Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Emmanuel Macron har påbegyndt sin armlægning med fransk fagbevægelse om reformer, der skal gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Det har tidligere været hans forgængeres Waterloo.

Her giver Emmanuel Macron (t.h.) hånd til Laurent Berger fra landsorganisationen CGT
FOTO: Ritzau Foto

Frankrigs præsident, Emanuel Macron, begyndte tirsdag en række møder med fagforbund og arbejdsgivere om et brandfarligt emne: Reformer af det franske arbejdsmarked.

Den nyvalgte præsident ønsker at gøre det franske arbejdsmarked mere fleksibelt, i øvrigt på linje med den tidligere præsident, Francois Hollande. Målet er at skabe økonomisk vækst og få has på en arbejdsløshed på 10 procent, der især rammer de unge.

Det skal ske gennem en decentralisering af overenskomsterne, så de flyttes fra brancheniveau og ud på arbejdspladserne, hvor virksomheder kan indgå lokale aftaler. Arbejdsugens reelle længde skal være en del af de lokale overenskomster, selvom landet formelt set har en 35 timers arbejdsuge.

Strammere regler for arbejdsløse

Macron har peget på den nordiske flexicurity-model som et forbillede, men præsidentens fokus lader til at være mere på fleksibilitet end på tryghed:

Det skal fremover være nemmere at afskedige ansatte, og rådighedsreglerne for arbejdsløse skal strammes. I alt vil Macron spare 10 millioner euro (74 millioner kroner) årligt på understøttelse til arbejdsløse. Til gengæld vil han gøre det lettere for selvstændige af få dagpenge. 

Reformer af arbejdsmarkedet er førsteprioriteten for den nye præsident. Macron har derfor meddelt, at han ønsker at gennemføre reformerne i lyntempo, om nødvendigt gennem et særligt præsidentielt dekret uden debat i Parlamentet. Det kan betyde, at reformerne kan træde i kraft allerede til efteråret.

Fagforbund: Forvent social uro

Det har fået fagbevægelsen op i det røde felt. Philippe Martinez, leder af landsorganisationen CGT, kalder metoden “udemokratisk” og “totalt uacceptabel”. Laurent Berger, formand for det største forbund i den private sektor, det mere midtersøgende CFDT til Reuters, advarer mod Macrons fremgangsmåde:

- Han tager fejl, hvis han tror, at lovgivning gennem dekreter hen over sommeren kan hjælpe ham med at undgå social uro, siger han.

CFDT er åben over for visse reformer, men stærkt kritisk over for et forslag fra regeringen om at sætte loft på erstatninger til arbejdere, der er blevet uretmæssigt fyret. Derimod får Macron støtte fra erhvervslivet.

- Arbejdsmarkedsreformerne må gennemføres hurtigt. Det er helt essentielt at få ordnet dette store franske problem i en fart, siger Pierre Gattaz, formand for den magtfulde erhvervsorganisation MEDEF.

Frankrig har tradition for militante strejker og demonstrationer, der ryster regeringen. For et år siden satte fagbevægelsen landet i stå i flere uger gennem massive strejker og protester mod regeringens planer om længere arbejdstid og mindre sikre ansættelser. I sidste ende var det med til at koste Socialistpartiet magten. Det er et åbent spørgsmål, om scenariet kan gentage sig. Derfor er det særligt vigtigt for Macron at få gennemført sine reformer hurtigst muligt.

Udover reformerne af arbejdsmarkedet, har Macron meldt ud, at han vil hæve pensionsalderen, sænke selskabsskatten og skære op til 120.000 stillinger i det offentlige.