Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De ansatte i byggebranchen kommer dobbelt så ofte til skade på jobbet og løber en urimeligt høj risiko, siger Troels Lund Poulsen (V). Han vil dog ikke love flere penge til kontrol. Smartere indsats er vejen frem, siger han.

FOTO: Ritzau Foto

Når en tømrer, murer eller betoner går på arbejde, så har han dobbelt så høj risiko for at komme galt af sted, mens han passer sit job som resten af samfundet.

Det er “uacceptabelt”, og det skal der ændres på, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Det er en kendsgerning, at alt for mange kommer alvorligt til skade. Hvert år bliver der anmeldt cirka 5.000 ulykker i byggebranchen. Det betyder, at der er næsten dobbelt så mange arbejdsulykker i byggeriet, som der er på arbejdsmarkedet generelt. Nogle mister endda livet på deres arbejdsplads, siger ministeren.

-  Ansatte i byggeriet løber en urimeligt høj helbredsrisiko, når de går på arbejde. Og det er ikke acceptabelt.

Ordene faldt torsdag morgen, hvor ministeren var blevet kaldt i samråd i Beskæftigelsesudvalget om Arbejdstilsynets få midler.

Arbejdstilsynet i fare for at blive det nye Skat

Anledningen var, at Arbejdstilsynet på sin seneste kontrol måtte udstede 51 reaktioner på 39 arbejdspladser. Heraf var 39 af dem af særlig alvorlig karakter - såkaldte strakspåbud eller forbud.

Det er alt for mange, mener både Enhedslisten og SF, der stod bag indkaldelsen til samrådet.

- Det er et signal om, at systemet ikke fungerer. Vi vil ikke acceptere så mange reaktioner, når Arbejdstilsynet er på besøg. Hvad skal vi sige til de unge mennesker, der kan se, at de er på vej ind i en farlig branche - samtidig med, at regeringen reducerer antallet af ansatte i Arbejdstilsynet? Hvad vil ministeren gøre for at stramme op? Spurgte Christian Juhl fra EL.

Han fik støtte fra SF’s Karsten Hønge, der henviste til en nylig COWI-rapport, der beskriver hvordan Arbejdstilsynet begynder at nærme sig krisetilstande og kan blive en skandale på linje med Skat, hvis ikke der gøres noget snart.

- I rapporten står der jo sort på hvidt, at antallet af tilsynsbesøg er faldet drastisk fra 2008 til nu. Og siden 2000 er bevillingerne i gennemsnit faldet med over seks millioner kroner om året, sagde beskæftigelsesordføreren fra SF.

Minister: Vi kan gøre mere for samme penge

Ministeren kvitterede ved at give de to ordførere ret og anerkendte, at indsatsen for at standse især ulykker inden for byggebranchen halter gevaldigt.

- Der er mere at gøre, og Arbejdstilsynet står over for store udfordringer. Allerede i dag bruger vi mange ressourcer på at føre tilsyn i byggeriet. Desværre uden at nedbringe antallet af arbejdsulykker i branchen, indrømmede Troels Lund Poulsen.

Han mente dog, at regeringen allerede har gjort det, der er mest nødvendigt ved at ændre måden, som Arbejdstilsynet laver tilsyn på.

Tidligere på året ændrede ministeren reglerne, så Arbejdstilsynet ikke kun tager ud på såkaldte “risikobaserede tilsyn”, hvor en særligt udsat virksomhed besøges, mens en anden virksomhed på samme plads ikke kontrolleres. 

I stedet skal Arbejdstilsynet til at udvælge sine tilsyn anderledes og kontrollere samtlige firmaer på byggepladser. Ændringen blev vedtaget i foråret, men er først blev sat i værk i starten af november måned og er altså helt ny.

- Jeg har selv haft lejlighed til at tale med en tilsynschef for nylig. Og han fortalte mig, at de tilsynsførende synes, at den nye tilsynsform giver mening, og de er meget tilfredse med tiltaget, fortalte beskæftigelsesministeren.

Et sikkert arbejdsmiljø handler ikke kun om, hvor mange penge vi bruger. Det handler også om, hvordan vi tilrettelægger indsatsen fornuftigt, og om det giver mening. Med det nye tilsyn ser vi, om vi ikke kan gøre det på en bedre måde, sagde han.

Social dumping-penge i spil på finansloven

Både Karsten Hønge og Christian Juhl påpegede, at indsatsen mod social dumping, som Arbejdstilsynet har udført sammen med Skat og politiet siden 2012, ser ud til at blive beskåret drastisk med udgangen af næste år. Faktisk forsvinder så mange stillinger, at indsatsen reelt må lukke efter 2018.

Det er på trods af, at indsatsen har gjort, at Skat har skrabet knap 500 millioner kroner ind til statskassen i skattebøder på tre år.

Det kræver en ekstra bevilling på finansloven at redde indsatsen, og den skal nok komme, påpegede Troels Lund Poulsen:

- Regeringen ER optaget af at sikre ordnede forhold på danske arbejdsmarked. Vi ønsker at fastholde en stram kurs over for de virksomheder, der bryder reglerne.

Der står helt klart i finanslovsforslaget, at regeringen vil søge opbakning til, at en del af forhandlingsreserven (på godt to milliarder kroner, red.) skal bruges på højt prioriterede områder som indsatsen mod social dumping. Vi har sendt et klart signal om, at vi er parat til at drøfte indsatsen mod social dumping, sagde ministeren.