Gå til hovedindhold

Landsrettens afgørelse om, at private borgere ikke kan få adgang til oplysninger om udenlandske byggefirmaer i Danmark, skal nu prøves ved landets øverste domstol.

RUT-registret har været et skarpt våben i både myndighedernes og fagforeningernes kamp mod organiseret snyd blandt udenlandske virksomheder.
Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Det bliver måske alligevel muligt for almindelige danskere at tjekke, hvem der står for ombygningen af deres hus og dermed kunne undgå underbetaling af østeuropæiske håndværkere.

Nu bliver det en sag for Højesteret at afgøre, hvem der skal have adgang til oplysningerne i RUT-registret.

Det sker, efter at Procesbevillingsnævnet har besluttet at imødekomme en ansøgning fra Rigsadvokaten med beslutningen om, at en afgørelse fra Vestre Landsret godt kan blive behandlet i Højesteret.

Giver ingen mening

Det glæder Palle Bisgaard, næstformand for 3F’s Byggegruppe, at sagen er anket.

- Det er rigtigt godt, at det bliver prøvet ved Højesteret. For det giver ingen mening, at offentligheden ikke kan se, hvem der er registreret i RUT. Helt almindelige borgere kan jo være interesseret i at se, hvem der arbejder i deres eget hus, hvis de har hyret en entreprenør, som har sendt opgaven videre til en underleverandør, siger Palle Bisgaard.

Han får blandt andet henvendelser fra andelsboligforeninger, som gerne vil se, hvem der arbejder på deres byggeprojekter, så de kan undgå social dumping.

Polsk firma dømt

Sagen handler om en dom fra Vestre Landsret, der i maj i år afgjorde en sag anlagt af staten mod det polske selskab BIC Electric, der ikke havde indberettet rettidigt til RUC-registret.

Selskabet blev i byretten idømt en bøde på 20.000 kroner for den manglende indberetning, men landsretten ændrede i dommen, da den mener, at det nuværende system giver danske virksomheder en fordel i konkurrencen mod udenlandske selskaber, da de kan se, hvor de arbejder.

Konsekvensen blev, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark.

Vigtig og principiel karakter

At sagen nu ender i Højesteret, er langt fra hverdagskost.

Det kræver således en særlig tilladelse fra et udvalg af dommere og jurister, Procesbevillingsnævnet, før en sag får lov at komme så langt i retssystemet.

Kravet er, at sagen har “en vigtig, principiel karakter” og altså har mere vidtrækkende indflydelse på samfundet end bare at afgøre en enkelt persons skæbne.

Den seneste store faglige sag, der endte for Højesteret, var sagen om Ubers chauffører, der kørte ulovlig pirattaxi i Københavns gader i 2014-2017.

Fagforeninger fortsat adgang

Landsrettens dom omhandler dog kun private borgere og danske virksomheder.

Fagforeninger og arbejdsgivere har fortsat adgang til informationer fra RUT.

Det glæder Palle Bisgaard:

- Det er selvfølgelig helt afgørende for vores faglige arbejde, at parterne kan se, hvem der er registreret i systemet, siger han.