Mange økonomer og andre har undret sig over, hvorfor lønningerne i USA og andre steder ikke er steget mere under højkonjunkturen i det seneste årti. Nu kommer der et bud på en forklaring.

Hvis folk i arbejde bliver i deres nuværende job og ikke søger nyt, så bremser det lønstigningerne. Hvis folk i beskæftigelse i højere grad søger nyt arbejde, så vil det omvendt sætte lønstigningerne op i fart.

Det viser et nyt arbejdspapir fra Danmarks Nationalbank. Og mekanismerne kan fint være de samme i Danmark, mener økonom og lektor Rune Majlund Vejlin fra Aarhus Universitet.

- Antallet af jobskift i Danmark faldt brat efter finanskrisen og lå i flere år på et forholdsvis lavt niveau. Det dæmper presset på lønningerne, siger Rune Majlund Vejlin.

Dansk-amerikansk undersøgelse

Den nye undersøgelse er udført af Renato Faccini fra Nationalbanken. Det er sket i samarbejde med Leonardo Melosi fra den regionale “nationalbank” i Chicago i USA – “Federal Reserve Bank Chicago”.

Et fald i jobsøgningen blandt folk, der allerede er i job, mindsker intensiteten af lønkonkurrence blandt virksomheder, konkluderer undersøgelsen.

De to forskere viser, at ansattes tilbageholdenhed med at søge nyt arbejde kan forklare, at lønstigningstakten og også inflationen ikke er vokset mere.

Tryghed kan være dyrt

Rune Majlund Vejlin siger, at folk, der søger og får et nyt job, påtager sig en risiko. Måske kan de ikke klare det nye arbejde, og måske bliver de hurtigt fyret fra den nye arbejdsplads.

- Derfor kan det føles mere sikkert at beholde det gamle arbejde. Men det kan så koste muligheden for en højere indtægt. Mange lønforhøjelser skabes ved at skifte job, siger Rune Majlund Vejlin.

Han tilføjer, at det er, når virksomhederne tvinges til at byde hinanden op, at der kommer fart på lønstigningerne. Hvis ikke de ansatte direkte eller indirekte presser arbejdsgiverne, stagnerer lønforhøjelserne.

Usikkert hvad corona medfører

Papiret fra Nationalbanken bygger på data fra før corona. Rune Majlund Vejlin og andre er spændte på, hvad epidemien kan komme til at betyde for blandt andet lønstigningstakten.

- Normalt ser vi et stort fald i jobskifter og lønstigninger, når der kommer et tilbageslag i økonomien. Men det er svært at finde ud af, om bremsen på lønningerne skyldes færre jobskifter, eller det skyldes de forhold, der har ført til den økonomiske krise.

- Sundhedskrisen er anderledes end finanskrisen og tidligere kriser. Derfor er det svært at forudse, hvad corona betyder for antallet af jobskift og presset på lønningerne, siger Rune Majlund Vejlin.

Færre jubilarer – højere lønninger

Direktør Kaare Danielsen fra Jobindex bekræfter, at lønmodtagere ofte opnår lønstigning ved at skifte job. Hvis de bliver i den samme virksomhed i mange år, så får de kun forhøjelser efter den ramme, som virksomheden stikker ud.

- Hvis du vil have en ekstra stor lønstigning, så skal du søge til en anden arbejdsgiver, råder Kaare Danielsen.

Han tror, at de yngre generationer vil være mere aktive med at skifte job. Antallet af 25- og 40-års jubilarer skrumper, forudser han.

- Det vil alt andet lige nok give større lønforhøjelser, mener Kaare Danielsen.