Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Chefer i den store entreprenørvirksomhed NCC forsøgte i flere dage at få en kroatisk bygningsarbejder tilbage på arbejdet, selvom han havde mistet sin finger i en alvorlig arbejdsulykke. Nu er bygningsarbejderen fyret, og sagen er på vej i Arbejdsretten.

- Da jeg tog handsken af, hang fingeren bare i et lille stykke hud. Jeg vidste allerede der, at den ikke kunne reddes, fortæller Marinko Gagulic.
Claus Bech

58-årige Marinko Gagulic ligger i en døs af morfin og antibiotika med sin højre hånd i en operationsforbinding, da hans mobiltelefon begynder at ringe ved syvtiden.

Dagen forinden, onsdag 17. november sidste år, har den kroatiske bygningsarbejder fået sin pegefinger knust i en alvorlig arbejdsulykke.

Lægerne har amputeret fingeren, og han er først kommet hjem fra Hillerød Hospital natten til torsdag.

Telefonen bliver ved med at ringe.

Det er hans arbejdsgiver, den store entreprenørvirksomhed NCC, der ringer for at få ham på arbejde.

“Kan få en pose over hånden”

Marinko Gagulic har arbejdet for firmaet i fire år og har ansvaret for et sjak kroatiske betonarbejdere på et byggeri for det store stålvalseværk i Frederiksværk.

Da Marinko ikke svarer, ringer chefen i NCC til sønnen Kristijan Gagulic, som også arbejder i firmaet, for at få ham til at få sin far til at møde op på byggepladsen.

- Han vil virkelig have min far til at komme på arbejde. Jeg siger, at han ikke kan komme. Luften er helt sort af støv og skidt på byggepladsen, og det fyger rundt i luften med metalpartikler. Jeg er bange for, at min far skal få en infektion. Men chefen bliver ved og siger, at min far kan få en pose over hånden, fortæller Kristijan Gagulic.

Marinko Gagulic er stadig mentalt påvirket af ulykken og har fantomsmerter fra fingeren, han har mistet.
Marinko Gagulic er stadig mentalt påvirket af ulykken og har fantomsmerter fra fingeren, han har mistet. FOTO: Claus Bech

Cheferne i NCC bliver ved med at insistere, og om fredagen, to dage efter ulykken og amputationen, møder Marinko Gagulic op på byggepladsen.

Møder op på privatadressen

Firmaet har brug for ham til at kommunikere med det kroatiske sjak på det store byggeprojekt, men Marinko Gagulic står fast – godt bakket op af sin søn – og siger, at han ikke er klar til at arbejde.

Men allerede dagen efter, om lørdagen, møder en af cheferne i NCC op på Marinkos privatadresse og foreslår ham at komme hurtigt tilbage på jobbet.

Marinko afviser igen, og da han nogle måneder senere stadig ikke er klar til at komme på arbejde, fyrer NCC ham.

- Jeg føler mig udnyttet. Min finger er væk, den kommer ikke tilbage. Jeg var loyal over for firmaet, jeg tog overarbejde, når de bad om det, jeg fik aldrig klager og brokkede mig aldrig. Og så er det sådan her, de behandler mig. De pressede mig, selvom jeg var påvirket af medicin og stadig ikke havde forstået, hvad der var sket med mig, siger Marinko Gagulic.

Han er stadig mentalt påvirket af den voldsomme ulykke og har fantomsmerter i fingeren, han har mistet. Den kroatiske bygningsarbejder tager nu medicin mod depression, og Kristijan Gagulic fortæller, hvordan hans far kan ligge i sengen og mærke uforstående på den lille fingerstump, der er tilbage.

Underskrevet af NCC

Det er Marinko og Kristijan Gagulic, som fortæller deres historie til Fagbladet 3F. NCC, som er Nordens største entreprenørvirksomhed og alene i Danmark omsætter for milliarder af kroner, vil ikke udtale sig om sagen. Men hændelsesforløbet er bekræftet af et mødereferat, som NCC selv har skrevet under på.

Sagen er nu på vej i Arbejdsretten, hvor fagforbundet 3F vil have dommerens ord på, at NCC har misbrugt deres ledelsesret over for Marinko Gagulic.

Spørgsmålet om ledelsesret er en af de afgørende paragraffer i Hovedaftalen, som regulerer forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

- Man kan ikke bare presse en tilskadekommen medarbejder på den måde for at få ham til at komme på arbejde. NCC løber fra deres ansvar og mener ikke, de har gjort noget galt. Vi har haft flere møder, hvor vi ikke kan blive enige, så nu tager vi den i Arbejdsretten, siger Daniel Dyhrberg, der er faglig sekretær i 3F Frederiksborg og har fulgt Marinko Gagulics sag helt fra starten.

Marinko Gagulics søn, Kristijan, arbejdede også for NCC på stålvalseværket, men har nu fundet et andet job. De bor sammen i et hus på Midtsjælland.
Marinko Gagulics søn, Kristijan, arbejdede også for NCC på stålvalseværket, men har nu fundet et andet job. De bor sammen i et hus på Midtsjælland. FOTO: Claus Bech

Det var under arbejdet med et betonfundament på stålvalseværket NLMK Dansteel i Frederiksværk, at Marinko Gagulic i november fik knust sin pegefinger.

- Jeg havde en handske på, som var fuld af blod. Da jeg tog handsken af, hang fingeren bare i et lille stykke hud. Jeg vidste allerede der, at den ikke kunne reddes, fortæller den 58-årige kroat, som har arbejdet i byggeriet det meste af sit liv.

NCC: Vi har en uenighed

Fagbladet 3F har talt med en af de ledende medarbejdere fra NCC, som forsøgte at få Marinko Gagulic tilbage på arbejde efter ulykken.

Han forklarer, at det var med henblik på “en rekonstruktion” af ulykken, at han ville have den fingeramputerede kroat tilbage på byggepladsen, men har derudover ikke nogen kommentarer.

NCC’s ledelse vil heller ikke gå i detaljer med sagen, men har sendt et skriftligt svar fra HR direktør Louise Sjøntoft.

- Da det er en verserende sag, kan jeg ikke sige så meget, men jeg kan bekræfte, at vi har en uenighed med 3F, som for nærværende behandles i det fagretlige system af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Af respekt for det fagretlige system og den aktuelle proces, kan jeg naturligvis ikke kommentere eller procedere sagen i pressen, lyder det blandt andet i svaret.

Arbejder igen

Marinko Gagulic er nu startet med at lave mindre byggeopgaver på Sjælland sammen med en kollega, og han planlægger at blive i Danmark to-tre år mere, indtil han kan rejse hjem til Kroatien, hvor hans kone stadig bor, og lade sig pensionere.