Mens de aktuelle prisstigninger på mælk, brød, kød og andre basale fødevarer gør ondt i pengepungen på de fleste danske lønmodtagere, så forholder det sig langt værre, hvis man er på dagpenge.

En ledig, der får den maksimale dagpengetakst på 19.351 kroner om måneden har nemlig fået udhulet sin købekraft med hele syv procent i 2022.

Derved er købekraften for dagpengene banket 13-14 år tilbage. Det viser beregninger fra 3F på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Inflationen er et stort problem for folk, der er på dagpenge og er pressede, fordi de står i en situation, hvor deres købekraft forringes, siger lektor i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS) Birthe Larsen.

Det historiske hug til dagpengemodtagerne skyldes, at dagpenge og andre offentlige ydelser halter langt efter den løbende lønregulering.

Forbrugerpriser eksploderet

Ved indgangen til 2022 blev dagpengene opreguleret med beskedne 0,15 procent svarende til 29 kroner ekstra om måneden, mens forbrugerpriserne i år er eksploderet og ligger syv-otte procent højere end sidste år.

Det er den største stigning i det såkaldte forbrugerprisindeks siden 1983.

- Dagpengemodtagerne har i år fået mindre end én krone ekstra om dagen, og når en liter mælk i samme periode er blevet fire kroner dyrere, så står vi tilbage med nogle familier, som er ekstremt pressede, siger Eva Obdrup, der er formand i Danske A-kasser og forretningsfører i Danmarks største a-kasse, 3F’s a-kasse.

- Dagpengemodtagerne bør stå forrest, når vi kigger på kompensationer for inflationen, da de er langt hårdere ramt end danskere i arbejde, fortsætter Eva Obdrup.

Købekraft banket 13-14 år tilbage

Eva Obdrup mener, at politikerne enten bør indføre et midlertidigt tillæg til dagpengene eller opregulere dagpengesatsen generelt, så familier, der er hårdt ramt af prisstigningerne, kan få hverdagen til at hænge sammen.

Det er blandt andet en skattereform fra 2012, der er årsag til, at dagpengene i en årrække har haltet langt bagefter lønudviklingen.

Både i 2021 og 2022 er inflationen steget mere end dagpengene, og beregningerne fra 3F’s økonomer viser, at de voldsomme prisstigninger betyder, at dagpengenes købekraft er tilbage på niveauet omkring 2008 og 2009.

Lektor: Sæt ind med tilskud

Lektor Birthe Larsen fra CBS mener, at det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan være risikabelt at skrue permanent op for dagpenge og andre overførselsindkomster, da det kan bidrage til endnu mere inflation.

- Jeg forstår godt, hvis man som dagpengemodtager ikke synes, at det er er retfærdigt, og gerne vil have sin ydelse sat op. Det, man kan gøre politisk, for at hjælpe dem, der er allermest presset, er at sætte ind med målrettede tilskud, siger Birthe Larsen.

Målrettede tilskud kan for eksempel være varmechecken, den ekstra ældrecheck og andre udbetalinger, som er vedtaget på Christiansborg og sendt ud til et stort antal danskere.

Birthe Larsen påpeger dog også, at selv om inflationen forventes at falde igen, så vil en del af de aktuelle prisstigninger være kommet for at blive.