Det er blandt andet de ledige, der står som betalere, når regeringen og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform skal finansieres.

1,5 milliarder kroner skal spares på beskæftigelses- og integrationsområdet i 2020-2025 for at finansiere aftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret tirsdag.

Ifølge aftalen skal Regionsrådene nedlægges, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.

I alt har parterne fundet ni milliarder til finansiering af reformen.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt mener, at aftalen er endnu et eksempel på, at man udhuler beskæftigelsesreformen fra 2015, der skulle ruste ledige til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed.

- Det er ikke første gang, at der bliver sparet på økonomien i beskæftigelsesministeriet. Det er skidt for de ledige, som har brug for en mere grundlæggende indsats og for at få løftet deres kompetencer, siger Mads Peter Klindt.

Han henviser til, at aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der lettede afgifter på blandt andet nødder og sodavand, også blev finansieret gennem besparelser på beskæftigelsesområdet.

I regeringen og Dansk Folkepartis aftaletekst står der blandt andet, at “vi har en faldende ledighed og en stigende beskæftigelse, hvilket letter presset på vores beskæftigelsessystem. De penge kan i stedet bruges til andre formål.” 

Ifølge Mads Peter Klindt kan det dog være farligt at udhule området, fordi arbejdsmarkedet skifter. 

- Vi ved, at arbejdsmarkedet skifter, så det er vigtigt med et beredskab. Derfor kan det være uheldigt, at man vælger at spare penge, selvom ledigheden er lav nu, siger han.

Vækker vrede hos 3F

Hos 3F hæfter de sig også ved, at regeringen før har hentet penge fra beskæftigelsessystemet.

- Sagt på dansk betyder aftalen, at den aktive arbejdsmarkedspolitik endnu engang bliver kornkammer for regeringens aftaler. Sidste gang var det blandt andet billigere nødder og regnfrakker, der blev finansieret, ved at man fjernede en milliard kroner fra beskæftigelsessystemet, primært i form af uddannelsespenge til de ledige, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

Han peger på, at der fortsat er omkring 100.000 ledige, som har brug for en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom ledigheden er lav. 

Søren Heisel undrer sig også over, at finansieringen af aftalen kommer samme dag som Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering offentliggør en ny undersøgelse, hvor blandt andet regeringen og arbejdsgiverne klager over mangel på kvalificeret arbejdskraft.

- Det virker noget mærkværdigt, at man samme dag offentliggør en klagesang om mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig lancerer en besparelser på beskæftigelsesområdet. Det hænger simpelthen ikke sammen. I stedet for at spare på de ledige burde man gøre en ekstra indsats for at få de sidste med, så de får fast fodfæste på arbejdsmarkedet, og virksomhederne lidt lettere ved at få kvalificeret arbejdskraft, siger Søren Heisel.

Regeringen og Dansk Folkeparti forventer ikke at vedtage sundhedsreformen før, der skal være valg til Folketinget. Derfor er det vælgerne, der kommer til at afgøre, om sundhedsreformen bliver en realitet.