Den 42-årige Birgitte Nielsen faldt i februar 2020 langt ned i et hul. Aarhus Kommune erklærede hende rask nok til at tage et helt almindeligt arbejde på normale vilkår – og tog derfor sygedagpengene fra hende.

Men Birgitte Nielsen baksede på det tidspunkt med en meget kompleks stressbelastning og var derfor sygemeldt. Hendes læge og psykolog havde sagt, at hun stadigvæk ikke var rask, men anbefalede et stille og roligt opstartsforløb i en praktik.

Og både a-kassen og kommunens kontanthjælpssystem vurderede også efterfølgende, at hun ikke var rask nok til at tage et ordinært arbejde.

Derfor endte Birgitte Nielsen, der er uddannet beklædningshåndværker, i februar 2020 i et ingenmandsland, hvor hun hverken kunne få sygedagpenge eller dagpenge, men røg på kontanthjælp, selvom hun fortsat var syg.

- Jeg havde et håb om, at systemet ville passe på mig – men det gjorde det ikke. Hvis jeg kan smides ud, kan alle smides ud af systemet. Det har været en dybt ubehagelig oplevelse, fortæller Birgitte Nielsen.

Dybt ubehagelig oplevelse

Birgitte Nielsen har for nyligt været til foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg for at fortælle om det dilemma, hun havnede i i 2020.

Sager som Birgitte Nielsens ser 3F nemlig flere og flere af. Sager, hvor kommunerne stopper sygedagpengene med henvisning til §7 i sygedagpengeloven. Det er den paragraf, der siger noget om, hvornår en borger er arbejdsdygtig eller ej. 

Også Svend Larsen, som Fagbladet 3F skrev om forleden, oplevede samme dilemma, hvor han af kommunen blev raskmeldt, men var for syg til at opnå dagpenge. 

LÆS OGSÅ: Kommunen stoppede Svends sygedagpenge: Jeg var ved at give op

- Vi har gennem flere år set et stigende problem med, at sygemeldte medlemmer “raskmeldes” af kommunen, uden at de er ordentlig raske. De såkaldte §7-stop. Hos a-kasserne er de omvendt for syge til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og så er det, de falder i et hul, siger næstformand og socialpolitisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen.

- Oftest vil medlemmerne jo bare gerne ud på arbejdsmarkedet igen, men har brug for en håndsrækning på grund af deres helbred. I stedet møder de en voldsom mistænkeliggørelse fra systemets side. Det er et stort problem, siger Tina Christensen.

Gav en ekstra stressbelastning

I 3F Rymarken, hvor Birgitte Nielsen er medlem, har jurist Helena Bæk Pedersen siddet med Birgitte Nielsen sag. Og hun er rystet over forløbet.

- Ingen af de lægelige akter i Birgitte Nielsens sag understøttede den raskmelding, som kommunen foretog, tværtimod. Og oveni har fratagelsen af sygedagpengene jo givet Birgitte Nielsen en ekstra stressbelastning, så hele hendes forløb er blevet forhalet, siger Helena Bæk Pedersen.

Birgitte Nielsen fortæller selv, at hun var ved at “bryde helt sammen”, da hun kom over i kontanthjælpssystemet.

- Her kunne de jo godt se, at jeg ikke kunne arbejde – jeg var nået dertil, at min mand måtte åbne min e-boks, fordi systemet stressede mig så meget. Så de stillede min sag lidt i bero og iværksatte så det stille og rolige aktiveringsforløb, som oprindeligt var planlagt, siger Birgitte Nielsen.

Jeg er ikke den eneste

3F klagede over afgørelsen i Birgitte Nielsens sag. Men Ankestyrelsen stadfæstede – det vil sige gav Aarhus kommune ret i – at Birgitte Nielsen ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

I sidste ende stævnede 3F Ankestyrelsen på vegne af Birgitte Nielsen med henblik på at få sagen prøvet ved en domstol.

Men efter at have modtaget stævningen vendte Ankestyrelsen på en tallerken og traf en ny afgørelse i sagen i januar 2021 og sagde, at Birgitte Nielsen havde ret til sygedagpenge i februar 2020.

Birgitte Nielsens konkrete sygedagpengesag er derfor afsluttet.

- Men jeg er jo godt klar over, at jeg ikke er den eneste, der er blevet behandlet på den her måde i kommunerne, siger hun.

Birgitte Nielsen er nu på vej til at begynde et kursusforløb, og hun har desuden søgt om revalidering til folkeskolelærer, men i første omgang fået afslag.

Skriftligt svar

Aarhus Kommune ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag. Kommunens afdeling for Organisation og Ledelse har sendt et skriftligt, generelt svar:

- Generelt kan Aarhus Kommune oplyse, at når en borger klager – mundtligt eller skriftligt – over kommunens afgørelse, så genvurderer vi afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, sender vi sagen til Ankestyrelsen til vurdering, skriver kommunen.

Det er Ankestyrelsen som uafhængig myndighed, der vurderer og afgør en sag, når borgeren ikke er enig i kommunens afgørelse.

- Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag, retter kommunen altid ind og følger Ankestyrelsens afgørelse. Aarhus Kommune følger løbende med i Ankestyrelsens afgørelser i konkrete sager og bredt for at vurdere, om der er behov for justering af kommunens praksis, skriver kommunen til Fagbladet 3F.