Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Før var der et økonomisk hul. Men med det nye industriforlig er der udsigt til, at alle de barselsuger, som en ny lovgivning har øremærket til far, kommer med fuld løn.

Nu sættes der ifølge industriens nye overenskomst en prop i det økonomiske hul, når far eller medmor skal holde sine 11 ugers øremærkede barsel.
Signe Goldmann / Ritzau Scanpix

Siden august sidste år har nybagte fædre og medmødre haft 11 ugers barselsorlov, som var tilegnet netop dem.

Ikke alle steder er hele orloven dog kommet med fuld løn, og dét har skabt skår i forældreglæden og bekymring for, hvor mange der ville benytte orloven.  

Men nu sættes der en prop i det økonomiske hul.

LÆS OGSÅ: Øremærket barsel til far kommer uden fuld løn

I hvert fald hvis man som vordende far eller medmor er dækket af sidste weekends forlig på industriområdet, hvor arbejdsforholdene for 230.000 industriansatte blev forhandlet på plads for de næste to år.

Her blev det nemlig aftalt, at barslen med fuld løn bliver forlænget med fire uger.

De to af ugerne er øremærket til faren eller den anden forælder, mens de to andre uger frit kan deles mellem forældrene.

Det giver alt i alt 12 ugers barsel med fuld løn til faren eller medmoren.  

Et stort skridt for ligestillingen

Desuden er det aftalt, at den pulje, der kan fordeles frit mellem forældrene, er kommet op på fem uger med fuld løn.

Mads Andersen, der er formand for 3F Industri, har længe slået på, at fuld løn er en klar fordel i de øremærkede uger, hvis flere fædre skal tage barsel.

LÆS OGSÅ: Så meget orlov har mor og far ret til

Derfor er han “rigtig glad” for den nye aftale:

-  Vi ved, at lønnen har en betydning, når puslespillet skal gå op derhjemme. Derfor er det her et stort skridt i ligestillingens navn, siger han. 

Hos modparten Dansk Industri er man også fuldt tilfreds med resultaterne:

- Jeg er glad for, at vi kan være med til at forbedre fædres barselsorlov væsentligt. Det er ikke kun til gavn for børnene og fædrene, men også for ligestillingen og samfundsudviklingen i det hele taget, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i DI.

Indhente pensionsgab

Kigger man ud over den fulde løn, er der en anden del af barselsaftalen, der også er forbedret. Pensionsbidraget bliver ifølge det nye industriforlig nemlig forhøjet for moren – eller den fødende – under barselsorloven.

- Her hjælper vi med at indhente pensionsgabet mellem kønnene, og det er rigtig positivt, siger Mads Andersen, formanden for 3F Industri.

Industriens forlig blev forhandlet endeligt på plads søndag 19. februar, men det er ikke ensbetydende med, at det nu gælder.

Først skal de øvrige privatansatte i hus med deres overenskomster. Og så skal medlemmerne til sidst stemme om det hele.