Gå til hovedindhold

Vidste du godt, at dit elforbrug allerede nu kan blive overvåget, hvis din kommune har en mistanke om, at du begår socialt bedrageri?

Det er kontrolgrupper ude i de 98 kommuner, som håndterer indsamling af data om borgere, som er under mistanke for socialt bedrageri. 
Morten Germund/Ritzau Scanpix

I sidste uge tog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) et kontroversielt forslag af bordet.

Idéen var at bruge data om elforbrug fra i 3,3 millioner danskeres hjem til at undersøge, om der blev snydt med sociale ydelser. 

Metoden blev kritiseret af en lang række eksperter, som mente, at den slags masseovervågning kunne resultere i brud på både privatlivets fred og de nye EU-regler om datasikkerhed. 

Efter heftig mediedækning skrev beskæftigelsesministeren i en mail til Ritzau, at regeringen ikke kommer til at gå videre med forslaget:

- Oplysninger om elforbrug i private hjem vil ikke blive brugt til at afdække muligt snyd med sociale ydelser, medmindre der er en helt konkret mistanke, sådan som reglerne allerede er i dag, skrev han. 

Overvågning ved mistanke

Men selvom beskæftigelsesministeren nu har meldt ud, at forslaget ikke bliver til noget, betyder det ikke, at danske borgere altid kan have deres private oplysninger i fred. 

Som ministeren også skriver i sin mail, kan man allerede i dag ved konkret mistanke bruge oplysninger om borgeres elforbrug i en efterforskning af socialt bedrageri. 

Vi har bedt Nina Von Hielmcrone, der er lektor emerita i socialret, om at forklare reglerne. Hun forsker og underviser i socialret på Aalborg Universitet og er forfatter til en bog, der handler om netop tilbagebetaling af sociale ydelser. 

- Man kan allerede nu overvåge folks elforbrug uden deres samtykke gennem CPR-loven og Retssikkerhedsloven i Sociallovgivningen, slår Nina Von Hielmcrone fast. 

Hun understreger dog, at der er stor forskel fra praksis i dag til det forslag, som regeringen overvejede. 

- I dag kan man ikke løbende sidde og kigge med på alle folks elforbrug, som forslaget gik på. Der skal være en begrundet mistanke, før man kan indhente oplysninger - og den periode, man indhenter oplysninger om, skal afgrænses, siger Nina Von Hielmcrone. 

Ikke kun elforbrug

Det er kontrolgrupper ude i de 98 kommuner, som håndterer indsamling af data om borgere, som er under mistanke for socialt bedrageri. 

Hvis man har en formodning om, at en borger har oplyst forkert bopælsadresse, kan ansatte i kommunen uden borgerens samtykke indhente oplysninger fra teleselskaber, forsyningsselskaber - her iblandt om el- og vandforbrug, foreninger, boligselskaber, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter. 

Hvis der er mistanke om snyd med sociale ydelser, som ikke kun går på bopælsadressen, kan kommunen også indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger og psykologer. 

Det lyder voldsomt, indrømmer Nina Von Hielmcrone, og hun oplever ikke, at privatlivets fred altid bliver respekteret i kommunerne. 

- Det er for vores alles skyld, at der ikke bliver udbetalt noget uden grundlag, men et eller andet sted må man også kigge på proportionaliteten i det, siger hun. 

På ny grund

Heller ikke Catrine Søndergaard Byrne mener, at den nuværende lovgivning er uproblematisk. Hun er advokat og medstifter af Data Ethics, der er en tænkehandletank med fokus på dataetik. 

Når Catrine Søndergaard Byrne oplever ny teknologi blive koblet sammen med allerede vedtaget lovgivning, bliver hun bekymret. 

Da CPR-loven for eksempel blev skrevet ned for første gang, virkede det stadig som et usandsynligt fremtidsscenarium, at det ville blive teknisk muligt at fjernaflæse 3,3 millioner danskeres elforbrug. Men sådan er virkeligheden i dag. 

- De beføjelser kommunalbestyrelserne har i CPR-loven relaterer sig til en virkelighed, som vi ikke lever i i dag, siger advokaten og forklarer, at det digitale samfund rejser nogle grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som vi ikke har svar på endnu. 

- Vi er lidt på ny grund her. Vi bliver nødt til at blive klogere hurtigt, fordi den digitale udvikling går så stærkt.

Politikernes drøm om kontrol

Catrine Søndergaard Byrne mener dog ikke, at centralt registreret data om danskerne nødvendigvis er en dårligt ting. 

- Det kan sagtens bruges konstruktivt, men hvor det før i tiden var nemt at skelne mellem privatlivets fysiske rum, så er der nu et digitalt rum, som hører til privatlivet, som det kan være sværere at respektere.

Derfor mener hun, at vi skal passe på med uovervejet at sammenkoble registre.

-  Når vi bruger digital data til at kontrollere individet, bliver vi nødt til at tænke os meget grundigt om, så vi respekterer borgerens krav på retssikkerhed. Data er ikke altid svaret på politikernes drømme om at kontrollere og styre borgerne, da data skal bruges med stor omtanke. Det gamle forbud mod registersamkøring i registerlovgivningen er måske mere aktuelt end nogensinde.