Gå til hovedindhold
Udbetaling Danmark skal fremover kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte “Datahub” med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Kontrol af hvor tit danskerne tænder lyset, opvaskemaskinen eller fjernsynet skal stoppe snyd med kontanthjælp. En alvorlig glidebane og i strid med loven, advarer eksperter.

Regeringen vil overvåge danskernes elforbrug ned til mindste detalje. Formålet er at afsløre snyd med sociale ydelser. Men det strider både mod vores ret til privatliv og EU-lovgivningen på området, lyder advarslen fra flere eksperter.

Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af det seneste udkast fra regeringen, der i øjeblikket er ved at forhandle en ny politisk aftale på plads, som skal stramme op på misbrug af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Her er der lagt op til flere initiativer, der skal forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne har lettere ved at spotte borgerne, som får udbetalt ydelser, de ikke har ret til. Initiativerne skal også få kommunerne til at lave færre fejl, lyder det i udspillet.

En konstant glidebane

For at nå de mål skal Udbetaling Danmarks beføjelser blandt andet udvides. Udbetaling Danmark skal fremover kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte “Datahub” med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet. Formålet er at afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.

Det møder hård kritik fra Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening:

- Det er enormt indgribende at registrere borgeres el-forbrug, som der er lagt op til her. Man måler forbrug hver time og kan lave en meget præcis profil af en persons adfærd. Der er tale om en konstant glidebane. Flere og flere data bliver indsamlet, og der kommer mere og mere kontrol, siger han.

Store betænkeligheder

I udkastet lægges der også op til, at Kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark skal have mulighed for at samkøre oplysninger om indsatte i fængsler med information om, hvem der modtager offentlige ydelser. Idéen er, at kommunerne skal kunne stoppe ydelser til folk i fængsel mere effektivt og hurtigere.

Vicedirektør i Tænketanken Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, ser generelt store betænkeligheder ved de nye beføjelser til Udbetaling Danmark.

- Min vurdering er, at der kan stilles alvorligt spørgsmål ved, om det her vil være foreneligt med vores ret til privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Nødvendigt og proportionalt

Og netop på juraen er regeringen ude på et alvorligt skråplan med det nye udspil, lyder kritikken også fra Catrine Søndergaard Byrne, advokat og medstifter af tænketanken Data Ethics.

Hun peger på, at regeringens nye initiativ er på kant med EU’s nye persondataforordning (GDPR).

- Man kan ikke bruge data, som er indsamlet med én grund, til noget helt andet. Man må ikke bare skifte formål, siger Catrine Søndergaard Byrne og fortsætter:

- Det skal også være nødvendigt og proportionalt. Man må ikke lave en masseovervågning for at identificere enkeltpersoner. Der skal være en begrundet mistanke, før man iværksætter den slags indgribende foranstaltninger. Masseovervågning for at se, om man kan finde mønstre, må man ikke. Her har vi klare udtalelser fra EU-domstolen i forbindelse med logning af teletrafik.

Privatliv på spil

Tilbage i 2015, hvor Udbetaling Danmark for anden gang fik nye beføjelser til at indsamle, dele og samkøre personoplysninger, lavede Tænketanken Justitia en analyse, der konkluderede, at det muligvis var i strid med borgernes ret til privatliv.

Privatliv er blandt andet beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.

- Hvis de nu i tredje omgang skal have nye beføjelser, bliver det selvfølgelig yderligere betænkeligt, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Tænketanken Justitia.

Uklare beskrivelser

Hun understreger, at tre betingelser skal være opfyldt, hvis et indgreb i borgernes ret til privatliv skal være lovligt: For det første skal formålet være legitimt. Det er det givetvis her, da regeringens udspil handler om at afsløre sociale snydere, vurderer hun.

For det andet skal lovgrundlaget være klart. Og her kommer den første tvivl ind, siger Birgitte Arent Eiriksson:

-  Lovgrundlaget har hidtil haft så uklare beskrivelser, at man reelt ikke kan se, hvad Udbetaling Danmark må og ikke må. Så kan det fortolkes bredt. Hvis der i lovgrundlaget er et eksempel om, at man vil overvåge elforbruget, bliver det nok hurtigt til mange flere.

Den sidste faktor er spørgsmålet om nødvendighed og proportionalitet. Og her hopper kæden helt af, vurderer Birgitte Arent Eiriksson:

- Data fra forrige år har vist, at når Udbetaling Danmark sammenkører oplysninger om cirka tre millioner mennesker, medfører det ændringer i ydelserne for under 700 personer. Så alt i alt sætter man et meget stort apparatur i gang og overvåger en meget stor del af befolkningen for at fange meget få snydere.

Kammet helt over

Hos 3F falder udspillet heller ikke i god jord.

- Det sælges med, at det skal forebygge snyd og fejl. Men mange af forslagene handler om skærpede sanktioner og udvider kredsen af borgere, der kan sanktioneres - med stadigt værre metoder. Flere af forslagene vil generelt svække retssikkerheden for borgere på kontanthjælp - i forvejen svage borgere, siger den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.

Catrine Søndergaard Byrne synes generelt, at myndighedernes kærlighed til data er kammet helt over. 

- Målet helliger ikke altid midlet. Det er man nødt til at forstå, når man arbejder med store datasæt. Data virker til at være gået hen og blevet den eneste løsning på samfundsmæssige problemer. Man underkender den menneskelige faktor, advarer hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser til Fagbladet 3F, at han “ingen kommentarer har til de verserende forhandlinger”.