Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Enkeltpersoner skal ikke længere kunne tjekke østeuropæiske firmaer på danske byggepladser i RUT-registret, har Højesteret afgjort. Fagbevægelse, Skat og Arbejdstilsynet kan dog stadig godt få adgang til oplysningerne.

Det skal ikke længere være muligt for den brede offentlighed at få adgang til informationer i RUT-registret.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Det er slut med, at alle og enhver kan tjekke, hvilke østeuropæiske firmaer er aktive på danske byggepladser. Fremover skal man enten være fagforening, arbejdsgiverorganisation eller offentlig myndighed som Skat, politi eller arbejdstilsyn for at få adgang til RUT-registret.

Det har hele ni dommere i Højesteret afgjort.

Sekretariatsleder Gunde Odgaard fra paraplyorganisationen BAT-Kartellet mener dog ikke, at dommen for alvor svækker kampen mod social dumping.

- Det ændrer ikke det store for os. Vi har fortsat adgang til de oplysninger, som vi skal have for at opspore virksomheder, der ikke har rent mel i posen. Det samme gælder myndighederne, siger han.

Stadfæster dom fra Landsretten

Sagen handler om en dom fra Vestre Landsret, der i maj 2019 afgjorde en sag anlagt af staten mod det polske selskab BIC Electric, der ikke havde indberettet rettidigt til RUT-registret.

Selskabet blev i byretten idømt en bøde på 20.000 kroner for den manglende indberetning, men Landsretten omstødte dommen, da den mener, at det nuværende system giver danske virksomheder en fordel i konkurrencen mod udenlandske selskaber, da de kan se, hvor de arbejder.

Konsekvensen blev, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark.

Det er denne dom, som Højesteret nu har stadfæstet.

At sagen endte i landets øverste domstol er langt fra hverdagskost. Det kræver således en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, før en sag får lov at komme så langt i retssystemet. Kravet er, at sagen har “en vigtig, principiel karakter”.

Unødig mistænkeliggørelse

Gunde Odgaard ærgrer sig dog over dommen:

- Denne sag er med til at mistænkeliggøre et godt kontrol-setup. Grunden til, at vi fik RUT-registret er, at udenlandske virksomheder ikke har en adresse i Danmark. Derfor har vi brug for dette redskab til at målrette indsatsen, når vi skal ud at tegne overenskomster. Og historien har jo vist, at der er en masse at komme efter, siger Gunde Odgaard.

EU vil begrænse RUT

Parallelt med denne sag sendte EU-Kommissionen i 2018 en såkaldt åbningsskrivelse med krav om, at selvstændige erhvervsdrivende ikke længere skal registreres i RUT-registret.

Ifølge Kommissionen er det danske RUT-register brud på EU’s regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, altså at der ikke skal være en masse bøvl og konkurrenceforvridning, hvis man vil hyre arbejdere i andre lande.

Den kritik fra kommissionen forsøger den danske regering at imødegå ved ny lovgivning. Her vil pligten til at lade sig registrere i RUT blive målrettet til brancher med “en væsentlig risiko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne på arbejdsmarkedet”. Det gælder blandt andet for selvstændige i byggeriet, der altså fortsat skal registreres.

Lovforslaget er på vej til 2. behandling og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2021.

Hvad er den danske model?