Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F bør tale resultater og ikke hænge fast i Per Christensens turbulente afgang fra formandsposten. Det vil automatisk trække fagforeningen ud ad dyndet, siger flere brandingeksperter.

Ifølge to brandingeksperter skal 3F sørge for at se fremad og fokusere på at vælge ny formand og tale om fagforeningsarbejdet igen.
Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Fagforeningen 3F står stærkere, end flere tror, selvom formanden er gået af under ualmindeligt bemærkelsesværdige forhold, siger brandingeksperter, der normalt arbejder med krisekommunikation.

Ifølge Mads Byder, stifter af Help PR & Kommunikation, skyldes det, at Per Christensen hurtigt valgte at trække sig, efter at B.T. afslørede, at han i årevis og af flere omgange havde levet et dobbeltliv med flere familier.

- Sagen er afsluttet på en god måde for 3F, da han ikke er formand længere. Det har heldigvis ikke været en sag, som har strakt sig over lang tid, så der skal ikke så meget til, før 3F går fri af problemer, siger han.

LÆS OGSÅ: Per Christensen stopper som 3F-formand

Samme budskab lyder fra Frederik J. Preisler, partner i kommunikationsbureauet Mensch.

Også han ser det som en fordel, at Per Christensen trak sig hurtigt fra posten som formand.

- Det vigtigste, som 3F kan gøre nu, er at trække vejret. De skal kommunikere klart og korrekt om situationen, men ikke bringe nye initiativer eller forslag i spil, siger han.

Ekspert: Vis, at butikken kører videre

Ifølge Mads Byder er vejen frem, at 3F skal fokusere på at løse medlemmernes udfordringer.

- I løbet af den næste tid skal 3F sætte fokus på noget af det, de gør godt, siger han og nævner eksempelvis overenskomsten med Just Eat.

- I skal vise, at butikken kører videre og fungerer, selvom formanden er ude, siger Mads Byder.

Hovedbestyrelsesmedlemmer: Der kommer en ny god formand

Det samme budskab lød tirsdag fra flere medlemmer af hovedbestyrelsen, som udtrykte respekt for, at Per Christensen selv trak sig fra formandsposten, men ellers talte for, at 3F ikke skal se for meget bagud.

- Det drejer sig om, at vi ser fremad, og at vi får taget hånd om 3F ovenpå det her, sagde Allan Busk, formand for 3F Aalborg og hovedbestyrelsesmedlem, i går.

- Men 3F har så mange dygtige tillidsfolk ude på arbejdspladserne og så dygtige folk i afdelingerne, og vi er et kæmpe forbund. Vi kommer ovenpå igen, sagde han.

LÆS OGSÅ: Per Christensen stopper som 3F-formand: Var det rigtigt at gå?

Samme besked lød fra Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup:

- Der kommer altid en ny og god formand. Organisationen lever videre, sagde han.

Indtil videre bliver næstformand i 3F Tina Christensen konstitueret som formand, indtil en ny kan blive valgt.