Din elregning vil givetvis til at vise en prisstigning i den nærmeste fremtid. De selskaber, som er ansvarlig for transporten af strøm til dit hjem, er nemlig i stor stil er ved at ændre den måde, de beregner prisen på – og den regning kommer vi alle til at samle op.

Vores elregninger er svinget vildt i 2022. Det er sket som konsekvens den energikrise, som Ruslands invasion af Ukraine har skabt. Vores elforbrug er dog kun en lille del af regningen. Det er faktisk kun ca. halvdelen. Den samlede regning indeholder nemlig statsafgift, moms, et abonnementsgebyr – samt prisen for at få transporteret el fra kraftværk til dit hjem.

Transporten af elektricitet står de såkaldte netselskaber for, og prisen for tjenesten kaldes ”nettarif”. Nettariffen svinger med sæsonerne og tiden på døgnet. Fordi forbruget er allerhøjest omkring aftensmadstid, er prisen også højest her – og det er netop de priser, der bliver sat endnu mere op nu. Det kommer vi alle til at mærke, fortæller energiekspert hos videnscenteret Bolius Henrik Bisp til Fagbladet 3F Guide. 

- Tarifferne for transport af elektricitet er blevet ændret. Det rammer især tiden omkring det, man kalder kogespidsen – altså der, hvor vi typisk alle sammen laver aftensmad. Her er priserne høje på grund af det høje forbrug. Nu stiger de endnu mere, siger han og tilføjer: 

- Samtidig bliver der lagt en time til tiden, hvor det er dyrest, så det nu er fra klokken 17 til 21. Det hele kommer til at udgøre en markant stigning. Det vil kunne mærkes.

Mærkbart i kroner og øre

Hvordan prisstigningerne kommer til at påvirke vores elregninger i kroner og øre, afhænger af flere ting: De ting er vores forbrug, og hvilket netselskab der har ansvaret i i vores nærområde. Der er nemlig forskel mellem, hvordan de justerer deres priser.

Et par eksempler kan dog illustrere, hvor meget det ca. drejer sig om.

• I hovedstaden hedder netselskabet Radius. Det skruer op for prisen fra februar. Ifølge Bolius vil prisstigninger koste en familie med et årligt forbrug på 4.000 kWh 117 kr. yderligere om måneden. Beløbet dækker over både den forhøjede tarif og et forhøjet månedligt abonnement på 55 kr.
• I Aarhus finder vi netselskabet Konstant. Det hæver priserne fra april. Ved et forbrug på 4.000 kWh skriver Konstant på sin hjemmeside, at forbrugerne vil mærke en gennemsnitlig månedlig merudgift på 75 kr. – inklusiv abonnement.

Der er således forskelle alt efter, hvor man bor i landet, og hvor stort ens elforbrug er. Én ting er dog sikker: Det er, at vi alle bliver ramt i en eller anden grad – uanset hvor vi bor. Alle netselskaberne hæver deres priser, og det skyldes, at de er ramt af de samme konsekvenser af energikrisen, som alle andre er: Nemlig høje elpriser.

Staten træder midlertidig til

Politikerne på Christiansborg har dog valgt at træde til med hjælp. Sagen er, at de stort set har sløjfet den statslige energiafgift i de første seks måneder af 2023. Energiafgiften bliver sænket fra 69,7 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh, som er EU’s minimumssats. I hvert fald ind til juli.

Det er faktisk et indgreb med markant effekt, forklarer Henrik Bisp.

- Det betyder, at vi som forbrugere ikke rigtig vil mærke ændringerne af nettariffen lige nu. Tværtimod. Bolius har et regneeksempel, som viser, at en gennemsnitsfamilie faktisk vil spare 181 kr. om måneden på elregningen. Men det er vigtigt at forstå, at besparelsen kun skyldes den manglende elafgift i første halvår. Herefter kommer vi til at mærke prisstigningerne, siger han.  

Derfor er Bolius’ energieksperts råd krystalklart: Vi skal alle blive ved med at spare på strømmen. Vi skal lære os selv nye og bedre vaner. Det er det, der i sidste ende vil sænke vores elregning.

- Det hele er endnu en grund til at flytte sit el-forbrug til de timer i døgnet, hvor det er billigst. Der er store mulighed for besparelser, hvis man får gjort op med nogle af sine dårlige vaner. Det er selvsagt svært ikke at lave mad om aftenen, men man kan omvendt være opmærksom på, hvornår man kører opvaskemaskinen eller andre hvidevarer, siger han og tilføjer:

- Det handler om at flytte tidspunkterne, men det handler også om at optimere sin brug af køkkenet. Lav mad til to dage. Sæt bollerne i ovnen, når der alligevel er kartofler derinde. Det lyder måske som banale ting, men det bliver altså dyrt at bruge strøm i kogetidspunktet, når energiafgiften kommer tilbage.

Fremtiden er meget usikker

I 2022 svingede energipriserne enormt. Selvom det godt kan se ud som om, at det værste er overstået, er det reelt umuligt at spå om, hvorvidt det kommer til at ske igen i 2023.

Men det er i den forbindelse værd at forstå, at netselskabernes aktuelle prisstigninger skyldes de nuværende elpriser. Netselskabernes forklaring er nemlig, at der er et spild, når de transporterer strømmen. Og er elprisen høj, så er det spild dyrere for dem. Det er grundlæggende logikken bag prisstigningerne.

Omvendt kan man sige, at hvis elpriserne falder til et mere normalt niveau igen, så mindskes netselskabernes tab på transporten også. Sker det, så falder deres argument for prisstigningerne også væk. I så fald vil mange nok forvente, at de reagerer og sænker prisen i kogespidsen.

Om de vil gøre det, vil tiden vise. Der er heldigvis nogle, der holder øje med dem. Forbrugerpolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk, Christian Sand, forklarer i en artikel på rådets hjemmeside, at energiområdet er et sted, organisationen har rettet kikkerten mod lige nu.

- Vi har i Forbrugerrådet Tænk en forventning om, at nettarifferne sænkes hurtigt, når vi ser et fald i markedsprisen på el, og at der føres tilsyn med dette. Vi arbejder også på at se beregningerne og grundlaget for tarifstigningerne, som Forsyningstilsynet har godkendt, siger han og tilføjer:

- Netselskaberne har monopol på transport af strøm, og derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på disse ændringer – for forbrugerne har ingen mulighed for at vælge et andet netselskab.