Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Regeringen vil straffe socialt bedrageri hårdere og hurtigere. Ekspert tvivler på, at politikernes forslag er i overensstemmelse med Grundloven.

Kirsten Ketscher, som er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at forslagene i udkastet rokker ved fundamentet under velfærdsstaten.
Scanpix / Liselotte Sabroe

Regeringen vil straffe socialt bedrageri hårdere og hurtigere, men eksperter udtrykker nu alvorlig bekymring over nogle af forslagene, der fremgår af et udkast, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

Fagbladet 3F afslørede i sidste uge, at regeringen overvejer at overvåge borgere gennem deres elforbrug, men det er ifølge en række fagpersoner ikke det eneste vidtgående forslag i udspillet fra regeringen, der skal stramme op på misbrug af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

I det syv sider lange udkast foreslås det at standse de forholdsvis milde sanktioner ved første regelbrud for i stedet at gå direkte til at nedsætte hjælpen til borgeren i op til 20 uger. Herudover overvejes det at kræve efterfølgende tilbagebetaling allerede første gang, reglerne om for eksempel udlandsophold ikke overholdes.

Det foreslås også, at en ydelsessag lukkes helt, hvis borgeren en kalendermåned i træk ikke møder op til en aftalt aktivitet, og at sanktioner ikke længere kan blive kompenseret via en forhøjelse af boligstøtten. 

Kirsten Ketscher, som er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at forslagene i udkastet rokker ved fundamentet under velfærdsstaten.

- Den her måde at tænke på er det samme som at lukke og slukke for velfærdsstaten. Enhver kan jo begå en fejl, men nu bliver det altså sådan, at man kan blive stillet meget dårligt, hvis man begår dem, siger hun. 

Råber “vagt i gevær”

Efter at Kirsten Ketscher har set en række af formuleringerne i udkastet, tvivler hun på, om forslaget er i overensstemmelse med Grundlovens § 75 stk. 2. Her står der, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til forsørgelse fra det offentlige. 

- Folk skal jo have nok midler at leve for. Man skal have mad, tøj og et sted at bo, siger professoren, som er bekendt med, at forslaget endnu blot er formuleret som et udkast. 

- Jeg synes, at det her er af meget lav kvalitet. Nu må vi vente på lovforslagene, men jeg vil allerede nu råbe vagt i gevær i forhold til Grundloven, siger Kirsten Ketscher og uddyber, at der også kan være tale om mulige brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-reguleringer om diskriminationsforbud på grund af etnicitet og social status:

- Der er en tendens til, at man behandler folk som kriminelle uden retsgarantier, blot fordi de søger om social hjælp.

Ingen onde hensigter

Nina V. Hielmcrone er efter at have set uddrag af udkastet også bekymret over de nye sanktioner, hvor borgerne skal tilbagebetale støtte. Hun er lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet og kalder forslaget for “fuldstændigt ude af proportioner”. 

- Det er nogle tiltag, som kan skræmme, men som i realiteten ikke har nogen virkning, for de her folk vil aldrig være i stand til at betale tilbage, siger Nina V. Hielmcrone. 

Hun anfægter også formodningen om, at folk, der bryder reglerne, gør det med onde hensigter. 

- Ofte er det slet ikke hensigten at begå bedrageri, men reglerne for kontanthjælp og integrationsydelse er meget indviklede, siger Nina V. Hielmcrone og forklarer, hvordan folk kan komme til at bryde reglerne: 

- Det er ikke dem, der har flest ressourcer, som modtager social hjælp. Formelt burde de måske kende reglerne, men det er ikke altid realiteten. Borgerne er for eksempel ikke altid klar over, at de ikke må rejse. De bliver ganske vist skriftligt informeret om det i en ansøgningsformular, når de søger hjælp. Men for det første står der rigtig mange ting på formularen, for det andet er sprogbrugen ikke altid let forståelig, og for det tredje er der ofte tale om mennesker, der taler dårligt dansk. 

“Sanktionsregimet”

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, bakker op om kritikken. 

- Så er sanktionsregimet i gang igen, siger han og fortæller, at det ikke er alle modtagere af sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp, der kan navigere i alle reglerne:

- De opfatter af gode grunde sanktioner som en slags dummebøder. 

Jann Sjursen mener, at en stor del af gruppen på sociale ydelser har brug for mere menneskelig kontakt. Ikke yderligere digital overvågning eller hårdere sanktionsmuligheder:

- Set fra et skrivebord er forslaget sikkert fyldt med rimelige betragtninger, men det fører til et umenneskeligt system, som de færreste af os vil have lyst til at leve i. 

Den betragtning er beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten Finn Sørensen enig i. 

- Der er i forvejen rigeligt med sanktioner i det sociale- og beskæftigelsesmæssige system, siger beskæftigelsesordføreren og uddyber:

- Jeg er virkelig bekymret for, at man fortsætter blindt, døvt og dumt ud ad sanktionssporet. Der er intet bevis for, at det hjælper med at få flere mennesker tættere på arbejdsmarkedet eller at få dem på fode igen i det hele taget. 

Fagbladet 3F forsøger at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).