Beskæftigelsen har for alvor fået vind i sejlene, og ledigheden er på sit laveste i mange år.

Men alligevel står mange elever fortsat på landets erhvervsuddannelser og leder efter en læreplads.

I oktober 2021 søgte 8.492 elever aktivt efter en læreplads, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvilket er stort set uændret i forhold til før corona-pandemien.

- Det klinger hult, når virksomhederne siger, de mangler arbejdskraft, og samtidig ikke tager imod den arbejdskraft, som lærlinge repræsenterer, siger Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af en ny analyse.

Flere paradokser

Hos arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at der er flere paradokser at tage fat på.

Det påpeger uddannelses- og integrationschef hos Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, som begrundelse for, at cirka 8.500 erhvervsuddannelseselever mangler en læreplads.

- Vi oplever et reelt paradoks, for der er udfordringer i forhold til matchingen mellem eleverne og virksomhederne. Ligesom vi oplever, at der er brug for tydelig kommunikation, fordi mange har svært ved at overskue systemet med at tage en elev ind, siger Jannik Bay.

Dansk Arbejdsgiverforening vil fortsætte med at få virksomhederne til at tage den fremtidige faglærte arbejdskraft ind.

- Vi opfordrer til, at endnu flere virksomheder uddanner elever. Det er også en del af trepartsaftalen fra 2020, hvor der sættes over 100 millioner kroner af til praktikpladsopsøgende arbejde og andre tiltag, siger han.

3F: Noget hovskisnovski

Piben har dog en lidt anden lyd hos fagforbundet 3F.

Der skal ikke kortsigtede løsninger på bordet, hvis man skal få flere elever i lære, hvis man spørger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

- Jeg synes virkelig, at det er hovskisnovski og useriøst af de arbejdsgiverforeninger og politiske partier, der går efter et quick-fix og ønsker at importere mere og billigere udenlandsk arbejdskraft uden for Europa, siger Søren Heisel.

Hvordan man kan sikre en mere langsigtet løsning på problemet om manglende lærepladser, giver han et bud på.

- I forbindelse med regeringens udspil “Danmark kan mere I”, kunne det være hensigtsmæssigt, hvis virksomheder med et minimum af ti procent lærlinge de seneste 12 måneder får lov at byde på alt statsligt, regionalt og kommunalt arbejde. Hvis det forslag bliver til virkelighed, er jeg sikker på, der vil komme den nødvendige efterspørgsel efter lærlinge, siger Søren Heisel.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en analyse vurderet, at Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030.