Gå til hovedindhold

Første skoledag på landets tekniske skoler er lige rundt om hjørnet. Og selvom der fortsat er mangel på praktikpladser, indgås der også flere uddannelsesaftaler inden for blandt andet byggeriet. Her er de unge erhvervsskoleelever håbefulde.

10.330 erhvervsskoleelever leder fortsat efter den praktikplads, de drømmer om. Det viser nye tal fra maj 2018, som Undervisningsministeriet netop har publiceret. 

De godt 10.000 elever er et fald på ni procent, hvis man sammenligner med tallene fra 2017. Her stod 11.370 unge uden en plads i maj.

De nye tal viser en positiv udvikling, og de unge er da også håbefulde, da Fagbladet 3F møder nystartede elever på Roskilde Tekniske Skole:

- Jeg frygter ikke at stå i den situation, hvor jeg kommer til at mangle en praktikplads, fortæller Casper Pedersen, der lige er startet i grundforløbet som snedker.

 

Tiltro til skolepraktik og netværk

Mange af de unge nystartede elever har tiltro til andre alternativer til virksomhedspraktikken, de søger.

- Man kan jo altid vælge skolepraktik, hvor man kan søge praktikpladser ved siden af, fortæller Mads Bagge, der er i gang med sit andet grundforløb som snedker.

Andre har tillid til deres netværk hjemmefra:

- Min far kender mange. Han går selv på byggeplads som tømrer. Så jeg er ikke bange for ikke at få en praktikplads, siger Jonas Hørbye, der er på sit andet grundforløb i sin tømrer-uddannelse.

Korte aftaler vinder indpas

Byggebranchen er netop en af de brancher, hvor hjulene ruller i øjeblikket. Fra maj 2016 til maj 2018 er der indgået i alt 2.061 flere uddannelsesaftaler inden for tømrer-, snedker-, mureruddannelsen og lignende.

Af disse aftaler er cirka 500 helt almindelige flerårigeaftaler mellem virksomhed og lærlinge.

Men dobbelt så mange er såkaldt korte uddannelsesaftaler. Det er aftaler, der typisk kun varer et år, og hvor den unge altså ikke får en lærlingeplads for hele sin uddannelsesperiode.

Den udvikling er forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, imod:

- Jeg er stærkt bekymret over, at vi ser så mange korte aftaler. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for de unge. De bliver i højere grad en arbejdskraft, som virksomheder tager ind i travle perioder, end de bliver lærlinge indenfor deres fag. Det er en rigtig kedelig udvikling, siger Søren Heisel.

Travlt og masser af ordre

Hos arbejdsgiverne Dansk Byggeri vurderer underdirektør Louise Pihl, at mange virksomheder har vænnet sig til at indgå de korte uddannelsesaftaler, da de blev indført under krisen, hvor ingen firmaer turde kigge ret mange år frem i tiden.

- Desuden er der mange små firmaer i byggebranchen, der tager lærlinge, men som på grund af deres størrelse godt kan være usikre på at se fire år frem i tiden. Så binder de sig i stedet for et års tid – og så får de unge typisk en restlæreaftale bagefter, siger Louise Pihl.

Søren Heisel fra 3F pointerer dog, at Danmark lige nu har en beskæftigelsessituation, hvor virksomhederne har travlt og masser af ordrer. Og så giver det ikke mening at blive ved med at lave korte aftaler med eleverne.

- Vi får altså ikke flere til at vælge erhvervsuddannelserne, hvis det er korte aftaler, vi tilbyder dem, siger han.

Louise Pihl mener dog, at man samlet set skal glæde sig over, at der skabes flere praktikpladser i byggeriet.

- Dét, vi skal undgå, er skolepraktik og delaftaler, som kun varer et par måneder, siger Louise Pihl.