Gå til hovedindhold

Vestre Landsret har afgjort, at dele af RUT-registret ikke længere skal lægges åbent frem. 3F og Dansk Håndværk er uforstående over for dommen.

RUT-registret har været et skarpt våben i både myndighedernes og fagforeningernes kamp mod organiseret snyd blandt udenlandske virksomheder.
Scanpix / Kasper Palsnov

Private borgere og danske virksomheder skal ikke længere have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark.

Det har Vestre Landsret slået fast i en principiel dom, som staten har ført mod det polske selskab, BIC Electric, der i tre tilfælde ikke havde indberettet rettidigt til RUT-registret.

Selskabet blev i byretten idømt en bøde på 20.000 kroner for den manglende indberetning, men landsretten ændrede i dommen, da den mener, at det nuværende system giver danske virksomheder en fordel i konkurrencen mod udenlandske selskaber, da de kan se, hvor de arbejder.

- Det er derfor glædeligt, at Landsretten nu har erklæret RUT-registret ulovligt - og vi derfor ikke længere skal stille forretningsfortrolige oplysninger offentligt til skue, udtaler Jens-Christian Møller, koncerndirektør i BIC Electric, i en pressemeddelelse efter dommen.

Beskæftigelsesministeriet oplyser til Fagbladet 3F, at offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter stadig vil have adgang til registret. Således vil Skat, Arbejdstilsyn og fagforeninger fortsat kunne se, hvor udenlandske virksomheder befinder sig, når skattebetaling, arbejdssikkerhed og overenskomstforhold skal tjekkes.

Register er konkurrenceforvridning

Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, betegner RUT-registret som en krumtap i håndhævelsen af danske love og regler overfor udstationerede arbejdere og udenlandske virksomheder med arbejde i Danmark.

    - Men jeg kan godt forstå, at nogle udenlandske virksomheder føler det konkurrenceforvridende, at du og jeg som privatpersoner skal kunne sidde og se i et register, at hr. og fru Jensen får bygget en ny carport, når den samme oplysningspligt ikke gælder for deres danske konkurrenter, siger Jens Arnholtz.

      LÆS OGSÅ: Skærpet kurs: Udenlandske firmaer kan nu få tvangsbøder for regelbrud

      Med dommen fra Vestre Landsret bliver der lukket af for den mulighed.

      Håndværkere og 3F: RUT-register er vigtigt

      Hos Dansk Håndværk, der repræsenterer mindre danske håndværksmestre, er der overraskelse over landsrettens afgørelse. 

      - Vi mener, at det giver god mening, at der er offentlighed om registret, siger direktør Morten Frihagen, Dansk Håndværk, til Ritzau.

      - Det er ikke kun myndigheder og organisationer, som har brug for oplysningerne. Det har også kunder, der antager en udenlandsk entreprenør til et arbejde. De har også et ansvar for at sikre sig, at entreprenøren har registreret sig, siger han.

      LÆS OGSÅ: Hul i loven: Udenlandske firmaer kan slippe for at betale dansk skat

      Heller ikke Palle Bisgaard, der er næstformand i Byggegruppen i 3F, kan se logikken i afgørelsen. Han mener, at dommen kan være i strid med tidligere afgørelser fra EU-retten, da EU-domstolen i 2014 godkendte et belgisk system, der minder om RUT-registret.

       vi står helt uforstående overfor, at Vestre Landsret har dømt, som de har gjort, siger Palle Bisgaard.

      Forsøger ved højesteret

      Hvorvidt dommen fra Vestre Landsret får lov at blive stående - og adgangen til RUT-registret ændres - er endnu uklart.

      Ifølge Erhvervsstyrelsen, som driver RUT-registret, har dommen indtil videre ikke fået konsekvenser for selve registret. I stedet oplyser Erhvervsstyrelsen, at der stadig “analyseres på dommens konsekvenser”.

      Anklagemyndigheden, som har ført sagen på vegne af staten, har søgt om lov til at føre sagen videre til Højesteret, da dommen har principiel betydning.

      Derfor håber Palle Bisgaard også, at sagen får et andet udfald.

      Det ville være et voldsomt slag for os i kampen mod social dumping, hvis dette står til troende, siger han.

      Samtidig er han bekymret for, om myndighederne kunne finde på at opgive de administrative bøder, som BIC Electric har fået for ikke at lade sig registrere rettidigt.

      - I så fald er der jo ikke længere sanktioner, hvis reglerne i RUT-registret brydes, siger han.

      Artiklen er opdateret 12. juni efter svar fra Beskæftigelsesministeriet.