Asger WesthTEMA
Livsfarlig asbest
Ole Nielsen på 57 år har ikke tal på, hvor mange gange han gjorde rent på eternitfabrikken i Aalborg. Uden nogen former for beskyttelse. I dag har han fået fjernet en del af sin ene lunge og kæmper for at få erstatning.
Der var asbeststøv alle vegne, og Ole Nielsen slæbte det tit med hjem, da han arbejdede på eternitfabrikken.
- Så længe produktionen og båndene kørte, blev der set gennem fingrene med, at vi på især eftermiddags- og natholdene på skift gik i bad og skiftede til civilt, lidt før vi havde fri. Jeg har stået i mit almindelige tøj inde i fabrikshallerne og er blevet støvet til mange gange, siger han.
Ole Nielsen fik job på fabrikken via sin far, der var ansat der i 28 år.
- Min far sagde altid, at asbest ikke var farligt. Han sad og spiste frokost inde i asbestbunkeren, hvor asbesten lå frit, siger Ole Nielsen.
Jokede med sundhedsfaren
Gennem årene var Ole Nielsen blandt andet båndmand og specialarbejder. Han husker, hvordan asbesten kom til Aalborg i store, firkantede plastikballer fra lande som Canada og Cypern. Der var tre forskellige slags. En med et blåligt skær, en gråbrun og en hvid. Ole Nielsen arbejdede med dem alle.
- Når vi fik plastikballerne ind, satte vi en krog i dem for at få dem op på transportbåndet. Det støvede også, siger Ole Nielsen, som var glad for de frie arbejdsforhold og kammeratskabet.
- Vi lavede grin med, at vi ikke kunne brænde, når vi døde. Fordi vi var fyldte med asbest. Bortset fra det helbredsmæssige var det en god arbejdsplads, siger han.
Rengøringen var det værste
Det værste var rengøringen. Ole Nielsen husker, hvordan han og kollegerne med tryklufts- og sømhammere bankede støv og snavs af stålplader. Hvordan de gjorde anlægget rent uden at bruge filtermasker, og selv i de sidste år, hvor der var fokus på asbestens skadelige virkninger, stod de med tre masker til 15 mand.
- Vi spurgte formanden om flere masker, men vi fik at vide, at vi bare kunne dele, siger han.
Flere af hans gamle kolleger er ifølge Ole Nielsen døde af "galoperende lungekræft". Hans far og svoger, der også var ansat på fabrikken i en periode, blev også ramt. De fik begge anerkendt sygdommen som en arbejdsskade og fik erstatning.
Føler sig forskelsbehandlet
Ole Nielsen har aldrig fået en krone. Selvom han fik samme diagnose i 2009 og har fået fjernet en del af sin venstre lunge. Ankestyrelsen mener, at hans mén skyldes rygning og ikke asbest. 3F'erens arbejdsskadesag er så principiel, at den skal afgøres i Højesteret.
Ole Nielsen selv er ikke i tvivl om, at han blev syg af asbest.
- Jeg synes, at det er uretfærdigt og noget svineri med, at jeg skal forskelsbehandles, fordi jeg engang var ryger, siger Ole Nielsen, der i dag er i et fleksjob som it-supporter på Hasseris Gymnasium.
- Men jeg har været heldig, at jeg fik en langsomt voksende kræftform. Ellers havde lægerne slet ikke kunnet redde mig, siger han.
