Regningerne på gas og el stiger støt, og energiselskaberne opretter flere afdragsordninger end tidligere. Kommerciel direktør for Energi Fyn frygter vinteren.
Priserne på naturgas er steget gevaldigt det seneste år i takt med krigen i Ukraine, og det kan gøre varmeregningen svær at betale for flere danske husstande.
For mange af landets største energiselskaber har det betydet store stigninger i antallet af afdragsordninger, der er lavet til de danskere, hvis varmeregning er for tung at bære på én gang.
- Vi har tre til fire gange så mange afdragsordninger i dag, end vi havde for halvandet år siden, lyder det fra Finn Andersen, kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Han fortæller dog, at den mest markante ændring er i antallet af kunder, der ønsker at betale, men som ikke har økonomien til det.
- Der er en ny gruppe af kunder, der aldrig har svigtet med at betale deres regninger til tiden, men som ikke længere har evnen til det. Det virker mere udtalt end nogensinde.
I marts fortalte Finn Andersen til Fagbladet 3F, at varmeregninger, der før lå på 5.000 kroner, var steget til regninger på 12.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Langt flere er ikke i stand til at betale gasregningen
Men beløbet på regningerne er kun gået en vej siden da, siger han:
- Vi sender aconto regninger ud i denne uge, og kunderne vil opleve en stigning på 60 procent oven i den sidste regning.
Chokerende priser på elektricitet
Det er ikke kun priserne på gas, der er blevet himmelvendte. Også priserne på strøm har fået et stød op ad.
Og det kan i særdeleshed ses på antallet af afdragsordninger, der bliver oprettet hos Norlys, der er Danmarks største energi- og telekoncern. Energiselskabet havde i alt 787 nye oprettelser på afdragsordninger i juli i år, hvilket er en stigning på 800 procent i forhold til juli 2021, hvor der kun blev oprettet 87 afdragsordninger.
- Både el- og gaspriserne er i øjeblikket rekordhøje, og det betyder desværre, at flere kunder har svært ved at betale deres regninger, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
Forklaringen bag de høje el-priser kan findes i vejret, siger Finn Andersen.
- Produktionen fra vindmøller har de seneste måneder været under normalen, ligesom vandmagasinerne i Norge og Sydeuropa er på et historisk lavt niveau.
Udover den manglende vandkraft til strømproduktion påvirker den manglende gastilførsel fra Rusland til Europa også el-priserne.
- Højere gaspriser giver højere el priser, da gas anvendes i produktionen af el, forklarer Finn Andersen.
En dyr vinter i vente
De danske myndigheder lover, at ingen kommer til at gå uden varme derhjemme, når vinteren nærmer sig. De danske gaslagre er fyldte, lyder beskeden.
Men det betyder ikke, at priserne nødvendigvis har tænkt sig at køle af, siger Finn Andersen:
- Der er ikke nogen prognoser, der viser, at priserne for den kommende vinter falder. Snarere tværtimod, fortæller han og fortsætter:
- Markedet er usikkert, og det smitter af på prisprognoserne, som ser høje ud for den kommende vinter.
Havde man håbet på mindre regninger over vinteren og flere penge til julegaver, skal man altså ikke forvente det store, hvis prognoserne taler sandt.
