- Men man kan godt forestille sig, at efterlønnen bliver forringet yderligere, hvis der bliver en blå regering efter valget.

Fagbladet 3F har rakt ud til Danmarksdemokraterne for at høre, om de vil være med til at fjerne efterlønnen, men har ikke fået svar.

Der skal afholdes folketingsvalg senest i 2023, men De Radikale har sat som ultimatum, at statsminister Mette Frederiksen udskriver valg senest ved Folketingets åbning den 1. oktober – ellers vil de fjerne deres støtte til hende som regeringsleder.