Når syge borgere raskmeldes af kommunerne, selvom de stadig er syge, er der ganske enkelt tale om "et sort hul" i lovgivningen. Og det skal lukkes, lyder det fra flere politikere.
Der er et sort hul, som skal dækkes til, så syge borgere ikke længere kan suges ned i det.
Sådan beskriver SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge det problem, som Fagbladet 3F har sat fokus på i den seneste tid, hvor borgere er faldet ned mellem to stole.
Det er borgere som Birgitte Nielsen og Svend Larsen, der begge blev erklæret raske af kommunen og derfor fik frataget deres sygedagpenge.
Men ingen af de to 3F’ere var raske. De kunne derfor hverken påtage sig et job eller modtage dagpenge. I stedet endte de på kontanthjælp eller uden forsørgelse, selvom de fortsat var syge.
LÆS OGSÅ: Kommunen stoppede Svends sygedagpenge – “Jeg var ved at give op”
- Det er et problem, vi har kendt til i alt for lang tid. Og kort sagt: Det skal stoppes nu, siger Karsten Hønge.
Afventer svar fra ministeren
Som Fagbladet 3F har beskrevet, var Birgitte Nielsen for nyligt til foretræde hos Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor hun satte ord på dilemmaet. Et dilemma, som 3F oplever et stigende antal medlemmer ramle ind i.
Efter foretrædet stillede udvalget en række spørgsmål om problemets omfang til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Ministerens partifælle, Jan Johansen, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget, ønsker problemet løst nu:
- Der er et hul her, så det er lovgivningen, der skal ind og pilles ved. Vi må afvente ministerens tilbagemelding og så tage et møde med ham, siger Jan Johansen.
LÆS OGSÅ: Stoppede sygedagpengene: Birgitte endte i Ingenmandsland
Også Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, vil have handling:
- Reglerne for sygemelding og raskmelding bør ændres. Vi har set talrige eksempler på, at det ikke fungerer hverken godt eller rigtigt, siger Jette Gottlieb.
- Der er noget helt galt i, at man kan raskmelde på trods af lægeerklæringer, der siger det modsatte. Den kommunale sagsbehandling foregår ikke ordentligt. Og det skyldes formentlig alt for stramme økonomiske vilkår, siger Jette Gottlieb.
Både hun og Karsten Hønge understreger, at der også er lovgivninger, der ikke spiller sammen. Derfor ender borgere mellem to stole.
A-kassen skal ind over
Løsningen er i Karsten Hønges optik, at en kommune aldrig skal kunne raskmelde en borger, uden at a-kassen har været inde over og vurdere, om borgeren er i stand til at tage et arbejde.
- Hvis a-kassen så vurderer, at borgeren er for syg til at kunne påtage sig et job, skal borgeren stadig kunne modtage sygedagpenge, siger Karsten Hønge, der også ønsker sig lempeligere regler for at få forlænget sygedagpengene.
Som reglerne er i dag, har en borger som udgangspunkt kun ret til sygedagpenge i 22 uger.
Efter de 22 uger skal kommunen vurdere, om borgeren, der kan være ramt af sygdom eller ulykke, fortsat er uarbejdsdygtig, og om der er mulighed for at forlænge sygedagpengene. Der er en række muligheder for at forlænge perioden med sygedagpenge.