Gå til hovedindhold

Antallet af personer med løn på over én million kroner er steget med 40 procent på seks år. Det fører til stigende ulighed, lyder advarslen.

Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, tjener 52 millioner kroner om året. Foto: Sara Gangsted/Scanpix

Langt flere danskere har råd til kaviar, Porsche og strandvejsvilla end tidligere.

De seneste seks år er antallet af personer med en årlig løn på over én million kroner steget med hele 40 procent: Fra 37.400 i 2011 til 52.400 i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet (RUC) peger på, at de øgede lønninger kan føre til større ulighed:

- Når der er en så stor økonomisk fremgang, vil der også være flere, som tjener mere. Vi har en gode konjunkturer med højere overskud i virksomhederne. Det får ledere og direktører til at kræve højere lønninger. Konsekvensen er, at uligheden på arbejdsmarkedet er blevet større. Markedet overladt til sig selv vil øge uligheden, siger han.

Ifølge Bent Greve kan skattelettelser på arbejde også forklare en del af lønstigningerne:

- Når man hæver grænserne for topskat, har man et større incitament for at kræve en højere løn hjem, siger professoren.

Alle skal med på vognen

I 3F er der bekymring over udviklingen:

- Politikerne skal sikre, at alle får del i fremgangen. Det er jo skævt, når man samtidig oplever, at der skæres på dagpenge, og at vi får flere fattige børn. Lige nu er der en tendens til, at de mest udsatte ikke kommer med på vognen. Det er mildest talt en kedelig udvikling. Vi skal passe på sammenhængskraften i samfundet. Vi skal have alle med, siger Per Christensen, forbundsformand i 3F.

De senere år har der været flere sager fremme, hvor topchefer er blevet kritiseret for at modtage eksorbitante lønninger.

Det gælder for eksempel Carlsbergs topchef Cees 't Hart, der i 2018 tjente svimlende 52 millioner kroner og Novo Nordisk-direktør Lars Fruergaard, som fik hele 41 millioner kroner i lønningsposen sidste år.