Gå til hovedindhold

Krav om mange ekstra jobsamtaler er meningsløst for ledige og sagsbehandlere, mener beskæftigelsesborgmester i København. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder derimod kravet for en misforståelse.

Jobcentrene i København skal inden årets udgang holde 50.000 flere jobsamtaler, end der var budgetteret til.
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Sagsbehandlerne i københavnske jobcentre får travlt resten af året, hvor de skal afholde 50.000 flere jobsamtaler på grund af corona-nedlukningen i foråret.

Sådan tolker i hvert fald Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København en bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet fra juni.

Bekendtgørelsen ligger bag beslutningen om at afholde en del af de ekstra jobsamtaler. Og de skal vel at mærke afholdes inden for det oprindelige budget, altså uden at der bliver tilført flere midler til de pressede jobcentre.

Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København dikterer den ministerielle bekendtgørelse, at ledige, der ikke er på dagpenge – blandt andet kontanthjælpsmodtagere – skal have afholdt de samtaler, der ikke kunne lade sig gøre under nedlukningen.

Meningsløst krav

Kravet giver ikke mening og vil ikke have en effekt, lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

- Jeg mener principielt, at det er et meningsløst krav, som regeringen stiller. Risikoen er jo, at vi kommer til at skulle holde samtaler blot for at nå et mål om et bestemt antal, og det tjener hverken de ledige eller jobkonsulenterne. Jeg tror ikke, de mange ekstra samtaler vil påvirke ledigheden positivt i en særlig grad, for vi har jo allerede den personlige jobrådgivning og hyppige kontakt, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Fagbladet 3F.

- Jeg er overbevist om, at vores jobkonsulenter nok skal gå til opgaven med krum hals, præcis som de plejer. Men udfordringen bliver altså at få tilpasset indholdet af de ekstra samtaler, så de bliver meningsfulde, fortsætter borgmesteren.

187.500 jobsamtaler

De københavnske jobcentre skal inden årets udgang holde i alt 187.500 jobsamtaler – en stigning på 50.000.

Tallet er dog en prognose og hæftet med stor usikkerhed, blandt andet fordi hjælpepakkerne til virksomhederne nu er ved at udløbe.

Det fremgår af referatet fra et møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i København 24. august. 

Minister: Det er en misforståelse

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det imidlertid en misforståelse, at det er et direkte krav, at samtlige 50.000 ekstra jobsamtaler skal afholdes.

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F skriver beskæftigelsesministen:

- Beskæftigelsesministeriet kommer ikke til at stille noget krav om, at alle samtaler fra nedlukningen bliver afholdt. Det er en misforståelse. Det er selvfølgelig vigtigt, at jobcentrene har fat i de ledige, så de får den hjælp, som de har behov for, og vi ved, at samtalerne virker. Men det er også klart, at der med den delvise nedlukningsperiode er behov for, at kommunerne får tid til at komme på omgangshøjde, skriver Peter Hummelgaard.  

Ingen straffes

Peter Hummelgaard uddyber og forklarer, at ingen kommuner vil blive straffet, hvis de ikke når et bestemt antal samtaler:

- Derfor kommer vi heller ikke til at følge op på, hvor mange samtaler de præcist når at afholde i år, og ingen kommuner risikerer at komme under skærpet tilsyn på baggrund af deres indsats i 2020. Det, synes jeg, er sund fornuft. Jeg ved også, at man ifølge KL (Kommunernes Landsforening, red.) har haft fat i langt de fleste ledige, og det er selvfølgelig positivt.