Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

28-årige Frederik Kjær kørte jord hos Nordic Waste i fire år. Han og kolleger advarede flere gange om, at der blev taget for meget jord ind, og at jorden ikke blev komprimeret ordentligt - længe før jordskredskatastrofen indtraf

- Flere gange påpegede mine kolleger og jeg det over for formanden, og vi sagde det også inde på kontoret, hvor jeg véd, at beskeden gik videre til ledelsen. Men de gad ikke at høre efter, fortæller Frederik Kjær.
Claus Bjørn Larsen

Da 28-årige Frederik Kjær startede som maskinfører hos Nordic Waste, var der stort set ingen, der havde hørt om den randrusianske virksomhed, der håndterede overskudsjord.

Nu er det konkursramte firma på alles læber. Og der er mange meninger om den virksomhed, der nu har sat en forureningslavine og et jordskred i gang i lokalområdet. 

Men for Frederik Kjær var det hovedsageligt en god arbejdsplads i fire år.

- Folk skriver og siger meget, men de ved jo ikke særligt meget om, hvad der reelt foregik, siger Frederik Kjær, der bor i Aalborg.

Da Frederik Kjær blev fastansat hos Nordic Waste i midten af 2019, var hans arbejde at køre gravemaskine, bulldozer eller dumper.

Kort fortalt modtog Nordic Waste især forurenet jord fra andre virksomheder, som de opbevarede og rensede. Så der var hele tiden millioner af tons jord, der skulle køres, jord, der skulle vendes, og jord, der skulle komprimeres.

- Vi gjorde opmærksom på, at vi ikke kunne følge med, men der blev bare taget mere jord ind, siger Frederik Kjær
- Vi gjorde opmærksom på, at vi ikke kunne følge med, men der blev bare taget mere jord ind, siger Frederik Kjær FOTO: Claus Bjørn Larsen

Og det var den sidste del, det begyndte at gå galt med, hvis man spørger Frederik Kjær.

- På et tidspunkt fik vi en ny formand på pladsen, der bare ikke havde forstand på jord og store maskiner. Og han stoppede en del af bulldozerne, der på det tidspunkt ofte kørte til langt ud på aftenen. 

Jorden sugede vand

Bulldozerne med larvefødder havde ifølge Frederik Kjær én vital funktion: Nemlig at trykke jorden, komprimere den og jævne den ud, så der ikke trængte vand ned i jorden.

Og med neddroslingen af bulldozerne begyndte de høje bjerge af jord netop at suge store mængder vand.

- Flere gange påpegede mine kolleger og jeg det over for formanden, og vi sagde det også inde på kontoret, hvor jeg véd, at beskeden gik videre til ledelsen. Men de gad ikke at høre efter, mener Frederik Kjær.

Hvad var det helt konkret, at I gjorde opmærksomme på?

- At bulldozerne kørte for lidt. At dumperne bare kørte ud med jorden og tippede den af, uden at der blev brugt bulldozer. Og man kunne komme om morgenen, og så havde jorden suget så meget vand efter regnvejr, at bulldozerne også bagefter havde svært ved at køre i det. Og så blev det bare en ond cirkel, siger Frederik Kjær.

Frederik Kjær mener ikke, at han og kollegerne kunne have råbt højere op, end de gjorde.
Frederik Kjær mener ikke, at han og kollegerne kunne have råbt højere op, end de gjorde. FOTO: Claus Bjørn Larsen

Men kunne I ikke se, at det var farligt?

- Vi kunne godt se, at når man ikke komprimerer jorden, så ville det begynde at skride på et eller andet tidspunkt, for så hænger jorden jo ikke sammen længere. Men når man mødte ind om morgenen, fyldte man jo jord i de sprækker, der var kommet, så vi forbandt det ikke med noget farligt. Vi kunne ikke forudse, at jorden skred så meget og var på vej ned over en å eller en by, så jeg tror ikke, at vi tænkte på, at det var rigtigt farligt, siger Frederik Kjær.

Store bevægelser i jorden fik hen over sommeren og efteråret 2023 mindst to bygninger til at kollapse, viser fotos, som DR har fået fra tidligere ansatte.

Og Frederik Kjær bekræfter også, at dét var hvad han og kollegerne var vidner til:

- Vi så, hvordan jorden bevægede sig tættere og tættere på bygningerne, og vi advarende også om det. Men omvendt tænkte vi også, at det måtte ledelsen jo have styr på, siger han. 

Vi sagde det, så de forstod det

Oveni begyndte Nordic Waste på et tidspunkt også at modtage for meget jord, hvilket Frederik Kjær også drøftede med kollegerne.

- Det var som om, at der bare skulle nogle penge i kassen. Vi gjorde opmærksom på, at vi ikke kunne følge med, men der blev bare taget mere jord ind. 

Frederik Kjær mener ikke, at han og kollegerne kunne have råbt højere op, end de gjorde. 

- Jeg føler, at vi sagde rigeligt – også så de må have forstået det. 

Frederik Kjær vurderer, at selve opmagasineringen og sorteringen af jorden - hvad enten det var forurenet eller ej - foregik efter bogen. Der blev taget prøver af forureningsgraden, og jorden blev sorteret i miler afhængigt af, hvor stor forureningen var. 

- Der var styr på, hvor jorden kom hen, og hvor forurenet den var - i hvert fald i den tid, hvor jeg kørte jord, siger Frederik Kjær.

De prøver, der er blevet taget af jorden ved Nordic Waste, viser, at der både er forurenet og let forurenet jord. Men det er ikke forurening i kategorierne som Grindstedværket og Cheminova, har blandt andre Rambølls afdeling for forurenet jord og grundvand vurderet. 

Vi talte om, at de ville lukke

De sidste par måneder, inden Nordic Waste gik konkurs, var Frederik Kjær og kollegerne begyndt at lugte lunten. Virksomheden stoppede med at tage ekstern jord ind. Der var rigeligt at gøre med at køre eget jord rundt.

Kørslen og arbejdet generelt blev stadig mere ustruktureret, og det hele lugtede lidt af en akut redningsaktion. 

- Der skete meget lige der til sidst, men det var nu ikke noget, der rørte mig. Men vi talte da om, at på et eller andet tidspunkt ender de med at måtte lukke.

Og det skete helt konkret mandag den 22. januar klokken 10.02, hvor skifteretten i Randers erklærede Nordic Waste konkurs. Resten er historie, som man siger. 

Frederik Kjær venter stadig på at få sin januarløn udbetalt, hvilket 3F Mariager Fjord hjælper ham med. Og selv er han allerede i et nyt job i Hobro – langt væk fra den forurenede jord i Randers.

- Der skal meget til at vælte min verden. Jeg synes jo sådan set bare, de seneste måneder har været en spændende tid at være en del af, siger Frederik Kjær. 

Fagbladet 3F har kontaktet den tidligere ledelse hos Nordic Waste, der ikke ønsker at kommentere udtalelserne.