Et kamera i fjæset og et stopur ved toiletbesøg. Nærmest intet går forbi chefens opmærksomhed for ansatte på lagre i virksomheder som Aldi, Coop eller Netto.

48 procent af ansatte i detail- og dagligevarebranchen oplever, at overvågning og kontrol er en del af hverdagen på jobbet. Det viser en undersøgelse blandt 2.330 lagerarbejdere, som 3F har udarbejdet.

Arbejderne oplever, at de bliver målt og vejet i forhold til, om de får hevet det rette antal varer ned fra hylderne med en evig kameralinse foran sig, ligesom ledelsen holder et vågent øje med, om de bruger for lang tid på at gå på toilettet.

Ikke den enkelte ansatte

Det er problematisk, lyder det fra eksperter.

Thomas Ploug, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, peger på, at overvågning skal bruges på den rigtige måde.

- Overvågning skal ikke være på individniveau. Det skal ikke være den enkelte ansatte, som bliver kontrolleret, siger han.

I stedet fokuserer Thomas Ploug på, at det sker på et “aggregeret og anonymiseret niveau”, altså hvor man bruger den samlede mængde af data fra overvågningen til at blive klogere på nogle generelle arbejdsgange.

- Det skal ikke være en kontrol af, hvor hurtigt den enkelte medarbejder flytter et produkt fra a til b. Men det kan give mening, hvis det handler om, hvordan man i gennemsnit udfører arbejdet og kan gøre det smartere, siger han.

Elastik i metermål

Kasper Skov-Mikkelsen er direktør i Sikkerhedsbranchen, der repræsenterer virksomheder, som producerer udstyr til overvågning. Han understreger, at der er flere afgørelser, hvor arbejdsgivere er blevet dømt for ulovlig overvågning.

- Du må ikke bare sætte et kamera op for at kontrollere, om den ansatte arbejder hurtigt nok og holder for mange pauser. Du skal have et andet formål, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

De fremgår både af EU-regler i databeskyttelsesforordningen GDPR og i den nationale aftale om kontrolforanstaltninger, som fagforeninger og arbejdsgivere har indgået.

- Man må gerne overvåge, hvis formålet for eksempel er at forebygge kriminalitet. Det bliver hurtigt til elastik i metermål, når man skal afgøre, om formålet med overvågningen er i orden i det konkrete tilfælde, siger han.

Jysk bruger som eksempel på en konstant overvågning af den ansat, at formålet er at kunne gå tilbage og undersøge “fejl og ulykker”.

Og selvom overvågningen måske kun skal bruges til noget, hvis der sker noget uventet, kan det alligevel virke stressende, peger Kasper Skov-Mikkelsen på.

- Mange steder i det offentlige rum, for eksempel på togstationer, har vi vænnet os til at blive overvåget. Men det kan sagtens opleves anderledes på en arbejdsplads, siger han.