Dagpengene skal stige med 677 kroner om måneden. Det svarer til 3,5 procent.

Det foreslår a-kassernes brancheorganisation nu, og forslaget er sendt til folketinget.

Brød, kaffe, smør, benzin og en stribe andre varer er steget til rekordhøjder.

Til gengæld steg dagpengene kun med 0,15 procent fra 2021 til 2022. Eller 29 kroner om måneden.

-  Ledige er blandt dem, der har sværest ved at få det til at hænge sammen på grund af inflationen, fordi købekraften er kraftigt forringet, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse og formand for brancheorganisationen Danske A-kasser.

Før sommerferien indgik politikerne en bred aftale om at kompensere blandt andet pensionister for de høje energipriser. Det indebærer blandt andet en check til ældre og til SU-modtagere med børn.

- Der er penge på vej til andre grupper. Jeg håber, det er en forglemmelse, at der ikke er tænkt på de ledige endnu, før vores forslag, siger Eva Obdrup.

A-kassernes forslag er inspireret af Finland, der ifølge Danske A-kasser fra august har indført et tilsvarende inflations-tillæg på 3,5 procent på blandt andet pension, førtidspension og dagpenge.

- Med en inflation, som er dobbelt så høj, kan man sige, at vores forslag i virkeligheden er temmelig beskedent, siger Eva Obdrup.

Politisk afvejning

Det er ikke kun i Danmark, at vi er ramt af stigende priser. Ifølge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer har mange lande lavet forskellige pakker og målrettet forsøgt at kompensere forskellige grupper. Ligesom varmechecken herhjemme.

Han mener, at det er svært at sige, hvilke grupper der er hårdest ramt, for det kommer til dels an på det forbrug, man har. For eksempel om man har naturgas eller bruger meget benzin.

- Dagpengemodtagere kan godt være en gruppe, der er ramt, fordi ydelserne stiger mindre end lønnen. Så det kunne være et argument for at give noget målrettet til dem. Men det vil være en politisk afvejning, siger Michael Svarer.

- Der kan være fordelingsmæssige grunde til at give noget til dagpengemodtagerne. Men samtidig skal man afveje, om man risikerer at skabe mere økonomisk efterspørgsel og derved gøre inflationen endnu værre. For får folk flere penge mellem hænderne, kan det medføre en øget efterspørgsel, siger Michael Svarer.

- Med målrettede kompensationer må man se på, hvad konsekvenserne bliver for samfundsøkonomien, og om man ligefrem risikerer at gøre situationen værre, mener Michael Svarer, der ikke udtaler sig om det konkrete forslag fra a-kasserne, men principielt.

Stigning kan rykkes frem

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen mener, at det godt kan være dagpengemodtagernes tur nu, fordi dagpengene er steget så lidt i år.

- Der er ingen tvivl om, at dagpengemodtagerne er blandt dem, der er hårdt spændt for, siger han.

- Men det, man måske også kunne tænke i, var at fremrykke noget af den stigning, som man ved, der kommer næste år, og give den i år i stedet. Så kan vi håbe, at inflationen falder tilbage næste år, siger han.

Lars Andersen er ikke så bekymret som Michael Svarer for, at et midlertidigt tillæg til ledige risikerer at puste til en i forvejen høj inflation.

- Det er trods alt en mindre gruppe, så det ville næppe få den store effekt på den samlede efterspørgsel, siger AE-direktøren.

Brug for tillæg her og nu

En ledig med den maksimale dagpengesats på 19.351 kroner om måneden har i år fået udhulet sin købekraft med 7 procent. Dermed er købekraften banket 13-14 år tilbage. Det viser beregninger fra 3F på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Faktisk er der politisk planlagt en stigning af dagpengene, nemlig et beskæftigelsestillæg de første tre måneder. Problemet er, at det først kan gælde efter et valg. Og det er tiltrængt, men ikke nok, mener a-kassernes brancheorganisation.

- Det er godt. Men det er her og nu, hvor priserne stiger, at der er brug for et midlertidigt tillæg, mener Eva Obdrup.