Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Skandaleramt italiensk storentreprenør er på randen af konkurs. Vejdirektoratet gennemgik aldrig regnskaberne, inden de godkendte italiensk konsortium til milliardkontrakt.

Italienske firmaer, der skal bygge den nye Storstrømsbro, er involveret i retssager om korruption og har skrantende økonomi. Nu viser det sig, at Vejdirektoratet aldrig har undersøgt firmaernes regnskaber.
Pierpaolo Scavuzzo/Mads Claus Rasmussen. Grafik: David Eilertsen

Skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabet i sagen om Danmarks tredjestørste bro, den nye Storstrømsbro.

Først kunne Fagbladet 3F afsløre, at Vejdirektoratet ikke har undersøgt de tre italienske entreprenørfirmaer hos de italienske myndigheder, og at to af firmaerne var ramt af en kæmpe sag om korruption og bestikkelse.

Læs også: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

Og nu viser det sig, at Vejdirektoratet, der er ansvarlig for at opføre den 2,1 milliarder kroner dyre Storstrømsbro, heller ikke har lavet et økonomisk tjek af de italienske firmaer, der har vundet kontrakten på broen.

Det bekræfter Vejdirektoratet over for Fagbladet 3F.

- Vi vurderer i Vejdirektoratet fra udbud til udbud, konkret hvilke mindstekrav der stilles til de bydendes økonomiske kapacitet. Ved dette udbud bad vi ikke en ekstern part gennemgå de enkelte selskabers regnskaber/økonomi i forbindelse med prækvalifikationen.

- Vejdirektoratet har ikke gennem processen foretaget yderligere vurderinger af de prækvalificeredes økonomi, lyder det fra Vejdirektoratet i en skriftlig kommentar.

Et af de italienske firmaer, Condotte, har enorm gæld og er på randen af konkurs.

Det kunne Kammeradvokaten konstatere efter en undersøgelse af de italienske brobyggere. Det har skabt ny ballade om broen og har endnu en gang fået politikerne til at udskyde kontrakten med det italienske konsortium, indtil der er overblik over deres økonomiske situation. Frygten er blandt andet, at Condotte ikke kan betale sine underleverandører på det danske brobyggeri.

Læs også: Trækker i håndbremsen: Minister udsætter underskrift på aftale om ny Storstrømsbro

Men måske kunne Vejdirektoratet selv have opdaget nogle af de svagheder, der senere førte til det økonomiske kaos i Condotte, hvis de havde haft revisionseksperter til at undersøge de italienske selskaber.

Det vurderer statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos Danske Revisorer, Lars Kiertzner.

Store svagheder, stor gæld, faldende indtjening

Han har gennemgået Condottes regnskabstal for årene 2011-2016. Det er de samme regnskabstal, Vejdirektoratet har haft til rådighed - men altså ikke gransket nærmere.

- Når man entrerer med sådan et stort selskab, er det vigtigt at se på, om der er god likviditet og solvens. Det vil normalt fremgå af et regnskab, siger Lars Kiertzner.

Likviditet og solvens er udtryk for, om en virksomhed løbende kan betale sine regninger, og at den har flere økonomiske aktiver end gæld.

Læs også: Italienske brobyggere har længe kæmpet med dårlig økonomi

Lars Kiertzner ser store svagheder i Condottes økonomi.

Revisionseksperten forklarer, at Condotte har en lav kreditværdighed, høj gæld, og at selskabets betalingsevne på den korte bane ser meget presset ud.

- Fra 2012 og frem er der ikke råderum til at dække selskabets kortfristede gæld. Og endelig tjener selskabet kun lidt på sin aktivitet, og indtjeningen er faldende, siger Lars Kiertzner.

Risikabelt kun at bruge omsætning

Udbudsprocessen på den nye Storstrømsbro begyndte i 2015, og Vejdirektoratets økonomiske krav til de tre italienske firmaer, der endte med at vinde kontrakten, var en samlet omsætning på mindst fem milliarder kroner i de seneste tre regnskabsår.

Men ifølge chefkonsulent Lars Kiertzner er det halsløs gerning kun at bruge omsætning som parameter. 

- Det er risikabelt at vurdere en entreprenør i en udbudsprocedure alene på omsætningens størrelse. Og da slet ikke en entreprenør, der ikke tjener ret meget og er presset af lavt likviditetsmæssigt beredskab og stor gældsfinansiering, siger Lars Kiertzner.

Han bruger det nu konkurslukkede E. Pihl & Søn som et eksempel på en stor entreprenørvirksomhed, der havde en høj omsætning, men alligevel kæmpede med en rød bundlinje.

Udbudsreglerne fulgt

Vejdirektoratet forklarer over for Fagbladet 3F, at det er reglerne for offentlige udbud, der er årsag til, at de ikke fik et revisionsfirma til at vurdere italienernes regnskaber.

- Sådan en vurdering kan ikke lægges til grund for en udelukkelse af prækvalificerede, skriver Vejdirektoratet.

Lektor og forsker i udbudsret ved Syddansk Universitet Carina Risvig Hamer bekræfter, at Vejdirektoratets fremgangsmåde med kun at have et mindstekrav til selskabernes omsætning ikke er ualmindelig.

- Et omsætningskrav er naturligvis ikke en garanti for, at en tilbudsgiver ikke går konkurs. Men det er en helt normal fremgangsmåde, at ordregiver ikke har en ekstern revision til at gennemgå regnskaber, siger hun.

Kan give alvorlige problemer

Vejdirektoratet understreger, at de også har et krav til de italienske entreprenører om en garanti på 15 procent af kontraktsummen, omkring 300 millioner kroner, som et forsikringsselskab skal stå inde for.

Revisionsekspert Lars Kiertzner vurderer dog ikke, at en garanti på 15 procent vil have nogen afgørende betydning på et så stort og dyrt projekt som Storstrømsbroen.

Læs også: Italienske brobyggere måtte stoppe byggeri i Oslo: Skyldte 100 millioner kroner

Det beroliger heller ikke næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard:

- Det undrer mig meget, at man i Vejdirektoratet ikke er proaktive og har en procedure for at undersøge virksomhedernes økonomiske tilstand. En garanti på 300 millioner kan have en vis betydning, og det kan lyde som et meget stort beløb. Men når først et stort byggeri som det her er oppe at køre, og der kommer problemer, så kan det være et lille beløb.

- Vi ved fra tidligere sager, at det kan give meget store problemer på både byggeriet og i det nære samfund, hvis entreprenøren ikke kan betale sine regninger. Det kan betyde forsinkelser og øgede omkostninger, og mindre danske virksomheder kan komme i alvorlige problemer, siger Palle Bisgaard.