Gå til hovedindhold

Selvstændigt erhvervsdrivende skal ikke længere registreres i RUT-registret, lyder det fra EU-Kommissionen. 3F frygter mere social dumping med flere falske selvstændige i byggeriet.

Det danske RUT-register er et vigtig redskab for fagbevægelsen i kampen mod social dumping på byggepladser. Det vil EU-Kommissionen nu begrænse.
Michael Bothager/MIBO/Ritzau Scanpix

Mere snyd med løn og arbejdsvilkår når skumle byggefirmaer hyrer østeuropæiske håndværkere.

Det kan blive konsekvensen, hvis EU-Kommissionen får held med at erklære dele af det danske RUT-register ulovligt. Så vil der ikke længere være krav om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal stå i registret. Og det, frygter 3F, kan føre til øget social dumping i byggeriet:

- Det kan få alvorlige og omfattende konsekvenser, hvis selvstændige ikke længere skal registreres i RUT. Op mod 50 procent af registreringerne på vores område bliver udgjort af alenemestre. I mange tilfælde er der tale om falske selvstændige. Det har vi brug for RUT til at afsløre. Ellers kan det blive til et stort smuthul, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s Byggegruppe.  

Arme-ben selskaber på spil

Falske selvstændige - eller som det populært kaldes “arme-ben” - er murere, betonarbejdere, tømrere eller andre, der formelt har deres eget lille firma uden andre ansatte, men som reelt arbejder i et sjak.

Fordelen for arbejdsgiverne ved at hyre denne type medarbejdere kan være, at de slipper for at overholde overenskomstens krav om løn under sygdom, efteruddannelse, pension og så videre.

En masse bøvl

EU-Kommissionen sendte i slutningen af 2018 en såkaldt åbningsskrivelse til den danske regering. Det er første skridt på vejen mod en sag ved EU-domstolen om brud på lovgivningen.

Ifølge Kommissionen er det danske RUT-register brud på EU’s regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, altså at der ikke skal være en masse bøvl og konkurrenceforvridning, hvis man vil hyre arbejdere i andre lande.

Sjældent til gavn

Ifølge Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, viser sagen, at EU sætter fri konkurrence over arbejdstagerrettigheder:

- EU-lovgivningen er sjældent til gavn for lønmodtagerne. Hele det indre marked er indrettet til gavn for arbejdsgiverne. Vi skal ikke lægge os fladt ned. Så må domstolen træffe en afgørelse. Og så må vi lave lovgivningen om, siger Søren Søndergaard.

Håber på snarlig afklaring

Den daværende danske beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), har i marts 2019 svaret EU-Kommissionen, at RUT-registret er nødvendigt for at forhindre social dumping i brancher som bygge/anlæg, fiskeri og landbrug.

Den nuværende minister på området fortsætter denne linje:

- RUT-registret er et vigtigt redskab til at sikre, at udenlandske medarbejdere arbejder under ordentlige vilkår i Danmark. Fri bevægelighed må ikke ske på bekostning af ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet. Der har været en dialog med Kommissionen, og jeg håber naturligvis, at vi kan få en afklaring snarest, lyder det i en skriftlig kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Sag i Højesteret

Samtidig med åbningsskrivelsen, er der en anden sag, som begrænser RUT-registret.

Her har Vestre Landsret dømt, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark.

Sagen kommer nu for Højesteret.