Når hr. Jensen bliver indlagt på sygehuset med forhøjet blodtryk eller andre livsstilssygdomme, er sandsynligheden for, at han er socialt udsat eller har et lavtlønnet job, stor. 

Det er nemlig typisk kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og lønmodtagere på grundniveau (for eksempel kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde), som indlægges. Imens undgår toplederne i stor stil at ende i systemet.

Det viser tal fra Danmarks Statistik over antallet af indlæggelser blandt mænd og kvinder. 

Uligheden koster dyrt 

Ifølge professor i sundshedssociologi og forskningsleder på SDU, Pernille Tanggaard Andersen, er et af de største problemer ved forskellen, at de mange indlæggelser koster samfundet mange penge.

- Det er faktisk rigtig dyrt for samfundet, at vi har den her sociale ulighed i sundhed. Det betyder, at man har store og stigende udgifter til behandling og pleje. Så selvom de højtuddannede lever længere og har en højere sundhed, så betaler man rigtig meget over skattebilletten, når man ikke har hele befolkningen med i forhold til sundhed og trivsel, siger hun. 

Mænd på kontanthjælp er de store tabere 

Især kontanthjælpsmodtagere er hårdt ramt. Alene i 2017 var antallet af indlagte mænd på kontanthjælp 130 procent højere end de resterende arbejdsgrupper. 

Til sammenligning var mænd i topleder-stillinger, som måtte en tur ind gennem hospitalssystemet, 17 procent lavere end gennemsnittet. 

Professor i sundhedsøkonomi, Jørgen Trankjær Lauridsen, peger på, at den voldsomme forskel blandt kontanthjælpsmodtagerne og topledere skyldes de store forskelle i uddannelseniveau.

-  Lavtuddannede har sværere ved at klare sig i sundhedsvæsenet, fordi det er et meget kompliceret maskineri at komme ind i. De højtuddannede har en bedre viden og tør tale deres sag. De ved for eksempel, hvor de skal henvende sig, og hvad de skal sige til lægen for at få de rigtige henvisninger til specialistbehandling, siger professoren. 

På den måde tager de højtuddannede i flere tilfælde sygdom i opløbet, så de undgår at blive indlagt i sidste ende.  

Forskel på livsstil er en del af forklaringen

Derudover peger professor Pernille Tanggaard Andersen på, at kontanthjælpsmodtagere og lavtlønnede oftere ender på hospitalerne, fordi de lever en anden og typisk mere usund livsstil.

- Ser man på statistikkerne, er der blandt andet flere rygere og overvægtige, jo lavere socialklasse man har. Man er mere inaktiv i dagligdagen og har måske nogle pressede levevilkår, som gør, at det er vanskeligt at tænke på egen omsorg, siger hun. 

Den forklaring er Jørgen Trankjær Lauridsen enig i. Og ifølge ham har forskellen i indtægt også en betydning for, om man har råd til at passe bedre på sig selv og leve en sund livsstil.

- Hvis man som topleder skal have det sjovt, tager man bare en weekend til Paris, hvorimod hvis man som lønmodtager på grundniveau skal have det sjovt, så spiser man måske på McDonald’s eller går på værtshus, siger han.  

Forebyggelse er vejen frem 

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen skyldes problemerne også, at man i sundhedssystemet ikke er lige gode til at informere alle grupper om sygdomsforløb og især, hvad man skal gøre, når man kommer hjem fra sygehuset.  

Hun peger derfor på, at en af løsningerne er, at sundhedssystemet skal være bedre til at kommunikere, så det er lettere at forstå også for de udsatte familier. 

- Det man også har gjort i Danmark er at lave nogle mere målrettede indsatser med blandt andet sundhedsplejersker, så de familier, som har behovet, får ekstra vejledning, siger hun og fortsætter:

- I skolerne forsøger man blandt andet også at hjælpe de mere udsatte familier med, hvordan man skal agere i forhold til de etablerede social- og sundhedssystemer, så man fanger problemerne tidligt.