Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Claus Dalgas Andersen kan hverken gå eller stå og ser dårligt. Han håber på en førtidspension, men Fredericia Kommune placerede ham i stedet på en venteliste.

Claus Dalgas Andersen var en af 99 borgere, som blev placeret på passiv venteliste af Fredericia Kommune. Her skulle han vente mindst et halvt år, før der skete noget i hans socialsag.
Robert Attermann

Den 13. december 2016 bliver skæbnesvanger for Claus Dalgas Andersen. Den dag er han på job på Carlsbergs Coca-Cola-fabrik i Fredericia. Umiddelbart en dag som alle andre, men så alligevel ikke.

Et lille stykke forurenet glas falder ned ovenfra i Claus’ sikkerhedssko. Og det bliver fatalt. Der går alvorlig betændelse i foden, og han bliver opereret flere gange. Forude venter en lang sygemelding.

I dag kan Claus Dalgas Andersen hverken gå eller stå, og han ser dårligt, fordi han har diabetes. Han er sygemeldt på dagpenge, mens han venter på, at hans erhvervsevne bliver afklaret. Og han har fået anerkendt sine dårlige fødder som arbejdsskade fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

- Jeg ville rigtigt gerne arbejde, men hvad fanden skal jeg lave? Jeg kan ikke løfte, ser dårligt på grund af sukkersygen og kan ikke stå op særligt længe ad gangen. En pension ville give mig ro, siger han.

I stedet placerer Fredericia Kommune ham på en venteliste sammen med 98 andre borgere, som får besked på, at de først vil blive kaldt til samtale om deres udviklingsforløb i februar 2020.

Alt imens nærmer sig tiden, hvor sygedagpengene udløber, og Claus Dalgas Andersen har derfor udsigt til at gå ned i ydelse.

Slidte sikkerhedssko

På kolonnen i flaskesorteringen, som Claus Dalgas Andersen arbejder ved, er det meste automatiseret: De tomme sodavandsflasker kører forbi på båndet og ind i skyllemaskinen.

Men helt uden menneskelig indblanden går det alligevel ikke: Hvis flasken er fugtig, ryger etikken af og bremser de øvrige flasker. Hvis flasken er frossen, knækker hovedet og skaber ballade på båndet. Det sker ikke sjældent, at flasker falder ned på fabriksgulvet. De splintrer, og glasskår spredes på gulvet.

Det ved Carlsberg naturligvis godt. Derfor har de sørget for, at Claus Dalgas Andersen og hans kolleger har sikkerhedssko på. Og de bliver hurtigt slidt op.

- Efter to-tre måneder er de skåret op på kryds og tværs, siger Claus Dalgas Andersen.

Våd plet og stor vabel

Med til historien hører også, at Claus Dalgas Andersen har diabetes. Det betyder blandt andet, at han har nedsat følesans i fødderne. Derfor er det først om aftenen, han mærker, at der er noget galt.

- Da jeg går i bad efter jobbet, kan jeg mærke en smerte i foden. Jeg piller et lille, grønt stykke glas ud. Det må være fra en Sprite eller en ølflaske, husker Claus Dalgas Andersen.

Et par dage efter mærker han en våd plet i bunden af skoen. Der er også kommet en stor vabel. Han ringer til sin læge, og så går det hurtigt: Claus Dalgas Andersen bliver indlagt på Kolding Sygehus og må tilbringe både jul og nytår i hospitalssengen.

Det er gået alvorlig betændelse i foden. Lægerne opererer flere gange. De sender også små larver i retning af såret, så de kan gnaske betændelsen væk. Det er en gængs behandling af betændte sår. Turen går videre til Odense sårambulatorium, hvor Claus Dalgas Andersen får sin faste gang det næste lange stykke tid som ambulant patient.

Ingen stødpude tilbage

Hjemme venter 10 måneder i sengen:

- Jeg kan ingenting. Står op, går i bad, hen på sofaen, tilbage igen i sengen.

Resultatet er, at Claus Dalgas Andersen i dag ingen stødpude har tilbage på venstre hæl. Han kan kun gå ganske korte ture, når han har sine håndsyede sko med indlæg på:

- Jeg sidder ned og laver mad. Jeg sidder ned og bader. Heldigvis har jeg min knallert, så jeg kan komme lidt rundt.

Den lange sygemelding koster hårdt på hjemmefronten. Claus Dalgas Andersen bliver skilt fra sin kone gennem 23 år. Huset bliver solgt. Han mister jobbet hos Carlsberg og havner i stedet på ventelisten.

- Man banker ikke i bordet som sygemeldt. Det er et ingenmandsland, hvor man ikke er herre i sit eget liv. Man har brug for nogen til at hjælpe sig, siger Claus Dalgas Andersen.

Vil ændre praksis

En socialrådgiver fra den lokale 3F-afdeling klager over ventelisten.

Det får jobcentret til at ændre praksis. Nu skal borgerne i stedet til samtaler med jobcentrets personale inden for tre-fire uger.

Sanela Ljeskovica, jobcenterchef i Fredericia Kommune, vil ikke kommentere på den konkrete sag.

- Der er desværre en del sager, som har hobet sig op over et par måneder, det er uheldigt. Vi gør nu en fokuseret indsats for at holde møder med alle borgerne. Vi skal ikke have en venteliste, siger hun.

- Det handler om at få lavet et godt match mellem borgernes kompetencer og det, som virksomhederne efterspørger. Vi har ingen interesse i at forlænge forløbet unødigt. Det har alt for store omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet, siger Sanela Ljeskovica.

Og i mandags var Claus Dalgas Andersen til møde: Jobcentret vil forsøge at finde et praktiksted fire timer om ugen, hvor Claus Dalgas Andersen kan sidde ned, mens han arbejder.

Økonomi over mennesker

I 3F Fredericia håber næstformand Henny Kristensen, at der kommer fremdrift hos Claus Dalgas Andersen og de andre, som venter på en afklaring.

- Vores klare forventning er, at der bliver taget action for alle på ventelisten. Det skal ikke bare være sådan, at man bliver indkaldt til et møde og så skal vente igen i lang tid. Så kan det jo være lige meget, siger hun.

Ellen K. Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, mener, at sagen viser, at kommunen “sætter økonomi over mennesker”.

- Den reagerer først, når der kommer pres fra vores lokale afdeling. Det er helt uacceptabelt, at vi skaber et samfund, hvor mennesker bliver kastebolde, når de har brug for hjælp, siger Ellen K. Lykkegård.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har planer om at revidere reglerne om førtidspension, så “færre kommer i klemme i systemet.”