Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Politikerne bag forliget om Storstrømsbroen giver grønt lys til, at skandaleramt italiensk konsortium kan bygge Danmarks tredjestørste bro. Firmaet Condotte er blevet smidt ud.

Efter stor ballade om Storstrømsbroen er der udsigt til, at byggeriet kan gå i gang. Broen forventes at stå færdig i 2023.
FOTO: David Eilertsen

Det italienske firma Condotte er netop blevet udelukket fra at være med i opførslen af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Storentreprenøren Condotte har haft omfattende økonomiske problemer og indledte i starten af året en rekonstruktion af selskabet for at undgå en truende konkurs.

Transportordførerne fra partierne bag aftalen om den nye Storstrømsbro var tirsdag aften samlet i transportministeriet for at gennemgå en redegørelse fra Vejdirektoratet om økonomien hos det italienske konsortium, der har vundet kontrakten på broen.

Mødet endte med et ultimatum til Condotte om, at de senest i dag klokken 12 skulle have en dommer i Rom til at skrive under på, at selskabet økonomisk er rustet til at indgå en så stor kontrakt som Storstrømsbroen.

LÆS OGSÅ: Venter på domstol: Ultimatum til italiensk brofirma

Men det kunne italienerne ikke.

- Da konsortiet ikke inden fristens udløb 31. januar klokken 12.00 har givet tilsagn om, at Condotte kan underskrive kontrakten, er det planen, at Condotte udgår af kontrakten, lyder det i pressemeddelelsen fra Transportministeriet.

I begyndelsen af januar kunne Kammeradvokaten efter en undersøgelse konstatere, at det stod katastrofalt til med økonomien hos Condotte.

LÆS OGSÅ: Minister trækker i håndbremsen: Udsætter underskrift på aftale om ny Storstrømsbro

Partierne bag forliget om Storstrømsbroen (V, LA, K, DF, S, RV, SF) har imidlertid givet grønt lys til, at Vejdirektoratet kan indgå kontrakt med de to øvrige firmaer i det italienske konsortium.

- Det vindende konsortium stiller en samlet garanti på 480 millioner kroner, svarende til 23 procent af entrépris-summen.

- Forligskredsen har på den baggrund givet sin opbakning til, at Vejdirektoratet kan underskrive kontrakten med det italienske konsortium, skriver Transportministeriet.

De to resterende firmaer i det italienske konsortium, Itinera og Grandi Lavori Fincosit, har forsikret, at de har den tekniske viden til at gennemføre projektet - også uden Condotte.

LÆS OGSÅ: Italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

Det var Fagbladet 3F, der i december kunne afsløre, at der var skeletter i skabene hos det italienske konsortium.

To af firmaerne, Condotte og Grandi Lavori Fincosit, er ramt af en stor italiensk skandalesag om korruption og bestikkelse for millioner.

Sagen kører stadig i det italienske retssystem, og de to firmaer skal til februar forsvare sig i retten.

Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen ser dog ikke nogen problemer i at skrive under med italienerne.

- Jeg er helt tryg ved, at Vejdirektoratet arbejder videre med det her. Der er kommet ekstra garantier, som vi havde bedt om. For mig og Dansk Folkeparti handler det her ikke om, hvorvidt Condotte er med eller ej. Det handler om projektets sikkerhed for at blive gennemført, og det, føler jeg, er opfyldt med de to andre firmaer i konsortiet, siger han.

Samme budskab har Venstres Kristian Pihl Lorentzen.

- Hele forligskredsen er trygge, og vi er enige om, at projektet er robust. Det er blevet gransket meget grundigt. Det, der har interesseret os, er, at økonomien er i orden, så vi ikke skal afbryde byggeriet undervejs. Vi glæder os over, at vi nu kan komme i gang med at bygge den bro, siger transportordføreren.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Italienske brobyggere sparket ud af milliardbyggeri i Norge

Nyheden om Condottes exit fra Storstrømsbroen kommer bare én dag efter, at de blev udelukket fra et rekordstort transportprojekt i Norge.

Her havde Condotte kontrakter for i omegnen 3,5 milliarder kroner, men byggeriet står stille, fordi italienerne ikke kan betale deres underleverandører.

Fagbladet 3F har også afsløret, at Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen, aldrig undersøgte økonomien hos Condotte og de øvrige italienske brobyggere, inden de blev godkendt til at byde på kontrakten.

LÆS OGSÅ: Gav konkurstruede brobyggere milliardkontrakt: Undersøgte ikke økonomien

Kammeradvokaten har løbende vejledt Vejdirektoratet og Transportministeriet i, hvordan de skulle gribe sagen an uden komme på kant med EU-reglerne for offentlige udbud.

Trods verserende sager om korruption hos to af de tre italienske byggefirmaer har Kammeradvokaten konkluderet, at alle regler er fulgt.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra det italienske konsortium, der skal bygge Storstrømsbroen.