Dan Henriksens største drøm er en dag at kunne følge sine døtre, der i dag er 13 og 16 år, op ad kirkegulvet.

- Men jeg ved, at jeg skal dø. Så det er nok ikke realistisk, at jeg kommer til at opleve dem blive gift, siger den tidligere blikkenslager fra Hvidovre, hvis sag er bragt frem af Blik & Rør.

En arbejdsdag i 2016 fik Dan Henriksen voldsomme smerter i brystet. Han troede, at han havde fået en blodprop og tog på sygehuset. Her viste en røntgenundersøgelse en sort plet nederst i hans ene lunge. Efter en længere udredning fik han stillet den frygtede diagnose: Lungehindekræft.

Lægerne gav ham dengang to-tre år at leve i.

- Jeg lever på lånt tid. Hvis jeg er heldig, har jeg måske et halvt år tilbage, siger Dan Henriksen.

Ikke mere at stille op

Ved en operation på Rigshospitalet har Dan Henriksen fået fjernet sin ene lungehinde, men kræften er vendt tilbage. Hvor hurtigt og meget kræften spreder sig, har han ikke behov for at vide. Dan Henriksen har derfor takket nej til en scanning. Han vil heller ikke have mere kemoterapi, og lægerne har sagt, at der ikke er mere at stille op.

- Hvis du ikke er syg i forvejen, bliver du det, når du får kemoterapi. Det er den rene gift, der bliver sprøjtet ind i dig, siger Dan Henriksen.

7. juli i år kunne han fejre sin 43 års fødselsdag.

- Så nåede jeg da det. Jeg prøver at leve livet så godt, som jeg kan, og være sammen med min familie så meget som muligt, siger han.

17 piller om dagen

Tidligere løb han meget og dyrkede den koreanske kampsport Shinson Hapkido. I dag sidder han i en kørestol, når han skal med sin familie ud at handle eller på ferie.

Han tager 17 forskellige piller om dagen og er løbende i kontakt med Palliativ Enhed på Hvidovre Hospital, der sørger for at lindre hans smerter i den sidste tid.

- Der er gode dage, og der er dårlige dage, hvor jeg bare må blive liggende i sengen eller på sofaen. Jeg har tit svært ved at få vejret, siger Dan Henriksen.

Udsat for asbest som lærling

Hvert år får 130-140 danskere konstateret lungehindekræft, der stort set altid er uhelbredelig. Dan Henriksen er ikke i tvivl om, hvorfor han er en af dem. Den eneste kendte årsag til lungehindekræft i dag er nemlig asbest, og det blev Dan Henriksen udsat for, da han som lærling for 17 år siden var med til renovere et kursuscenter.

- Vi vidste ikke, at der var asbest. Det fandt vi først ud af efter at have arbejdet i en måneds tid, siger han.

Opsang til politikerne

Dan Henriksen har fået anerkendt sin sygdom som en arbejdsskade. Han er bitter på den mester, som han havde som lærling, og har kontakt til mange tidligere kolleger, der er bekymrede for, om de selv vil blive syge en dag. Fra man udsættes for asbest, til man måske får lungehindekræft, kan der gå 20-50 år, og Dan Henriksen har et klar budskab til politikerne.

- Jeg skal dø på grund af asbest, og jeg er ikke den eneste eller den sidste. Der er rigtig mange, som er blevet udsat for asbest, men ikke er blevet syge endnu. Politikerne har i årevis vidst, at asbest er farligt og findes i mange bygninger og tage. Men de gør slet ikke nok for at forhindre, at folk bliver udsat for det. Penge kommer før menneskeliv, siger Dan Henriksen.

- Men der skal gøres noget, og det skal gøres nu, hvis der ikke skal blive ved med at komme lig på bordet, siger han.

Efterlyser en klar lov

Dan Henriksen mener, at politikerne ved lov bør sikre, at al asbest i Danmark bliver kortlagt og bortskaffet. Eller at der bliver lavet en national handlingsplan for asbest lige som Polen, der har som mål at være asbestfrit i 2032. Samtidig mener han, at politikerne bør sikre, at der bliver slået meget hårdt ned på de arbejdsgivere, der ikke beskytter deres medarbejdere mod asbest.

- Det svarer næsten til manddrab. Derfor skal det straffes, så det virkelig batter noget, siger Dan Henriksen.

- Og alle håndværkere og byggearbejdere skal stoppe med at arbejde og forlade stedet med det samme, hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt der er asbest, siger han.

Ønsker at gøre en forskel

Dan Henriksens sygdom har tæret hårdt på hans hustru og parrets to døtre.

- De tager selvfølgelig alle nogle ture, hvor de er kede af det, men de prøver også at leve videre, siger han.

Dan Henriksen er stolt af, at hans ældste datter - trods hans sygdom - før sommerferien afsluttede folkeskolen med et karaktergennemsnit på 10,9. Og af sin yngste datter, hvis konfirmation blev rykket to år frem til i år, så han kunne deltage i festen.

- Når jeg dør, er det mit store ønske, at mine børn ved, at deres far forsøgte at gøre en forskel og råbe op. Og at han for hver dag, der går, var med til at redde et andet menneske fra at dø af den samme sygdom, som kostede ham selv livet, siger Dan Henriksen.