Nej, det er ikke finere at være cand. mag. i dansk end at være industrioperatør. Folkeskoleelevers øjne skal åbnes for alle de job- og karrieremuligheder, der ligger i at have taget en håndværksuddannelse på en erhvervsskole frem for tre år på gymnasiet.

Det var budskabet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) torsdag præsenterede deres plan for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse:

- Vi er kollektivt ramt af uddannelsessnobberi. Der har været meget fokus på de boglige fag og gymnasiet, sagde statsministeren og lod forstå, at dét skal der gøres op med.

To milliarder kroner skal over de næste fire år skydes ind i hele erhvervsuddannelsesområdet. Cirka 1,5 milliard skal gå til selve erhvervsskolerne, der blandt andet skal øge kvaliteten og gøre studiemiljøet på skolerne mere spændende.

Den sidste halve milliard skal fokusere på folkeskolen. Her er overskriften, at eleverne langt tidligere og oftere skal møde glæden ved håndværksfagene, blandt andet ved at forbedre de fysiske rammer for værkstedsfagene i skolen.

Med den ene og anden hånd

I 3F er man positiv over for, at regeringen langt hen ad vejen har lyttet til arbejdsmarkedets parter. Både arbejdsgivere og arbejdstagere har nemlig længe råbt på flere penge til erhvervsuddannelserne.

Ikke mindst fordi beregninger viser, at Danmark allerede i 2025 kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte. Og det harmonerer dårligt med, at kun cirka 19 procent af de unge i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen - mod over 30 procent for bare 15 år siden.

- Det er tiltrængt, at regeringen nu afsætter penge til erhvervsuddannelserne. Vi kan kun vende udviklingen ved at hæve kvaliteten og gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Når det er sagt, er det problematisk, at regeringen med den ene hånd tilfører penge, mens de samtidig med den anden hånd beskærer skolerne via omprioriteringsbidraget, understreger Søren Heisel.

Omprioriteringsbidraget er to procent, som erhvervsskolerne skal spare på budgetterne hvert år helt frem til 2022. Og det skal de fortsat, understregede Lars Løkke Rasmussen ved fremlæggelsen af erhvervsskoleudspillet:

- Men det kommer til at ende med et plus til erhvervsskolerne. Tallet har jeg dog ikke i hovedet, sagde statsministeren.

Ingen garanti for praktik

En del af regeringens udspil er også at sætte særligt fokus på 10. klasse, der skal gøres til “en begyndelse på erhvervsuddannelsen” frem for en afslutning af folkeskolen. Hvordan dét gøres i praksis, skal et udvalg se på.

Regeringen skriver også i sit udspil, at den vil skabe større sikkerhed for en praktikplads. I dag står omkring 10.000 unge uden en læreplads på en virksomhed, selvom de er i gang med en erhvervsuddannelse.

“Regeringen ønsker at give eleverne en større sikkerhed for og en tidligere forventning om, at de kan få en praktikplads ved blandt andet at indføre et nyt praktikpladstilsagn”, står der i regeringens udspil.

Men nogen garanti for praktikplads er der ikke tale om, lød det fra undervisningsminister Merete Riisager ved dagens pressemøde.

- Vi har for ganske nylig lavet trepartsaftalen, der sætter ind i forhold til praktikpladssituationen, og det er sat godt i værk, sagde ministeren og henviste til, at man ikke skal “genopfinde noget, der allerede er gjort”.

Hvad med alle de andre?

I 3F mødes dét signal med skepsis:

- Hvis der med praktikpladstilsagn menes, at alle unge på erhvervsuddannelserne skal have mulighed for at gennemføre praktikdelen af deres uddannelse på en virksomhed, så hilser vi i den grad forslaget velkommen. Men der er noget, der tyder på, at man ikke skal lægge særlig meget i regeringens ord, siger Søren Heisel.

Én ting, der også helt mangler i regeringens udspil, er fokus på personer, der har passeret folkeskolealderen, mener Søren Heisel. Erhvervsuddannelserne er for mange andre end de helt unge.

- Mange af de tusinder af studenter, der ikke bruger deres gymnasieuddannelse til en videregående uddannelse, kunne aktivt blive vejledt mod erhvervsuddannelserne. Dem taler regeringen slet ikke om, siger Søren Heisel.

Samtidig understreger han behovet for, at voksne ufaglærte også ledes i den retning. Det er heller ikke en del af regeringens udspil.

- Det er vigtigt, at der er en klar strategi for, at de mange voksne uden tilstrækkelige kompetencer bliver faglærte, siger Søren Heisel.

I næste uge indleder regeringen de første forhandlinger om det netop fremlagte erhvervsuddannelsesudspil.