Gå til hovedindhold

Boreprøver fra en sø og tusindvis af gamle målinger skal vise, hvor meget asbeststøv arbejderne på den tidligere eternitfabrik og befolkningen i Aalborg er blevet udsat for.

Ud fra boreprøver i slammet og den gamle søbund i Østre Anlæg i Aalborg håber forskerne at kunne måle mængden af asbest næsten 90 år tilbage i tiden.
Privat

Østre Anlæg i Aalborg er kendt som en grøn oase, men lerbunden i den gamle teglværksgrav dækker sandsynligvis over en grumset del af den nordjyske bys historie. 

Offentligheden fik adgang til anlægget i 1934 - syv år efter, at Dansk Eternit Fabrik blev anlagt i Aalborg. Og anlægget ligger kun godt en kilometer i vindretningen af den gamle eternitgrund, hvor der frem til midten af 1980’erne blev anvendt asbest i produktionen af tagplader.

- Der er mange historier om, hvordan asbesten til eternitfabrikken blev fragtet gennem Aalborg i løse lærredssække på ladet af åbne lastbiler. Vi ved, at der blæste mange ton asbest væk fra eternitfabrikken, og jeg er ret sikker på, at det har påvirket og spredt sig til store dele af Aalborg, siger overlæge Jakob Hjort Bønløkke, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

90 års asbeststøv

Derfor kunne forbipasserende for nylig se en gruppe forskere sejle rundt i en gummibåd på søen i Østre Anlæg, hvor de borede prøver af slammet og den gamle søbund op fra seks-syv meters dybde.

Boreprøverne blev foretaget af erfarne geologer fra Københavns Universitet, der blandt andet har været med til at bore iskerner op fra den 2,5 kilometer tykke indlandsis i Grønland, men kortlægningen af asbesten sker i samarbejde med arbejdsmedicinerne i Aalborg. Og da asbestfibre ikke går til grunde så let, forventer Jakob Hjort Bønløkke at kunne se spor af fortidens syndere.

- Hvis der lag på lag er aflejret asbestfibre på bunden af søen, vil vi ud fra boreprøverne kunne beregne, hvor meget asbeststøv, som indbyggerne i Aalborg er blevet udsat for gennem årene, siger han. 

Da Østre Anlæg i Aalborg blev etableret, blev den gamle teglværksgrav fyldt op med materialer for at mindske vanddybden.

- Og er søens bund ikke ødelagt eller blevet forstyrret, håber vi at kunne måle mængden af asbest næsten 90 år tilbage i tiden til omkring 1930, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Hemmeligholdte målinger

Han har via aktindsigt hos Arbejdstilsynet også fået adgang til tusindvis af asbestmålinger fra den gamle eternitfabrik. Målingerne er foretaget i perioden 1971-1986 og har hidtil ikke været tilgængelige for offentligtheden, selvom arbejdsmedicinere siden 1990’erne har forsøgt at få lov til at se dem.

Jakob Hjort Bønløkke har ikke haft lejlighed til at gennemgå data fra alle de gamle målinger endnu.

- Men de bekræfter, at der var meget asbest på eternitfabrikken. Og selvom antallet af asbestfibre i luften faldt meget i løbet af de 15 år, som der er målinger på, var koncentrationen dengang meget højere, end man ville tillade i dag, siger han.

Var opmærksom på problemerne

Fagbladet 3F har også fået aktindsigt i en del af de gamle dokumenter og målinger. De blev foretaget af Dansk Eternit Fabrik, der var ejet af cementgiganten F.L. Smidth, og sendt til Arbejdstilsynet. Men resultaterne blev i store træk mellem sikkerhedsorganisationen på eternitfabrikken og Arbejdstilsynet, selv begge parter vidste, at der var problemer:

“Vi er opmærksom på, at målingerne på nogle arbejdspladser ikke har givet tilfredsstillende resultater og vil fortsætte på at lokalisere og bekæmpe støvkilderne,” skriver eternitfabrikken i et brev til Arbejdstilsynet 3. januar 1975.

Og meldingen er den samme i et andet brev fra eternitfabrikken til Arbejdstilsynet i november samme år.

“Danmarkshistoriens største myndighedssvigt”

Kurt Jacobsen er professor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen “Asbest. Magisk mineral og dræberstøv”. Den er særdeles kritisk i forhold til ledelsen på Dansk Eternit Fabrik og Arbejdstilsynets ageren i, hvad han betegner som danmarkshistoriens største arbejdsmiljøskandale og myndighedssvigt.

- Eternitfabrikken fik rigtig lang snor af Arbejdstilsynet. Det er grotesk, at en offentlig myndighed - ledet af læger - under et ministerium dengang tog så vidtrækkende hensyn til produktionen på en fabrik, at man valgte at se stort på sikkerheden og helbredet for de ansatte, siger Kurt Jacobsen.

- Lægerne og Arbejdstilsynet vidste, at asbest var farligt. De vidste også, at man ikke kunne beskytte arbejderne mod at få lungehindekræft, og at nogle af arbejderne derfor ville dø på grund af asbest. Men det fortalte man hverken offentligheden eller fagforeningen. Man lod det bare ske i stedet for at forbyde asbest i produktionen, siger han.

Først i midten af 1980’erne blev det forbudt at anvende asbest i Danmark, og uanset hvad forskerne bringer frem af ny viden, tror Kurt Jacobsen ikke, at det kunne føre til erstatninger for de udsatte og efterladte eller en undskyldning fra den danske stat.

- En undskyldning kan hurtigt få vidtrækkende konsekvenser i form af erstatningssager og derved blive meget dyr, siger han.

Arbejdstilsynet: Vi er blevet klogere

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Arbejdstilsynet, der i en skriftlig kommentar understreger, at man er blevet klogere og påpeger, at der siden 1987 har været en særskilt bekendtgørelse om arbejde med asbest. 

- Medarbejdere skal ikke få kræft af at gå på arbejde, som det skete for ansatte på eternitfabrikken i Aalborg. Dengang var asbest anvendt mange steder i Danmark. Vi er heldigvis blevet klogere på, hvor sundhedsskadeligt det er, og hvilke forholdsregler der skal tages for at arbejde sikkert ved nedrivning af asbestholdige materialer med videre, udtaler pressechef Lars Flindt Pedersen, Arbejdstilsynet.

- Har man fået lungehindekræft af at arbejde med asbest på eternitfabrikken, vil det blive anerkendt som en erhvervssygdom, og man har ret til erstatning. Det er vanskeligt at sige, om Arbejdstilsynet skulle have handlet anderledes dengang, for vidensgrundlaget var et helt andet, end det er i dag, udtaler han.