Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdsgiverne råber på mere udenlandsk arbejdskraft, mens tusinder af unge erhvervsskoleelever ender i skolepraktik, fordi virksomhederne ikke vil give dem en chance.

21-årige Kalinka Smedegaard Vangstrup har kontaktet 80-90 firmaer, men kan ikke få en læreplads.
Privat

I årevis har de unge fået tudet ørerne fulde af, at de skal tage sig en håndværksuddannelse, fordi arbejdsgiverne så vil stå i kø for at ansætte dem.

Og særligt i den aktuelle situation med rekordhøj beskæftigelse og akut mangel på arbejdskraft er der ekstra stort fokus på at få flere faglærte ud til virksomhederne.

Men for Emil Fjelsted og Kalinka Smedegaard Vangstrup og 16.000 andre unge er den store efterspørgsel på hænder kun noget, de læser om i nyhederne.

De kæmper nemlig for at få en fod indenfor og få en læreplads hos en virksomhed.

- Jeg har forsøgt mig hos 80-90 firmaer, men jeg får hver gang at vide, at de har dem, de skal bruge. Jeg har ikke givet op endnu, men kan godt mærke, det er lidt hårdt, når man får så mange nej’er, siger 21-årige Kalinka Smedegaard Vangstrup.

Højt niveau

Hun er ved at uddanne sig til bygningssnedker på erhvervsskolen Next i Glostrup, men er nu endt i skolepraktik, fordi hun ikke kan finde en rigtig læreplads.

- Det er totalt nederen, at mange arbejdsgivere hellere vil have billig udenlandsk arbejdskraft end at tage en lærling. Jeg har selvfølgelig ikke samme færdigheder og erfaring som en håndværker, der har været i gang i mange år, men vi har et højt niveau på vores uddannelse og går meget op i kvalitet, siger Kalinka Smedegaard Vangstrup til Fagbladet 3F.

Regeringen indkaldte i den forgange uge arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne til trepartsforhandlinger for at finde ud af, hvordan man skaffer flere hænder til det glohede arbejdsmarked.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslår blandt andet at hente mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, men tal fra praktikpladsen.dk viser, at der er 16.741 unge, som søger en praktikplads.

Mange inden for byggefagene

Det er erhvervsskoleelever inden for mange forskellige fag, men særligt inden for byggefagene er der mange, som leder med lys og lygte efter en læreplads.

For eksempel var der pr. 1. september 651 bygningssnedkerelever, 470 murerelever, 1.647 elektrikerelever og 1.990 elever fra træfagenes byggeuddannelse, som blandt andet uddanner tømrere og gulvlæggere, som søgte praktikplads.

“Det er træls”

Emil Fjelsted på 18 år fra Randers er en del af statistikken. Han er ved at uddanne sig til tømrer fra den lokale erhvervsskole og har forgæves søgt efter en læreplads i det sidste halve år. Nu er han kommet i skolepraktik.

- Jeg ville helt klart hellere have været i en rigtig virksomhed. Man lærer mere, og det er mere “rigtigt” arbejde, i forhold til hvad du skal kunne, når du er færdiguddannet, siger han.

Emil Fjelsted.
Emil Fjelsted. FOTO: Privat

Han har sendt stakkevis af ansøgninger, ringet rundt og er kørt på uanmeldt besøg hos firmaerne. Alt sammen uden held.

Ligesom Kalinka Smedegaard Vangstrup fra Valby er Emil Fjelsted frustreret over situationen.

- Det er træls, at mestrene hellere vil tage håndværkere fra udlandet end at bakke op om os unge, der vil tage en uddannelse. De får aldrig danske svende, hvis de ikke vil hjælpe med at uddanne os. Vi vil gerne hjælpe med at holde landet i gang, og det er åndssvagt, hvis vi skal gå arbejdsløse, mens der kommer folk fra andre lande og tager arbejdet, siger han.

3F: Det er uforskammet

De seneste tilgængelige tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i juni var 8.210 elever, der enten har søgt forgæves efter en praktikplads eller er kommet i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en rigtig læreplads.

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel, der har et særligt ansvar for uddannelsesområdet, påpeger, at der er større risiko for, at de unge falder fra deres uddannelse, når de ender i skolepraktik.

Han mener, det er uforskammet, at arbejdsgiverne i DA nu råber på mere udenlandsk arbejdskraft, mens der er tusinder af unge, som ikke kan få en praktikplads.

- Virksomhederne har i årtier forsømt at uddanne sin egen arbejdskraft og forsøger nu at få politikerne til at åbne sluserne for billige udlændinge som et plaster på såret for de forsømte år. Det er ikke i orden. Jeg synes, virksomhederne skal tage sig selv i nakken og garantere en læreplads til alle unge, der vælger en faglært uddannelse, siger Søren Heisel.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der inden for de næste 10 år mangle omkring 100.000 faglærte i Danmark.