Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arlas fyring af tre chauffører ramte de mangeårige medarbejdere og en kollega hårdt.

Arlas fyringer af tre ansatte har taget hårdt på chaufførerne. Personen på billedet har ikke noget med den konkrete sag at gøre.
Robert Attermann

Tre erfarne chauffører har haft ondt i sjælen, efter at Arla fyrede dem i 2022 efter en sag om omstridt brug af penge fra en gavekasse.

Det fortæller chaufførerne, som var medarbejdere på Branderup Garage nordvest for Aabenraa i Sønderjylland, til Fagbladet 3F.

- Det har været hårdt psykisk at miste sit gode job efter så mange år på arbejdspladsen. Sagen har betydet, at jeg nu holder mig mere for mig selv, og at jeg har svært ved at stole på kollegaer, siger den 43-årige chauffør Martin Hansen, der var ansat hos Arla i over 14 år.

LÆS OGSÅ: Arla-ansatte afslører omstridt brug af personalekasse – og får en fyreseddel

Arla: Problemer med samarbejde

Han har besluttet sig for at stå frem og fortælle om sin fyring, og hvad der gik forud for den. Også selvom han frygter, at det kan koste ham hans nuværende job i Sønderjylland som chauffør i en anden virksomhed.

Martin Hansen og de to andre fyrede 3F-chauffører er fuldstændig overbeviste om, at baggrunden for opsigelserne var en sag i 2022 om en tidligere bestyrers omstridte brug af penge fra en fælles gavekasse for Arla-ansatte på Branderup Garage. 

Martin Hansen og en af de andre fyrede var medlemmer af bestyrelsen for en nyoprettet personaleforening på arbejdspladsen, og de havde i foråret 2022 stillet kritiske spørgsmål til den hidtidige bestyrers brug af tusindvis af kroner fra gavekassen. Den tredje fyrede chauffør havde fortalt videre, at den tidligere bestyrer selv havde fortalt ham, at bestyreren var kommet til at bruge penge fra kassen til eget forbrug.

I ensartede opsigelser forklarede Arla dog fyringerne med, at der var problemer med de tre chaufførers samarbejde med kollegaer, og at de fyrede bidrog til et “meget dårligt arbejdsmiljø”.

Men mejerigiganten havde på intet tidspunkt forud for fyringerne givet de tre chauffører advarsler for problemer med samarbejdet på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Bestyrer om omstridt brug af gavekasse for Arla-ansatte: - Der er intet at komme efter

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arla fyrede chauffør og formand for personaleforeningen Martin Hansen 20. september 2022.
Arla fyrede chauffør og formand for personaleforeningen Martin Hansen 20. september 2022.

Chauffør: Arla kan ikke tillade sig alt

Fyringssagen endte med, at Arla betalte en godtgørelse til de fritstillede chauffører på henholdsvis 275.000, 265.000 og 130.000 kroner. Foruden den fratrædelsesgodtgørelse på mellem 8 og 13 ugers løn, som chaufførerne havde krav på ifølge overenskomsten.

- Erstatningen kan ikke redde det, vi har været ude for. Vi ville hellere have beholdt vores job end få den godtgørelse, siger sagens 51-årige chauffør, som var ansat i 29 år og derfor fik mest i godtgørelse fra Arla.

Han tør ikke at stå frem med sit navn, fordi han frygter for sit nuværende arbejde som chauffør i Sønderjylland.

Arla betalte sagens tredje chauffør 265.000 kroner i godtgørelse samt 13 ugers løn i opsigelsesperioden, hvor han ligesom de to andre chauffører var fritstillet og slet ikke skulle arbejde for lønnen.

- Jeg gik hjemme i de 13 uger, og så søgte jeg et nyt arbejde. Jeg tænkte meget over sagen, og jeg kunne godt ligge om aftenen i sengen uden at kunne sove. Det var en kæmpe skuffelse, at Arla lige pludselig ikke kunne bruge mig efter mere end 26 år på arbejdspladsen, siger den 62-årige chauffør, der også ønsker at holde sit navn anonymt af hensyn til sine jobmuligheder som chauffør i Sønderjylland.

De tre fyrede chauffører føler sig meget uretfærdigt behandlet af Arla. Og de forstår ikke, at mejerikoncernen, der er ejet af landmænd, vil bruge så mange penge på at betale godtgørelser for at komme af med trofaste medarbejdere.

- Det er landmændenes penge. Arla er ligeglade og betaler sig bare fra det. Men selvom Arla har mange penge, kan de ikke bare tillade sig alt, siger den 62-årige chauffør.

LÆS OGSÅ: Chauffører om omstridt gavekasse-sag: - Arla vendte fuldstændig rundt

Tillidsrepræsentant blev sygemeldt

Det er ikke kun de tre fyrede chauffører, som har været ramt af sagen. En tidligere kollega, som var 3F-tillidsrepræsentant på Branderup Garage, meldte sig syg, dagen efter at Arla fyrede de tre 3F-chauffører.

- Jeg havde det virkelig skidt. Og det var ikke kun psykisk. Jeg er diabetiker, og mine tal gik amok. Jeg havde ondt i indre organer. Min læge sagde, at det skyldtes stress, og at jeg skulle sygemeldes i tre-seks måneder. Jeg er stadig ikke ovre det psykisk set, siger den nu 61-årige chauffør.

Han vendte aldrig tilbage til jobbet gennem seks år hos Arla. Og han ønsker heller ikke at stå frem med sit navn, fordi han frygter, at det vil kunne skade hans muligheder for at arbejde som chauffør i Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Fyret chauffør: Arla har taget røven på mig

Arla: Har ikke noget at tilføje

Fagbladet 3F har forelagt sagen og udtalelserne for Arla Foods’ HR-manager, Jan Dorph-Petersen, og transportchef Peter Sørensen.

- Der er indgået forlig mellem parterne, og sagerne er afsluttet med 3F. Vi har derfor ikke yderligere at tilføje, skriver Arla Foods i en skriftlig kommentar.  

Den tidligere bestyrer af gavekassen er fortsat ansat hos Arla.