Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er stor prisforskel på, om du varmer dit hus op med fjernvarme, pillefyr, varmepumpe, naturgas, oliefyr eller elradiator. Se, hvad det koster med de aktuelle priser.

Du kan spare masser af penge alt efter, hvilket varmeanlæg du har eller vælger til din bolig.
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Du kan spare masser af penge alt efter, hvilket varmeanlæg du har eller vælger til din bolig. Det viser en sammenligning af prisen på de forskellige opvarmningsformer, som Videncentret Bolius har udarbejdet.

Beregningerne bliver opdateret hver tredje måned, senest 19. juni 2023. Priser på træpiller, brænde og olie er fra denne dato.

Elpriser, og dermed priserne for varmepumper og elradiatorer, bliver dog opdateret en gang om måneden med gennemsnitspriserne for den seneste måned for el. Bliver der igen store udsving i priserne, vil alle varmepriser dog blive opdateret hver måned.

Fjernvarmepriser fra Dansk Fjernvarmes medlemsundersøgelse opdateres dog kun to gange årligt, og de seneste tal er fra 1. januar 2023.

Hvad er den billigste opvarmningsform?

I sammenligningen herunder kan du se, hvor meget det koster at varme et gennemsnitshus på 130 m2 op om året inkl. forbrug, rente, afskrivning og service med henholdsvis fjernvarme, luft til luft-varmepumpe, luft til vand-varmepumpe, jordvarme (jord til vand), gasfyr, oliefyr, pillefyr, brændeovn og elradiatorer.

I tabellen angiver priserne i kolonnen "Årligt pris i kr. inkl. brugsvand" den 'rene' varmepris.

Kolonnen "Årlig pris inkl. afskrivning, service og rente" viser den årlige pris, når du køber en ny varmekilde. Den sidste kolonne er altså mest væsentlig, hvis du overvejer en ny opvarmningsform.

Vær opmærksom på, at varmepriserne tager udgangspunkt i de seneste priser. Derfor kan årsprisen ændre sig meget, hvis priserne stiger eller eller falder fra måned til måned. Varmepriserne om vinteren har størst betydning, da det er der, man typisk har det største forbrug.

Elpriser er faldet markant

Elpriserne har været rekordhøje, og de toppede i august 2022 med en gennemsnitspris på 5,68 kr. pr. kWh. I september 2022 faldt de markant, og efter en stigning i den sidste del af 2022 er de faldet pænt igen. I maj 2023 var gennemsnitsprisen på en kWh 1,86 kr.

Prisen på strøm er bl.a. faldet, fordi elafgiften er blevet sat ned fra ca. 90 øre til 1 øre. Elafgiften fastholdes på 1 øre indtil 1. juli 2023.

Den lavere elpris gør det billigere at varme sin bolig op med varmepumpe og elradiatorer.

Fjernvarme er - normalt - billigst, hvis du skal have ny varmekilde

Fjernvarme er fortsat den billigste opvarmningsform, hvis du skal have en ny varmekilde i din bolig, men den er dog ikke længere klart billigst, da en del øvrige energipriser er faldet. Gennemsnitsprisen for fjernvarne er 17.900 kr. om året. hvis man tager udgangspunkt i de seneste priser. Det er 1.500-5.000 kr. billigere end varmepumper, naturgas og pillefyr.

Fjernvarmeprisen afhænger dog i høj grad af, hvor du bor, da der er stor forskel på fjernvarmeprisen for de forskellige fjernvarmeværker.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået med fjernvarmepriserne for dit fjernvarmeværk

Jordvarme og luft til vand-varmepumpe er billigst som opvarmning

Ser man på den rene varmepris, driften, er jordvarme og luft til vand-varmepumpe de billigste måder at opvarme sit hus på, hvis man bruger de seneste priser som udgangspunkt, hvor elprisen har været lav.

Boligejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe skal i snit af med 8.000-11.000 kr. om året for at opvarme et typisk hus.

Priserne for både jord til vand- og luft til vand-varmepumper er lavere, når boligen er udstyret med gulvvarme. Forklaringen er, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er. Den årlige pris stiger med 2.000 kr., hvis du ikke har gulvvarme.

Gaspriserne er faldet voldsomt, og det betyder, at det lige nu er billigere at varme huset op med et gasfyr end fjernvarme.

LÆS OGSÅ: Luft til vand-varmepumpe

LÆS OGSÅ: Jordvarme – sådan virker det

Luft til luft-varmepumpe er billig, men kan sjældent bruges alene

En luft til luft-varmepumpe er også en billig opvarmningsform og er også forholdsvis billig at købe. Men den kan i de flerste tilfælde ikke bruges som eneste varmekilde i et hus, da den sjældent kan varme et hus op alene. Derimod vil den ofte være rigtig god som varmekilde i et sommerhus. 

LÆS OGSÅ: Luft til luft-varmepumper til sommerhuse

Langt billigere at varme huset op med gasfyr

I det meste af 2022 var gaspriserne særdeles høje, og de toppede i august 2022 med med en pris på 31,39 kr. pr. m3.

Siden er de fortrinsvis faldet, og prisen fortsætter ned – i maj 2023 var gennemsnitsprisen 8,79 kr. pr. m3. Det gør det langt billigere at varme huset op med et gasfyr. Tager man udgangspunkt i priserne i maj 2023, koster det 14.541 kr. om året.

Pris på træpiller langt lavere end tidligere

Priserne på træpiller er også steget meget, men siden november 2022 er de faldet meget igen. Hvis man har indkøbt træpiller til en gennemsnitlig pris i foråret 2023, koster det i snit knap 18.000 kr. at varme sit hus op med et træpillefyr  - halvt så meget som i begyndelsen af november.

LÆS OGSÅ: Fordele og ulemper ved pillefyr

Dyrt at fyre med indkøbt brænde

En brændeovn anses normalt for at være en billig varmekilde. Men i Videncentret Bolius' prissammenligning koster det 30.500 kr. om året at varme sit hus op med en brændeovn, og det er med afstand den næstdyreste opvarmningsform kun overgået af elradiator.

Det skyldes, at prisen på ovntørret brænde er steget markant gennem det seneste års tid. Men prisen på brænde er dog faldet igen - i september 2022 var den årlige gennemsnitspris for at opvarme sit hus med indkøbt brænde således oppe på 45.000 kr.

Prisen for at opvarme varmt vand ikke er medregnet i omkostningen til brænde. I stedet er der beregnet en særskilt udgift til opvarmning af vand via en el-vandvarmer, hvorefter denne post er indregnet i den samlede udgift ved opvarming med brænde.

Hvis du fx sanker brænde, eller skaffer brænde på en anden og billig måde, vil prisen naturligvis være betydeligt lavere.

LÆS OGSÅ: Sank selv: Sådan får du det billigste brænde

Elradiator er den dyreste opvarmning

Elradiatorer er traditionelt den dyreste opvarmning, men fordi den gennemsnitlige kWh-pris nu er under 2 kr., er varmeprisen langt lavere end tidligere.

Med udgangspunkt i april-priserne koster det 34.000 kr. om året at opvarme et typisk hus med elradiatorer. I  august 2022 var prisen helt oppe på 86.000 kr.

Oliepriser er lavere end tidligere

Oliefyr har i lang tid været en af de dyreste måder at opvarme sit hus med. Men på det seneste er olieprisen faldet en del.

19. juni 2023 var prisen for 1.000 liter fyringsolie 11.500 kr. Med udgangspunkt i den pris koster det omkring 24.000 kr. om året at varme standardhuset op med et oliefyr.

LÆS OGSÅ: Reducér din varmeregning

Bæredygtige varmekilder

Der er stor fokus på at benytte bæredygtige og miljørigtige varmekilder. Fra politisk side er der et ønske om at udfase oliefyr og naturgasfyr, mens man gerne ser flere benytte fjernvarme og varmepumper.

Elektricitet produceres mere og mere grønt. Når man benytter varmepumper, får man 3-4 kWh varme, for hver kWh el man bruger. En stor del af fjernvarmen produceres af varmepumper og andre vedvarende energikilder.

Biobrændsler som træpiller og brænde har længe været betragtet som CO2-neutrale, men ved stort forbrug, og med tanke på, at træ skal benyttes mere i byggeriet, er det vigtigt at bruge ressourcerne rigtigt.

Billigere at opvarme sit hus, hvis det er energirenoveret

Vi har regnet med gennemsnitspriser, men der kan være stor forskel på, hvor gode de forskellige fyr, brændeovne og varmepumper er. Der kan også være forskel på priserne på træpiller, el, naturgas og olie, så regn evt. selv efter med priser, som du selv indhenter.

Er huset energirenoveret, kan du som tommelfingerregel regne med to tredjedele af forbruget, mens et nybygget hus bruger ca. en tredjedel     

Meget varme går til vand

Det er vigtigt at være opmærksom på, at luft til luft-varmepumper og brændeovn ikke leverer varmt brugsvand.

Derfor har vi i priserne medregnet prisen for opvarmning af det varme vand via en el-vandvarmer.

Se mere i ”Forudsætninger for beregninger af varmeudgifter” under tabellen.