Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Siden 1. januar i år har butiksindehavere og restauratører kunnet hyre børn på 13 år til “lettere ekspedition”. Det vækker bekymring hos landsorganisationen Skole og Forældre og Børnerådet. Og der er reelt slet ikke behov for, at børn på 13 år arbejder i Danmark, fastslår arbejdsmarkedsforsker.

Der er stor forskel på at tjene lidt lommepenge på at gå med aviser til at sidde bag kassen i en butik eller tage imod bestillinger på en restaurant. Sådan lyder reaktionen fra flere organisationer på en ændring af bekendtgørelsen om unges arbejde. Ændringen betyder, at butiksindehavere og restauratører siden årsskiftet har kunnet hyre børn på 13 år til “lettere ekspedition”, og det vækker bekymring hos landsorganisationen Skole og Forældre.

- Vi skal passe på vores børn. 13-årige, der sidder ved kassen i en forretning, kan blive udsat for tunge løft, eller at nogle vil tage pengene. Og 13-årige, der arbejder i en restaurant, kan blive eksponeret for berusede personer og alkohol, før de selv er gamle nok til at købe eller drikke alkohol. Det er et stort ansvar at håndtere for et barn på 13 år, siger Mette With Hagensen, der er landsformand for Skole og Forældre.

- Det er supersundt for børn på 13 år at have nogle pligter, men de skal ikke sendes ud på arbejdsmarkedet til nogle opgaver, som de ikke kan magte, siger hun. 

Forældre har et særligt ansvar

Mette With Hagensen håber, at mange arbejdsgivere vil vurdere, at børn på 13 år er for unge til at blive ansat. Og hvis de ansætter 13-årige, skal forældre være særligt opmærksomme på, hvilke opgaver børnene gives.

- Får vores børn på 13 år et job, er det vigtigt, at vi som forældre er med på sidelinjen som deres advokat, siger Mette With Hagensen.

- Så kan det godt være, at vi bliver beskyldt for at være curling-forældre, og at arbejdsgiveren mener, at det er et anliggende mellem ham og vores barn. Men så længe børnene er så unge, har vi som forældre et særligt ansvar for, at arbejdsgiverne hjælper dem med at få en kontrakt og nogle ordentlige arbejdsvilkår, siger hun.

Børnerådet efterlyser klare regler

Børnerådet er heller ikke udelt begejstret for, at børn ned til 13 år nu kan få arbejde i restaurationer og butikker. Rådet udtrykte allerede bekymring, da en lovændring i 2017 gjorde det muligt for unge mellem 15-17 år at arbejde steder, hvor der blev serveret alkohol. Og selvom de 13-årige ifølge den ændrede bekendtgørelse ikke må arbejde steder, hvor der serveres alkohol, kan det være svært at forhindre, at de ikke kommer til at stå over for fulde folk på for eksempel en burgerrestaurant.

- Så når aldersgrænsen for, hvornår børn må udføre lettere ekspedition i butikker og restaurationer sænkes til 13 år, skal man være yderligere på dupperne, fastslår Per Larsen, der er formand for Børnerådet.

- På den ene side kan det i nogle tilfælde være fornuftigt, at børn og unge kan få et fritidsjob. Det kan være et led i den almindelige opdragelse eller for at forebygge kriminalitet og forhindre, at nogle unge kommer med i bander. Omvendt risikerer de unge også at havne i konflikter, hvis de skal ekspedere berusede mennesker. Og det ønsker vi helt klart ikke, siger han.

Per Larsen undrer sig over, at ændringerne i bekendtgørelsen om de unges arbejde ikke har været i høring. Samtidig efterlyser han nogle helt klare anbefalinger fra Arbejdstilsynet, som for tiden er ved at lave en vejledning til arbejdsgiverne om, hvad de 13-årige må arbejde med.

- Det er utrolig vigtigt, at der kommer nogle klare regler fra Arbejdstilsynet. Og at man sikrer sig, at reglerne bliver overholdt. Vi vil ikke forhindre de 13-årige i at få nogle gode oplevelser på arbejdsmarkedet, men der skal holdes et skarpt øje med, at de ikke bliver udnyttet, siger Per Larsen.   

“13 år er en meget ung alder”

Både HK og 3F har udtrykt bekymring for “børnearbejde” og været kritiske overfor, at børn på 13 år kan arbejde med opgaver, der hidtil har krævet, at de var 15 år.

Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab og arbejdsmarkedsforsker ved RUC, deler HK og 3F’s bekymring.

- 13 år er en meget ung alder, synes jeg. Der er uden tvivl nogle 13-årige, som godt vil kunne arbejde. Men der vil uden tvivl også være en del 13-årige, som ikke er modne nok til at stå med det ansvar og ikke vil kunne varetage opgaverne, siger Bent Greve.

- Selvom de unge ikke må arbejde alene, kan de i princippet komme i en situation, hvor de gør det. Og sikrer man ikke, at de unge altid er på arbejde med en person over 18 år, mener jeg, at det er uansvarligt, siger han.

Forsker: Upræcis formulering

Ifølge den ændrede bekendtgørelse må de unge udføre “lettere arbejde”. Det er dog ikke en særlig præcis formulering og åbner op for fortolkninger af, hvad de unge ned til 13 år egentlig kan sættes til at lave af arbejde, påpeger Bent Greve.

- Der kan sagtens være gode, ansvarlige arbejdsgivere, der bruger muligheden for at ansatte en 13-årig fornuftigt. Men der kan også være det modsatte. Både arbejdsgiverne og de 13-årige er en stor og meget forskellig gruppe, siger Bent Greve.

Han understreger, at det bør sikres, at de unge ikke bruges til at underminere de almindelige løn- og arbejdsvilkår. Samt at der ud fra et samfunds- og arbejdsmarkeds-perspektiv reelt ikke er brug for, at danske børn ned til 13 år arbejder.

- Der kan godt være enkelte steder, hvor der er brug for flere hænder. Men generelt er der ikke behov for, at de unge arbejder i den alder, siger Bent Greve.

En sårbar gruppe

Selvom der er tale om små ændringer i, hvilket arbejde de unge i dag må udføre i forhold til tidligere, advarer 3F mod at undervurdere konsekvenserne.

- Vi skal huske på, at 13-15-årige er en yderst sårbar gruppe, som vi skal passe særligt på. En dårlig start på arbejdslivet kan få alvorlige følger langt ind i den efterfølgende erhvervskarriere, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Et af argumenterne for at udvide arbejdsområderne for unge ned til 13-årsalderen har været, at de unge skal have mulighed for at prøve kræfter med et mere spændende erhvervsarbejde, end det hidtil har været muligt. Det er Ulla Sørensen helt uenig i.

- Jeg mener, at unge på 13 år skal passe deres skole. De spændende erhvervsmæssige udfordringer kan sagtens vente, til at børnene forlader folkeskolen, siger hun.

Belastende arbejdsmiljø

Ulla Sørensen påpeger, at der åbnes op for, at unge nu kan arbejde i brancher, som er kendt for at have et belastende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. For eksempel restaurationsbranchen.

- Selvom der i ændringen af bekendtgørelsen tages mange forholdsregler, som skal sikre, at de unge ikke udsættes for belastende situationer, er det for mig at se i praksis helt umuligt at sikre, at disse forholdsregler overholdes, siger Ulla Sørensen.

- Det er ikke muligt at isolere unge medarbejdere fuldstændigt fra de ubehageligheder, som finder sted på en arbejdsplads. For eksempel vil chikane, trusler og røverier stadig opleves som voldsomme hændelser, selvom den unge ikke er alene bag disken, siger hun.