Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kun ganske få får bøder for at overtræde reglerne for asbest. - Det er dumme lærepenge, siger en af dem, der har prøvet det.

Over 300 danskere dør hvert år af asbestrelaterede kræftsygdomme, hvilket er flere, end der dør i trafikken. Asbest er stadig skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark, selvom det i 37 år har været forbudt at anvende det livsfarlige materiale.
Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Et sjællandsk tømrer- og murerfirma har fået en bøde på knap 37.000 kroner for at overtræde reglerne om asbest.

Det viser et bødeforelæg fra Midt- og Vestsjællands Politi til virksomheden i Køge, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Bøden er én af blot 20 bøder for overtrædelse af Arbejdstilsynets asbestbekendtgørelse, som tilsynet, politiet eller domstole har udstedt i perioden fra 2016 til og med 2022 og har givet Fagbladet 3F aktindsigt i. 7 af de 20 bøder er givet for asbestarbejde i Region Sjælland.

Medejer af tømrer- og murerfirmaet CMJ Søn & ApS Christian Maabjerg-Jørgensen fortæller til Fagbladet 3F, at virksomheden måtte stoppe arbejdet, og at det lå stille i en uges tid, indtil de havde fået “styr på det”.

- Jeg sagde bare, at jeg godt kunne se, at det var noget lort det her. Det er fair nok. Det er dumme lærepenge, siger Christian Maabjerg-Jørgensen, som oplyser, at han styrer virksomhedens murerafdeling.

Tilsyn: Ikke fuldt forsvarligt

Tre af virksomhedens medarbejdere arbejdede 17. marts 2022 med rengøring i forbindelse med nedrivning af tagplader på et hus i Jyllinge. Ejendommen var opført i 1969, og pladerne på taget var af skifereternit, som indeholdt asbest ifølge Bygnings- og Boligregisteret, BBR.

Ifølge Arbejdstilsynet blev asbestholdige skiferplader i stort omfang anvendt som tag- og vægbeklædning fra 1930 til 1986, og de indeholder typisk 90 procent cement og ti procent asbest. Pladerne er typisk sømmet eller klæbet fast og kan derfor som oftest ikke fjernes i hel tilstand – uden sundhedsfare. Hvis pladerne beskadiges, bliver asbestholdigt støv frigivet – til fare for de personer, der arbejder med nedrivningen og andre i nærheden af arbejdsstedet.

“Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet på byggepladsen ikke blev udført således, at det var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte arbejdede i et område fyldt med knækkede skifereternitplader uden at være effektivt sikret mod asbeststøv,” skriver Arbejdstilsynet i dets tilsynsrapport, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Arbejdstilsynet vurderer, at der i den konkrete sag er tale om en “grov overtrædelse”.

Arbejdstilsynet lægger i dets afgørelse vægt på, at de tre medarbejdere i virksomheden ikke bar nogen effektive værnemidler imod det livsfarlige asbeststøv. Og at virksomheden ikke havde stillet to omklædningsrum adskilt af et baderum til rådighed for håndværkerne.

Cirka 1.560 overtrædelser – 20 bøder

I perioden fra 2016 til og med 2022 var der omkring 1.560 afgørelser om overtrædelse af Arbejdstilsynets såkaldte asbestbekendtgørelse, oplyser tilsynet.

Fagbladet 3F har fået aktindsigt i samlet set 20 bøder til virksomheder eller privatpersoner, som i den samme syv-årige periode er udstedt af enten Arbejdstilsynet, landets 12 politikredse eller domstole.

Bøderne er på mellem 2.500 og 80.000 kroner.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Arbejdsgiver: En tanketorsk

Synes du, at bøden på 36.900 kroner er rimelig?

- Nej, jeg havde gerne set, at den var det halve. Det skal være i forhold til, hvor slemt det er, siger Christian Maabjerg-Jørgensen, medejer af CMJ Søn & ApS.  

- Det er første gang, at vi har haft med Arbejdstilsynet at gøre. Det er ikke noget, man gør med overlæg. Hvis nogen gør det gentagne gange, så synes jeg, at man kan hæve bøden, indtil folk lærer det, siger han.

Har bøden ændret noget på, hvordan I gør tingene i virksomheden?

- Nej. Det var en tanketorsk. Min søn skulle til begravelse og satte medarbejderne i gang uden selv at være til stede. De gik bare i gang, som de havde fået besked på, siger Christian Maabjerg-Jørgensen om baggrunden for det arbejde, som udløste bøden for overtrædelse af asbestbekendtgørelsen.  

Han oplyser, at medarbejdere i tømrerafdelingen efterfølgende har fået et mindre kursus fra en ansat hos Arbejdstilsynet, så medarbejderne nu ved, hvad de skal gøre, når de arbejder med et asbestholdigt materiale.