Kit LindhardtDet er ofte tandlægen, der vælges fra, hvis budgettet strammer. Det viser en ny undersøgelse blandt 3F’ere. 3F og Forum for Lighed i Sundhed anbefaler at reducere egenbetaling for sundhedsydelser.
Tandsundheden bliver ikke prioriteret, og den dyre medicin må vente, hvis økonomien er stram.
Det viser resultaterne i en ny undersøgelse om sundhed, der er foretaget af Analyse Danmark blandt flere end 1000 medlemmer af fagforeningen 3F.
40 procent af dem, der har den laveste indkomst (årsindkomst op til 199.000 kroner), har undladt at gå til tandlægen på grund af økonomi. For de arbejdsløse er det 38 procent. I den gruppe, der tjener over 400.000 kroner om året, er det kun 19 procent, der har fravalgt tandlægen.
Tendensen er også klar, når det handler om indkøb af medicin. 21 procent i den laveste indkomstgruppe har prøvet at undvære den medicin, de har brug for. I den højeste indkomstgruppe gælder det kun tre procent.
Anbefaling: Skær i brugerbetalingen
Onsdag lancerer 3F sammen med Forum for Lighed i Sundhed 10 anbefalinger til, hvordan problemet med ulighed i sundhed kan mindskes.
En af anbefalingerne er at reducere egenbetaling for sundhedsydelser som tandlæge, psykolog eller fysioterapeut.
- Det er de kortuddannede og de mest syge, der har de største udgifter til medicin her i landet. Og som analysen viser, har netop egenbetaling stor betydning for, om patienterne følger deres behandling og tager deres medicin, lyder det fra næstformand i 3F, Tina Christensen.
Hun bakkes op af direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen. I AE har man lavet tilsvarende undersøgelser, der viser, at lavtuddannede går mindre til tandlæge end højtuddannede.
- Det er jo ikke fordi, de kortuddannede har bedre tænder. Så det viser den sociale slagside, som brugerbetaling har. Man dropper den forebyggende behandling og går kun til tandlægen for at slukke ildebrande, siger han.
En hjælpende hånd
Ifølge Forum for Lighed i Sundhed er udfordringen at finde en løsning, hvor man hjælper folk bedst muligt uden at tage ansvaret fra dem.
- Det handler ikke om bare at give og give og give. Alle har et personligt ansvar. Men der er bare nogle, der har brug for en hjælpende hånd, lyder det fra forummets formand, Regitze Siggaard.
Løsningen kan eksempelvis være et midlertidigt tilskud, afdragsordninger eller andre tiltag, der gør det lettere at komme til tandlægen eller få betalt medicinen på trods af en slunken pengepung.
S: Helt uacceptabelt
Hos Socialdemokratiet vil det glæde sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen at tage en politisk debat på baggrund af de nye anbefalinger fra Forum for Lighed i Sundhed.
- Det står lysende klart, at brugerbetaling giver øget social ulighed i sundhed. Den socialdemokratiske holdning er klokkeklar. Det er helt uacceptabelt, at den sociale og geografiske ulighed er stigende. Derfor skal vi være opmærksomme på, at vi får taget initiativer, der kommer til at forandre i den rigtige retning, lyder det fra ordføreren.
Ifølge Flemming Møller Mortensen kan en reducering i brugerbetalingen sagtens være en løsning.
Politisk prioritering
Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er den sociale ulighed i sundhed en udfordring, regeringen tager alvorligt. Det er dog “desværre ikke realistisk” at fjerne brugerbetaling hos for eksempel tandlægen, lyder det.
- At der findes brugerbetaling på en række sundhedsydelser er en del af den samlede politiske prioritering af midlerne på sundhedsområdet og ofte historisk betinget, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.
Hun peger på, at der i dag er mulighed for at få tilskud i form af en såkaldt henstandsordning på apoteket, hvis man har høje medicinudgifter.
