Mens dagpengene i år kun steg med 29 kroner om måneden, så er priserne på mælk, brød og benzin buldret i vejret.

Derfor er de lediges økonomi blevet mere og mere presset i år. 

Der er dog næppe udsigt til, at det bliver bedre næste år. For også i 2023 ser priserne ud til at stige mere end dagpengesatsen.

Dagpengene forventes nemlig at stige med under to procent fra 1. januar, vurderer eksperter på baggrund af tal fra Finansministeriet og Økonomistyrelsen. Og det står slet ikke mål med prisstigningerne. 

- Du skal tjene 30.000-35.000 kroner mere i år for at have de samme penge at købe for som sidste år. Næste år vil dagpengene formentlig stige mere, end de gjorde i år. Men inflationen vil stige endnu mere, siger seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel.

Købekraften vil blive yderligere forringet næste år, samtidig med at der vil være et efterslæb fra i år.

- Så det kommer stadig til at vende den tunge ende nedad, og det vil særligt ramme folk på offentlig forsørgelse. Det er der ingen tvivl om, mener Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

Købekraft faldet med ti procent

Det er blandt andet en skattereform tilbage fra 2012, der er årsag til, at dagpengene i en årrække har haltet langt bagefter lønudviklingen. Både i 2021 og 2022 er inflationen steget mere end dagpengene.

Dagpengemodtageres købekraft er blevet udhulet med over syv procent bare i 2022. Det viser beregninger fra 3F på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Det betyder, at dagpengene i dag skulle være 7,75 procent højere, hvis du skulle have råd til det samme forbrug som i 2020, siger Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F.

Næste år regner man med en inflation på 3,5 procent, mens dagpengesatsen efter alt at dømme kun vil få en reel stigning på 1,65 procent ifølge den seneste vurdering fra AE og Økonomistyrelsen.

I givet fald vil dagpengenes købekraft altså falde med yderligere 1,85 procent næste år.

- Det kommer så oven i de 7,75 procent, vi har set i år og sidste år. Så rammer vi en samlet nedgang i købekraften på op mod ti procent for de ledige, siger Frederik Imer Pedersen.

Set i et historisk perspektiv svarer det til, at købekraften af dagpengene på bare tre år vil være slået tilbage til 2003-2004. Altså omkring 20 år.

- Det er helt ekstremt, siger 3F’s cheføkonom.

Målrettede tiltag for de ramte

Heller ikke Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank kan se, at købekraften for de ledige skulle blive bedre næste år.

- Hullet bliver ikke lukket umiddelbart. Men jeg tror, at dagpenge og priser vil følges bedre ad næste år. Men derfor vil der jo stadig være et efterslæb, siger han.

Hvis købekraften skal rettes op igen, skal dagpengene stige mere end priserne.

Lektor i økonomi ved CBS Birthe Larsen sagde forleden til Fagbladet 3F, at det kan være risikabelt at skrue permanent op for dagpenge og andre overførselsindkomster. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan det nemlig bidrage til endnu mere inflation. 

- Det, man kan gøre politisk, for at hjælpe dem, der er allermest presset, er at sætte ind med målrettede tilskud, sagde Birthe Larsen til Fagbladet 3F.

Cheføkonom Frederik Imer Pedersen fra 3F vurderer også, at det er nødvendigt at tænke i tiltag målrettet dem, der er særligt ramt.

- Hvis ikke der sker noget, så vil det her hænge ved i mange år frem, siger han.