Gå til hovedindhold

Lønforskellen mellem ansatte og chefer er mere end fordoblet i det seneste årti. Det skal bremses nu, mener Socialdemokraterne. Venstre afviser at gribe ind.

Der går nu 36 ansatte på samme løn som én direktør i landets topfirmaer. Hos Carlsberg tjener direktøren over 50 millioner kroner årligt.
Arkiv / Scanpix

Der er ikke bare stor, men rigtig stor forskel på lønnen for arbejderen på gulvet og direktøren i toppen. Faktisk tjener en direktør i landets største firmaer nu det samme som 36 arbejdere til sammen.

Det viser en opgørelse fra revisionsfirmaet PwC, der har gennemgået lønniveauet hos landets største selskaber for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Her fremgår det, at en topdirektør i de såkaldte C25-selskaber i gennemsnit tjente 14,6 millioner kroner i 2017. 

En arbejder i de samme firmaer tjente lige under 400.000 kroner om året i gennemsnit.

LÆS OGSÅ: Forskellen i indkomst bliver større

Ifølge professor og forsker i ulighed ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen så er det en stor udfordring for lighedsfølelsen i det danske samfund, når forskellene bliver så store mellem ansat og chef.

- Vi danskere har en idé om, at vi lever i et solidarisk samfund, hvor vi alle er i samme båd. Men når arbejdernes lønninger udvikler sig ude af trit med direktørens, sender det et uheldigt signal om værdien af det arbejde, man udfører, siger han.

- Så kan der komme en højere tendens til at ville strejke og nedlægge arbejdet.

Chefens løn stiger hurtigere end de ansattes

I det hele taget stiger chefernes lønninger generelt hurtigere end de ansattes.

Fra 2016 til 2017 steg topdirektørernes løn med 9,4 procent i gennemsnit – eller hvad der svarer til over 1,2 millioner kroner i lønstigning på et år.

I samme periode steg de ansattes gennemsnitsløn med 2,4 procent.

Mens direktøren således kunne putte over 100.000 kroner mere på bankbogen hver måned, kunne den ansatte sætte 800 kroner ekstra ind pr. måned.

LÆS OGSÅ: Kæmpe stigning i danskere med millionløn

Ifølge professor Kasper Lippert-Rasmussen viser stigningen, at lønnen vokser hurtigere i toppen end i bunden.

- Og hvis man får en lille gruppe mennesker, der ejer meget, får man også et samfund, hvor forskellige grupper i samfundet ikke deler vilkår, siger han.

- At de allermest vellønnede ikke er påvirkede af, hvordan andre grupper i samfundet har det. De kan benytte sig af egne ordninger, hvis de bliver syge - og deres børn går i privatskoler. Det bidrager til, at det er vanskeligt at opretholde tanken om, at vi er i samme båd.

Forskel fordoblet på 10 år

At lønforskellen mellem arbejdere og chefer er steget markant, bliver ekstra tydeligt, hvis man ser nogle år bagud.

For et årti siden fik landets direktører således væsentligt mindre i løn.

Dengang tjente en topdirektør det samme som 15 arbejdere tilsammen, viser en undersøgelse fra AE-rådet fra 2006.

- Vi hører nogle gange argumentet om, at det er vigtigt med meget høje lønninger til direktørerne, fordi de er et incitament for at gøre det bedre - og at det kommer os alle til gavn, hvis det betyder, at virksomheden klarer sig bedre, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

- Men det er lidt mærkeligt, hvorfor vores direktører i dag skulle have brug for meget stærkere incitamenter, end man kunne klare sig med for nogle år siden, hvor direktørlønningerne var væsentligt lavere, siger han.

S: Vi skal bremse lønforskellen

De voldsomme topchef-lønninger får Peter Hummelsgaard fra Socialdemokratiet til at reagere. 

- Et eller andet sted er pladen hoppet af. Det har altid været sådan, at når der var vækst i samfundet, og velstanden steg, så fik lønmodtagerne også en retfærdig andel af de gevinster. Men siden finanskrisen kan vi se en udvikling, hvor den vækst, der bliver skabt, kun tilfalder én bestemt gruppe: Dem, der sidder i toppen, siger han.

- Det er et udtryk for en sygdom og mangel på respekt, når chefens løn får lov at stikke fuldstændig af fra lønmodtagerne – og det er et problem, der kræver politisk opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Ikke råd til bolig tæt på job: 3F’erne pendler mest

Peter Hummelsgaard nævner direktørlønningerne hos Carlsberg som et skrækeksempel på, at direktørens løn er milevidt fra de ansattes virkelighed.

Hos Carlsberg tjente topdirektøren Cees’t Hart 43,2 millioner kroner i løn i år 2017. Det svarer ifølge Økonomisk Ugebrev til, at han tjente det samme som 173 arbejdere i Carlsberg.

Siden er Harts direktørløn steget yderligere, så han i 2018 ifølge Børsen tjente 52,5 millioner kroner – eller hvad der svarer til en daglig løn på 144.000 kroner.

Mere åbenhed og højere skat på chefløn

Flere af partierne i rød blok har tidligere luftet tanken om at sætte et loft over direktørlønninger herhjemme for netop at holde uligheden mellem ansatte og chefer i skak.

Tidligere på året foreslog Enhedslisten, at alle store selskaber skulle ryge bagest i køen ved offentlige udbud, hvis direktørernes løn er over 20 gange højere end manden på gulvet.

LÆS OGSÅ: Over 150.000 selskaber bliver ikke tjekket af revisor

Står det til Socialdemokraterne, skal løsningen dog findes andre steder. Partiet foreslår, at virksomheden ikke må trække penge fra i skat efter de første 10 millioner kroner af topchefernes lønninger.

- Hvis firmaerne så vil betale direktørerne mere end 10 millioner kroner i løn, er det deres valg. Men så skal beløbet også beskattes, siger Peter Hummelsgaard.

Samtidig vil Socialdemokraterne indføre et loft for, hvor mange penge cheferne må få i bonus og aktier oveni millionlønnen, da disse tal ofte er usynlige i deres samlede lønpakke.

Venstre: Vi skal ikke blande os

Begge dele afviser Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen dog fuldstændig:

- I Danmark aftales lønnen mellem arbejdsmarkedet parter. Lønniveauet på direktionsgangen er derfor ikke noget, jeg som politiker skal blande mig i, siger han.

- Vi må huske at sætte tingene lidt i perspektiv. Danmark er – til trods for at en gruppe mennesker har høje lønninger – stadig et af de mest lige samfund i verden, siger han.