Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Rebild Kommune har bedt KN Rengøring om at stå skoleret efter kontrolbesøg i samarbejde med 3F.

KN Rengøring er blevet smidt på porten på baggrund af alvorlig mistanke om ulovlig arbejdskraft af Varde Kommune. Nu bliver firmaet også undersøgt i Rebild Kommune.

Ingen øjenskyl, ingen beskyttelsesbriller, ingen lovpligtig arbejdsmiljøvurdering og datablade til rumænske medarbejdere udelukkende skrevet på dansk.

En række manglende sikkerhedsforanstaltninger får nu 3F Aalborg til at melde det omstridte rengøringsfirma KN Rengøring til Arbejdstilsynet. Det sker efter et kontrolbesøg, som 3F Aalborg i samarbejde med Rebild Kommune har lavet på Skørping skole, hvor KN Rengøring er hyret til at gøre rent.

Her mødte de fem medarbejdere og en tilsynsførende.

- Jeg spurgte den tilsynsførende, hvad medarbejderne skulle gøre, hvis de fik toiletrens i øjnene. De kan jo ikke læse, hvad der er i flaskerne, og der er ingen øjenskylleflasker. Så fik jeg svaret, at de skulle ringe til den tilsynsførende. Men det er da svært med toiletrens i øjnene, siger Kurt Frederiksen, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F Aalborg, og fortsætter:

- Den tilsynsførende mente heller ikke, at der var grund til, at instruktionerne stod på rumænsk eller engelsk, da de ansatte alligevel ikke kunne læse. Det betyder, at medarbejderne ikke aner, hvilke rengøringsmidler de bruger.

Han kalder besøget for det værste, han har set arbejdsmiljømæssigt i sin tid i fagbevægelsen.

Anmeldelsen til Arbejdstilsynet kommer efter, at Varde Kommune øjeblikkeligt opsagde samarbejdet med KN Rengøring i sidste uge på baggrund af alvorlig mistanke om ulovlig arbejdskraft.

KN Rengøring skal stå skoleret for Rebild Kommune

Rebild Kommune var også med 3F på kontrolbesøget på Skørping Skole.

På baggrund af sagen i Varde har Rebild Kommune bedt KN Rengøring om en såkaldt kontraktopfølgning. Det betyder, at KN Rengøring indenfor fem arbejdsdage skal stille med dokumentation for, at deres medarbejdere arbejder under ordnede forhold.

- Derfor vil jeg gerne vente med at udtale mig yderligere, til jeg har set den dokumentation, KN Rengøring selv vil fremlægge, siger Pernille Bay Pedersen, funktionsleder for indkøb i Rebild Kommune.

Udlænding uden papirer anmeldte sig selv

Ifølge Kurt Frederiksen havde de rengøringassistenter, han mødte, hverken de rette papirer eller fået deres første løn, ligesom listen over de medarbejdere, der har fået udleveret en nøglebrik og fået adgang til skolen, ikke stemmer overens med de medarbejdere, de mødte.

Det var netop en ansat i KN Rengøring, der tippede Varde Kommune om den ulovlige arbejdskraft, efter at vedkommende ikke havde fået løn i flere måneder.

Varde Kommune igangsatte sammen med den lokale 3F-afdeling, 3F Varde-Billund, straks kontrolbesøg på flere skoler. Her mødte man op til flere personer, der ikke havde de nødvendige papirer om opholds- og arbejdstilladelse i orden.

Onsdag meldte kommunen KN Rengøring til politiet og fyrede torsdag rengøringsfirmaet for misligholdelse af kontrakten.

Varde Kommune: Bægeret var fyldt

Kommunaldirektør Mogens Pedersen fortæller, at der tidligere har været problemer med dokumentationen hos KN Rengøring.

- Denne gang var bægeret fyldt. Det er omfanget, som vi synes er voldsomt, siger han og fortsætter:

- Vi mødte 10 udenlandske arbejdere på det kontrolbesøg, vi gennemførte, der var ikke orden i papirerne, og det vurderede vi var nok til berettiget at ophæve kontrakten øjeblikkeligt.

KN Rengøring har oplyst Varde Kommune, at det agter at sagsøge Varde Kommune for uberettiget ophævelse af kontrakten. Omvendt vil Varde Kommune gøre krav gældende over for KN Rengøring, efter at man har måttet bruge ressourcer på at finde en ny leverandør, der kunne overtage opgaven.

- Det må vi så mødes for at drøfte, siger Mogens Pedersen.

Politi har løsladt alle de anholdte

Efterfølgende anholdt Syd- og Sønderjyllands Politi i alt fem udenlandske personer, som sigtedes for at have arbejdet ulovligt. De er alle efterfølgende løsladt, oplyser politiet.

Tre af de anholdte havde dobbelt statsborgerskab, blandt andet fra EU-medlemslandet Ungarn, og kan derfor lovligt opholde sig og arbejde i Danmark. To af de anholdte var serbiske statsborgere, en mand på 20 år og en kvinde på 23 år, og de blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg.

Umiddelbart efter blev de dog løsladt, da der ifølge politiet “ikke længere er tilstrækkelig mistanke om, at de har arbejdet i Danmark”.

De to personer er dog stadig sigtet i sagen, der skal vurderes juridisk på ny efter grundlovsforhøret, skriver politiet i en meddelelse. Politiet vil ikke gå yderligere i detaljer af hensyn til efterforskningen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KN Rengøring.